Børns Vilkår: Myndighederne svigter alt for ofte udsatte børn

Det er positivt, at flere underretter – også selvom nogle af underretningerne skulle være ubegrundede, skriver Børns Vilkårs direktør

Når flere og flere reagerer på en bekymring, er det kommunernes ansvar at sikre, at socialrådgiverne har tid nok til at undersøge alle underretninger til bunds. I mange tilfælde er det altafgørende, at børnene får hurtig hjælp, inden problemerne eskalerer.
Når flere og flere reagerer på en bekymring, er det kommunernes ansvar at sikre, at socialrådgiverne har tid nok til at undersøge alle underretninger til bunds. I mange tilfælde er det altafgørende, at børnene får hurtig hjælp, inden problemerne eskalerer. . Foto: Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix.

LØRDAG DEN 28. APRIL bragte Kristeligt Dagblad artiklen ”Prisen for at opdage flere overgreb mod børn er, at også uskyldige forældre bliver mistænkeliggjort”.

I artiklen fortæller Susanne Lyngsø, der er leder af center for familie og handicap i Fredensborg Kommune, at når antallet af underretninger til de sociale myndigheder er steget meget i løbet af de seneste år, så skyldes det først og fremmest en lov- og kulturændring.

Så langt er vi enige. Hos Børns Vilkår er vi glade for at se, at meget af det, der tidligere er blevet fortiet, kommer frem i lyset.

Børns Vilkårs og Trygfondens årlige rapport ”Svigt af børn i Danmark” giver en status på omfanget af svigt, børn udsættes for i Danmark. Her beskrev vi for nylig, at antallet af underretninger til de sociale myndigheder er steget fra 96.592 i 2015 til 104.121 i 2016. Det er positivt, at flere underretter – også selvom nogle af underretningerne skulle være ubegrundede.

Susanne Lyngsø fortæller også, at hun mener, det sociale system omkring mulige overgreb mod børn aldrig har været bedre, mens hun understreger, at der bliver taget rigtig godt hånd om udsatte børn i Danmark. På det punkt er vi ikke helt enige.

Vores erfaring er ganske vist, at mange børn bliver hjulpet hurtigt og på en relevant måde, og at deres rettigheder overholdes. Det er også det, de senere års politiske reformer såsom Barnets Reform og overgrebspakken samt op rettelsen af børnehuse har haft til formål.

Men vi ser også, at 40 procent af de børn, hvor der er foretaget mindst to underretninger i 2015 – hvoraf mindst en handler om vold eller seksuelle overgreb – ikke fik støtte efter serviceloven i 2015 eller 2016. Selvom der kan være gode forklaringer på, at nogle af sagerne ikke fører til hjælp, underbygger tallene desværre vores oplevelser fra såvel Børnetelefonen som bisidningen, at en del børn ikke får den nødvendige støtte trods underretninger.

Vi har bisiddet mere end 2700 børn med en sag i kommunen. Når et barn henvender sig, rykker vi ud til børnene og hjælper dem med at blive hørt af kommunen, så de får den hjælp, de har brug for og ret til. Vi hjælper med at anke kommunens afgørelser til andre instanser, hvis der er brug for det.

Børnenes vidnesbyrd viser, at vi i Danmark jævnligt svigter de børn, der er afhængige af myndighederne. Gennemgående viser sagerne, at børn let kommer til at føle, at de blot er en ”sag” og ikke mennesker, der har betydning og indflydelse på eget liv.

Vi oplever for eksempel jævnligt børn, der fortæller om vold til møde i kommunen, men hvor børnene ikke bliver hørt og troet på, og hvor de bliver sendt hjem til de voldelige forældre igen.

”Jeg har sagt det, men der er ingen, der hører på mig. Jeg kan ikke mere.”

Sådan lød det eksempelvis fra en niårig dreng til sin bisidder. Han blev udsat for slag, trusler og blev spærret inde i hjemmet.

Når flere og flere reagerer på en bekymring, er det kommunernes ansvar at sikre, at socialrådgiverne har tid nok til at undersøge alle underretninger til bunds. I mange tilfælde er det altafgørende, at børnene får hurtig hjælp, inden problemerne eskalerer.

Generelt har det specialiserede børneområde i den grad brug for, at fokus på processer og budgetter erstattes af mål for kvalitet, effekt og empowerment gennem styrket inddragelse. Man kan jo starte med at spørge børnene selv om, hvordan de oplever mødet med de sociale myndigheder i lighed med de patienttilfredshedsundersøgelser, man kender fra sundhedssystemet. Vi har ikke længere råd til at lade stå til hverken økonomisk eller – især – menneskeligt.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår.