Prøv avisen
Debatinterview

Børnebørn bliver mindre bange for alderdom, når de er sammen med bedsteforældrene

For bedsteforældre betyder det rigtig meget at være del af børnebørnenes liv. I en undersøgelse fra 2017 sagde 70 procent, at den største glæde i deres liv var forholdet til børn og børnebørn, fortæller kulturforsker Anne Leonora Blaakilde. – Foto: Iris/ Ritzau Scanpix

At være sammen med børnebørnene giver glæde for den ældre, men er også godt for børnebørnene, som ikke altid forstår værdien, før de ældre er væk. Stigmatiseringen af alderdom i Danmark bør nedbrydes, mener forsker Anne Leonora Blaakilde

DET ER VINTERFERIE for store dele af landet, og mange familier rundtom i Danmark tilbringer dagene sammen. Særligt bedsteforældre og børnebørn kan have gavn af at være sammen. Og det er ikke kun sundt for bedsteforældrene, som ifølge undersøgelser lever længere og er sundere og gladere, hvis de passer børnebørnene jævnligt. Det er også sundt for børnebørnene, mener kulturforsker Anne Leonora Blaakilde.

”De får gode minder om barndommen med bedste, og de får en indsigt i, at ældre er nogle, man godt kan være sammen med og have det sjovt med. Det gør, at man får nemmere ved at acceptere alderdom, når man selv bliver ældre,” siger Anne Leonora Blaakilde.

Hvorfor er det givende for de forskellige generationer at være sammen?

”Social kontakt er godt for helbredet og livskvaliteten i det hele taget. De fleste af os omgiver os typisk med folk, der er på vores egen alder. Her er arbejdspladsen og familien en undtagelse, så når man går på pen- sion, bliver familien et af de eneste steder, hvor man kan få indblik i, hvad der rører sig for de andre generationer.

Det at få et intergenerationelt indblik er med til at skabe liv og forståelse og livskvalitet. Nogle ældre kommer mindre ud, særligt hvis man er ramt af funktionsnedsættelser, så kan ens verden blive mindre og måske ikke nær så interessant. Fra sundhedens verden ved vi, at sociale relationer er godt for helbredet, ikke kun fordi det giver en masse at være sammen med andre, men også i forhold til, at der er nogen omkring en, hvis man får brug for hjælp.”

Har det en betydning, at man er fysisk aktive sammen?

”Ja, det har helt sikkert en betydning, fordi man holder sig i gang og holder kroppen ved lige. Men det kan være lige så fint, at man bare sidder og snakker sammen. Jeg tror, det er lige så vigtigt, at man er ’hjerneaktiv’, for eksempel ved at have telefonisk kontakt eller over mail eller Facebook.

Jeg mener, jeg læste om en undersøgelse fra USA, hvor ældre fik kontakt med latinamerikanske unge. For de unge betød det alverden at kunne lære engelsk, og for de ældre betød det alverden, at de fik nogen at tale med. Så alle former for kontakt generationerne imellem er gavnlig.”

Mange ældre passer i dag børnebørn, når forældrene har travlt. Kan det blive for meget?

”Ja, det kan det. Mange bedsteforældre vil nok gøre mere, end de egentlig kan, fordi det er svært at sige nej, og fordi de gerne vil have en god relation til familien, og de kan se, at det er svært for deres børn at få hverdagen til at hænge sammen med børnebørnene.

Man kan hurtigt blive taget for givet som arbejdskraft. Og når vi så tager i betragtning, at 50 procent af alle ægteskaber opløses, opstår der i flere familier et konkurrenceforhold om, hvilke bedsteforældre får lov til at passe. Derfor er man måske endnu mere ivrig efter at sige ja, selvom man måske ikke orker.”

Er det så typisk de ressourcestærke bedsteforældre, der ”vinder”?

”Måske. Men der er også ressourcestærke bedsteforældre, der ikke gider, som har travlt med deres eget. Og så er der nogle uden så mange ressourcer, som gør det alligevel. Pasning og samvær mellem bedsteforældre og børnebørn er en hjælp og en aflastning, men det er også en samfundsnødvendighed for at få det hele til at hænge sammen.

Men samvær generationerne imellem er blevet mere almindeligt. Man tager på ferier sammen, har traditioner i familien ud over jul, som måske var den eneste tradition, man havde sammen i gamle dage.

I dag laver man alt muligt sammen. Men slagsiden kan være, at det er på ulige betingelser, fordi det ofte er den ældre generation, der betaler. Det kan man diskutere retfærdigheden i.

Det er stadig sådan i vores kultur, at ældre ikke har så høj status, så det er ofte de yngre, der skal hives fat i og betales for. Bedsteforældrene er – groft sagt – gode nok, når der er brug for dem.”

Hvad betyder det for de forskellige generationer at være en del af hinandens liv?

”Det betyder rigtig meget. Det skaber liv og giver indblik, og det holder en i gang. Og så giver det høj social status. Jeg vil gætte på, at hvis du går ind på en hvilken som helst pensionistklub og spørger de 10 første kvinder, hvad de har på forsiden af deres mobiltelefon, vil det være billeder af børnebørnene. Og det er også det, der bliver snakket mest om.

I Ældre Sagens undersøgelse fra 2017 sagde 70 procent, at den største glæde i deres liv var forholdet til børn og børnebørn. For de unge er det lidt anderledes. De fleste forstår nok ikke helt værdien i at have intergenerationel kontakt, før de ældre er væk. Men for børnebørnene kan det have en stor effekt at være sammen med bedsteforældre, for de får gode minder om barndommen med bedste, og de får en indsigt i, at ældre er nogle, man godt kan være sammen med og have det sjovt med.

Det gør, at man får nemmere ved at acceptere alderdom, når man selv bliver ældre. Vi har en alderdomsstigmatisering, som forhåbentlig bliver mindre, i takt med at flere og flere bedsteforældre har jævnlig og god kontakt med deres børnebørn.”

Er danske bedsteforældre gode til at tage aktiv del i deres børns og børnebørns liv, eller ser vi en generation, der har mere travlt med at realisere sig selv?

”Vi er gode til at være sammen. Der er to krav til ældre. At de skal være aktive og selvstændige og ikke bare sidde derhjemme – og at de skal være sammen med familien. De skal kunne begge dele, og det kan være hårdt, hvis man ikke er i fysisk form til det. Men generelt er vi gode til at være der for familien.”