Prøv avisen
Debat

Fagligt uholdbart at sænke den kriminelle lavalder

Der er ikke forskningsmæssigt grundlag for at nedsætte den kriminelle lavalder, skriver formanden for Kriminalforsorgsforeningen. Foto: Ernst Van Norde

Jo tidligere man stemples som kriminel, jo større er sandsynligheden for, at man forbliver kriminel, skriver John Hatting, som ikke mener, at der er forskningsmæssigt grundlag for at sænke den kriminelle lavalder

Ungdomskriminaliteten styrtdykker, men vi må som samfund alligevel ikke forsømme at kunne handle med en sikker faglig hånd, når unge begår kriminalitet.

Til forskel fra det blå beslutningsforslag om ungdomsdomstole og kriminel lavalder på 12 år går mine faglige bekymringer mest af alt på en utilstrækkelig økonomisk formåen og incitamenter i den kommunale forvaltning og på tværs af kommuner og kriminalforsorg.

Normalt er jeg rimelig tryg ved, at der forud for forebyggende og intervenerende sociale hjælpeforanstaltninger går et grundigt udredningsarbejde, på baggrund af hvilket kommunerne kan iværksætte forløb og tiltag, der er rettet mod den enkelte unge, og at foranstaltningerne løbende kan tilrettes, således at opgaven løses bedst muligt.

Her kan kommunerne eksempelvis vælge at give støtte i skole og hjem. De kan udpege en kontaktperson og formidle praktikpladser og lignende. I grovere sager kan de udstede et såkaldt ungepålæg, som forpligter den unge til at tage imod et relevant tilbud eller pålægger den unge konkrete handlepligter, for eksempel om at skulle være hjemme på et nærmere bestemt tidspunkt (eksempelvis fredag og lørdag aften), eller om at skulle bidrage til at genoprette den skade, som er forvoldt en anden person ved hærværk med videre.

Endelig er der i grove tilfælde af kriminalitet mulighed for anbringelse uden for hjemmet, herunder på institution. Mulighederne er mange, men det er en selvstændig pointe, at de aldrig må stå alene, og de skal derfor altid understøttes af relationsopbyggende og selvværdsstyrkende initiativer, som samtidig hjælper de unge til en bedre tilværelse.

Bliver initiativerne alene oplevet som straf, har de ingen positiv virkning. Derfor kan man nok tale om en reel kommunal tilbageholdenhed, for der er ikke mange socialrådgivere, der har fidus til forældre- og ungepålæg, og anbringelser skal virkelig være sidste udvej, så man prøver selvfølgelig med en lang række andre tiltag først. Det siger sig selv.

Måske er blå bloks seneste ønske om at sænke den kriminelle lavalder og indføre ungdomsdomstole en slags modreaktion, fordi man savner mere tydelighed og konsekvens. Spørgsmålet er så, om det er den rette medicin.

Vælger man at nedsætte den kriminelle lavalder og etablere ungdomsdomstole, vil der primært blive tale om en tidligere ”retliggørelse” af barnets problemer.

På overfladen kan det virke, som om barnet får en øget retssikkerhed, men i virkeligheden vil der blive tale om en kamp, hvor advokater vil kæmpe for at få barnet eller den unge af krogen - snarere end at man i et samarbejde med kommunen søger at intervenere på bedste vis. Udfordringen er så at støtte og hjælpe, samtidig med at der udvises passende fasthed og tydelighed.

Når det handler om den kriminelle lavalder, er 15-årsgrænsen baseret på det grundlæggende synspunkt, at der kun bør være adgang til at pålægge børn og unge strafansvar fra den alder, hvor de i almindelighed antages at have opnået den fornødne modenhed til, at det må anses for forsvarligt at anvende strafferetlige sanktioner.

Jeg har ikke noteret mig nogen former for udviklingspsykologisk forskning, der understøtter postulatet om, at unge i dag er mere modne end tidligere, og at det skulle kunne retfærdiggøre en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Det kan godt være, at ungdommen kommer tidligere i puberteten i dag, end det var tilfældet for generationer siden, men det forhold plejer man normalt ikke at forveksle med den ”fornødne intellektuelle modenhed”.

Argumentationen er også kun anvendt i spørgsmål om kriminalitet og straf. Den seksuelle lavalder, valgretsalderen, hvor gammel man skal være for at køre på knallert eller for den sags skyld købe cigaretter eller alkohol, har på intet tidspunkt været en reel del af debatten om, hvornår børn og unge besidder den fornødne modenhed.

En del kan tyde på, at argumentationen tilpasses en given aktuel politisk dagsorden. Herudover peger forskningen på, at jo tidligere man stemples som kriminel, jo større er sandsynligheden også for, at man forbliver kriminel.

Der kan således godt være politisk motiverede årsager til, at man ønsker en lavere kriminel lavalder og ungdomsdomstole, men jeg tør godt konkludere, at der ikke findes ét sagligt som fagligt redeligt argument, der gør, at det på nogen måder er fornuftigt.

John Hatting er formand for Kriminalforsorgsforeningen