BØRN SKAL OPLEVE kunst og kultur, når de går i dagtilbud. De skal ikke kun lytte til fortællinger, høre musik og se på malerier. De skal afprøve forskellige kulturelle udtryksformer og skabe kunst med dem. Gennem projektet ”Musik i tiden” kunne børn i en børnehave lytte til Mozarts ”Tryllefløjten”. De lærte historien at kende og eksperimenterede med den. De opførte ”Tryllefløjten” med dukker på pinde, de dansede dansene og spillede musikken på deres egne måder.
Sådan foregår der mange projekter med kunst og kultur i børnehøjde i de danske dagtilbud. Det er også et af de områder, som fortsat skal leve og udvikles gennem regeringens aktuelle dagtilbudsudspil.
Hvorfor er det vigtigt at fremhæve? Vi taler i disse tider fortløbende om den veldokumenterede betydning af tidlige indsatser, men hvad består de i? De drejer sig ikke kun om tidlig udvikling af børns sproglige og matematiske kompetencer, som de kan måles i test.
Børn har masser af kulturelle udtryk. Selv uden at bruge sproget. De tegner, og de spiller. De møder op med en naturlig nysgerrighed og appetit på kultur. Kultur og dannelse er samfundsmæssige normer og værdier. Det er FN’s børnekonvention og meget mere. Det skal i spil i forhold til børnenes dagligdag i dagtilbud.
Højtider kan bringes i spil, når middagsmaden skal indtages, så traditioner ikke bare er noget, som er, men kan smages. Demokratisk dannelse er ikke bare givet. Børn skal erfare gennem møder med andre børn og voksne, hvorfor gode relationer skabes ved at handle på hensynsfulde og respektfulde måder. Normer og værdier forankres, når de leves. På den måde kan kultur og dannelse både være formål, indhold og form.
Kultur skal ikke kun udfoldes gennem voksenplanlagte aktiviteter. Jeg havde den store fornøjelse at overvære premieren på den norske dokumentarfilm ”Barndom”. Den følger børnene i en norsk børnehave gennem et år. Her får børn lov til at være børn. Sne bliver til slik, bregner til hatte, og Jesu fødsel opføres med figurer skabt af genstande fra det norske landskab. Man kommer næsten til at holde lige så meget af de voksne, som børnene øjensynligt gør det. Pædagogerne befinder sig i periferien af legen. De guider og hjælper. De er der, selvom alt ikke er voksenplanlagt.
KULTUR, ÆSTETIK OG DANNELSE kan komme under pres i en tid, hvor der fokuseres meget på de kvantificerbare og målbare kompetencer. Det vil kræve politisk mod at understøtte dagtilbuddenes arbejde med de områder, fordi der ikke kan tilvejebringes en masse hårde data om børnenes kulturelle udvikling. Nu kan man ikke producere film, hver gang et dagtilbuds kvalitet skal dokumenteres. Forvaltninger må have tillid. Det gør dem ikke ligegyldige.
Forvaltning og det centralt politiske niveau kan hjælpe med at udvikle de åbne dagtilbud. Dagtilbuddenes mure skal være porøse og skabe samarbejder med det omkringliggende kultur- og kunstnerliv. Sådant talte man også begejstret om den åbne skole som en del af skolereformen i 2013. Den løbende følgeforskning viser også, at ambitionen kun indfries på relativt få skoler. Det er der mange årsager til, og de er ikke funderet i manglende vilje.
Selv med de mest ideelle rammer for lærernes arbejde og skolernes virke, er det en stor opgave at knytte bånd mellem skolen og det omkringliggende kulturliv. Det er ikke blot et spørgsmål om i perioder at henlægge historieundervisningen til museets skoletjeneste. Vandringerne i den gamle by, hvor man kan følge nogle af H.C. Andersens fodspor som dreng i 1800-tallet, skal være en del af historieundervisningen før og efter besøget. Det kræver tæt samarbejde og sammenhængende tid.
Det kan være spændende at udforske slægtshistorie på lokalarkivet og skabe sammenhænge mellem de små og store historier. Det er dog ikke bare noget, man gør. Eleverne skal vide noget om familiefortællinger og stamtræer inden besøget, ligesom de skal placere deres slægtshistorier på den kronologiske tidslinje efterfølgende.
I forhold til de yngste er der allerede en række eksisterende perspektivrige samarbejder. I Designbørnehuset Sanseslottet kan børn tegne streger. Tykke, tynde eller lange. Efterfølgende kan de besøge et kunstmuseum, hvor de kan se, hvordan professionelle kunstnere bruger streger i deres værker.
På Københavns Museum kan vuggestue- og børnehavebørn bruge sanseapparatet, når de ser, lugter og rører ved arkæologiske fund fra Københavns fjerne og nære fortid. Initiativet er tilmed udviklet i et samarbejde med pædagoguddannelsen, således at fremtidens pædagoger får indblik i mulighederne for at lade børn eksperimentere med arkæologi, inden de kan skrive og læse.
På den måde er det åbne dagtilbud godt i gang, men erfaringerne peger også på, at det skal hjælpes på vej. Ikke alle kommuner har en egentlig plan for, hvordan de vil understøtte samarbejdet mellem dagtilbud og museer. Mange museer laver mange gode tiltag for børnene. Arrangementer, materialer og events. En del foregår dog uden dialog og inddragelse af de omkringliggende dagtilbud.
Museernes kulturelle og formidlingsmæssige indsigter skal bringes sammen med dagtilbuddenes pædagogiske. Børnenes kulturelle fordybelse skal ikke styres. Den skal leges. Følgelig skal det museumsfaglige og pædagogiske gå hånd i hånd.
DER SKAL OGSÅ VÆRE opmærksomhed på, at der er forskel mellem at være en børnehave med 15 ansatte og en enlig dagplejer.
En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at det pædagogiske personales egne færdigheder er afgørende for, hvilke kulturelle indtryk børnene får. Det kan være formelle eller selvlærte færdigheder, men begge dele er betydningsfulde for, om børnene oplever billedkunst, musik eller begge dele. For sjældent inviteres de professionelle kunstnere med ind i. Det åbne dagtilbud betyder ikke kun, at børnene skal ud i omverdenen. Omverdenen kan lige så vel bringes med ind. På den måde kan det pædagogiske personales egne formelle eller selvlærte færdigheder suppleres med andres.
Nu kan det med rette påpeges, at mange andre områder end kultur, æstetik og dannelse også er vigtige. Krop og bevægelse, udeliv og børnenes sociale og personlige udvikling er tilsvarende vitale sider for det liv, som de lever nu, og det, der følger.
Som de nævnte og andre eksempler viser, er de områder også i spil, når børn oplever og eksperimenterer med kultur. Børn bruger sanserne, når de på Frederikssunds Museum kan smage på oldtiden. De bruger også udelivet, når bålet skal tændes, så oldtidens smagsvarianter kan tilberedes.
Pointen er nærmere, at vi skal blive mere nuanceret på begrebet tidlige indsatser. Hvis vi foranlediges til at se dem snævert, så smider vi børnene ud på sidesporet. De skal lege og eksperimentere med kultur. Nogle gange med indblanding af voksne. Andre gange uden. Og rutinerne om middagsmaden oser af danske eller andre landes kulturer, normer og værdier. Alle børn skal have disse livgivende muligheder.
Vi kan ikke være sikre på at følge det enkelte barn progression, når det drejer sig om kultur, æstetik og dannelse. Vi kan ikke tilvejebringe data, der belyser det. Men vi kan sørge for, at dagtilbuddenes personale og ledere har mulighederne sammen med det museumsliv, som så gerne vil. Det er skønt at være barn. Det skal vi ikke tage fra dem.
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.