Kristeligt Dagblad mener: Bonus-sag udstiller energiselskabs mangel på samfundssind

Energiselskabs bonusordninger har intet at gøre med den andelstanke, virksomheden smykker sig med

Energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (Mod) vil nu have en redegørelse fra Energi Danmark, efter at selskabet umiddelbart lover ansatte bonusser på trecifret millionbeløb. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (Mod) vil nu have en redegørelse fra Energi Danmark, efter at selskabet umiddelbart lover ansatte bonusser på trecifret millionbeløb. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Med jævne mellemrum bliver danske virksomheder kritiseret for de astronomisk høje bonusser, der bliver udbetalt til ledende medarbejdere. Og ganske ofte lyder det fra virksomhederne, at bonusserne er nødvendige, hvis man ikke vil miste de bedste medarbejdere til udenlandske virksomheder.

Men med en aktuel sag om gigantiske bonusser til to ledende medarbejdere i Energi Danmark, er man tilbøjelig til at sige "jamen, så rejs da".

For mens danskerne i solidaritet med Ukraine loyalt har accepteret tårnhøje energipriser, og mens et politisk flertal har hjulpet de hårdest ramte, heriblandt mange ældre, med varmehjælp for milliarder af kroner, har energigiganten Energi Danmark haft så meget højvande i pengetanken, at to medarbejdere angiveligt er blevet lovet bonusser på henholdsvis 250 og 300 millioner kroner. 

Energi Danmark smykker sig af at være en andelsvirksomhed, ejet af henholdsvis 400.000 og 225.000 kunder i virksomhederne Andel Energi og NRGI. På Andel Energis hjemmeside kan man endda læse, hvordan hensigten med den danske andelsbevægelse er "en demokratisk ledelse samt ligelig fordeling af udbytte".

Intet er så fjernt fra andelstanken som den adfærd, Energi Danmark her udviser. På et bagtæppe af en ulykkelig krig, der dræner mange danskeres privatøkonomi, vælger det store energiselskab at forgylde to medarbejdere, der uden tvivl allerede får en løn, som de færreste tør drømme om.

Selv hævder virksomheden, at pressens udlægning ikke er korrekt. Eller hvad siger virksomheden egentlig? Ingen fra den højt betalte ledelse ønsker at udtale sig, men i en kryptisk formuleret pressemeddelelse med overskriften "Kommentar til spekulationer om bonusordninger" lyder det, at der er et loft på bonusser, dog med den tilføjelse, at "der for en lille håndfuld nøglemedarbejdere fandtes en bonusordning uden cap/loft". Desuden lyder det, at der "ikke udbetales resultatbonusser for 2022 på hverken to- eller trecifrede millionbeløb".

O.k., men hvordan ser bonusordningerne så ud? Hvem får dem, udbetales de over en længere periode, og hvad bliver det samlede udbetalte beløb? Enkle spørgsmål, som en professionel virksomhed burde kunne besvare åbent og ærligt, ikke mindst som en påskønnelse af de mere end 600.000 andelshavere.

Det er desværre ikke første gang, at en virksomhed, der beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, på den måde udviser en eklatant mangel på situationsfornemmelse. Man har set det samme hos blandt andet Nets, der administrerer Dankort- og NemID-systemerne, og dengang lagde flere ledende politikere op til en regulering.

Det er nu tydeligt, at intet er sket, men efter lidt skiftende udmeldinger er energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (Mod) dog nået frem til, at han nu vil have en redegørelse fra Energi Danmark. Tak for det, men lad det ikke begrænse sig til en redegørelse. Nogle virksomheder er så centrale og dominerende, at man som samfund åbenlyst er nødt til at regulere, hvordan de forvalter kundernes og samfundets midler – især når virksomhedernes egen moral åbenbart ikke sætter en grænse.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.