Cepos: Borgmesterklynk bygger på manglende viden

Kritikken fra tre borgmestre hviler på et manglende kendskab til det kommunale finansieringssystem, skriver Henrik Christoffersen fra Cepos

"Borgmestrene søger også i deres indlæg at fremstille min analyse som ren københavneri, fordi analysen udpeger Frederiksberg Kommune til at være kommunen, som i forhold til behovene bruger færrest penge. Det er ren manipulation."
"Borgmestrene søger også i deres indlæg at fremstille min analyse som ren københavneri, fordi analysen udpeger Frederiksberg Kommune til at være kommunen, som i forhold til behovene bruger færrest penge. Det er ren manipulation.". Foto: Linda Kastrup.

Borgmestrene i Lolland Kommune, Vordingborg Kommune og Odsherred Kommune har den 3. marts opponeret mod den analyse af de enkelte kommuners pengeforbrug i forhold til de lokale behov, som jeg har offentliggjort, og som Kristeligt Dagblad har omtalt.

Borgmestrene taler for, at de er særligt at ynke, fordi de har en masse særlige vanskeligheder at slås med, og de forkaster, at man overhovedet kan sammenligne kommuners økonomi. De vil bare have flere penge på deres glatte ansigt.

Borgmesterkritikken hviler på et manglende kendskab til det kommunale finansieringssystem. Den analyse, som borgmestrene kritiserer, angriber ikke, at deres kommuner bruger mange penge.

Den angriber, at disse kommuner bruger mange penge i forhold til behovene. Behovene opgøres af Indenrigsministeriet, og bag opgørelsen ligger de mest grundige analyser af kommunernes udgiftsmønstre, som det er muligt at gennemføre, og som faktisk forklarer forskellene mellem kommunernes udgifter med en høj grad af præcision ud fra et sæt af objektive udgiftsbehovskriterier.

Kriterierne er altså så dækkende, at de for alle praktiske formåls vedkommende tager højde for, at kommunerne er forskellige. Borgmestrene har ikke det fjerneste bud på en mere dækkende metode til at opgøre kommuners behov, men det betyder tilsyneladende heller ikke noget at finde en bedre metode, blot der bliver uddelt nogle flere penge.

Borgmestrene søger også i deres indlæg at fremstille min analyse som ren københavneri, fordi analysen udpeger Frederiksberg Kommune til at være kommunen, som i forhold til behovene bruger færrest penge.

Det er ren manipulation. Vejle Kommune adskiller sig kun yderst marginalt fra Frederiksberg Kommune i pengeforbrug i forhold til behovene. Hvis borgmestrene ikke finder at kunne holde deres udgifter på Frederiksbergs niveau, så vil det være helt fint, om de blot holder udgifterne på Vejles niveau.

Det er ren sabotage imod et fungerende kommunalt finansieringssystem, som vi her ser, og som vi for tiden ser fra mange parter i Udkantsdanmark. Systemet skal bare ødelægges, uden at noget andet sagligt system stilles i stedet.

Politikerne på Christiansborg har øjensynligt svært ved at modstå dette pres. Resultatet, som udkantsborgmestrene tilsyneladende også går efter, bliver, at det i stigende grad overgår til skønsmæssige beslutninger bag lukkede døre på Slotsholmen at fordele penge til kommunerne.

Altså lobbyisme, strid og de stærkes ret som vej til at tiltvinge sig flere penge fra de kommuner, hvor værdierne i Danmark skabes.

Borgmestre bruger stadig mere af deres tid på gangene på Christiansborg frem for ude i lokalsamfundene, når de skal arbejde for deres borgeres velfærd.

Der er ellers god grund for de pågældende borgmestre til at bruge nogle flere kræfter på at drive deres kommuner effektivt.

Senest har Undervisningsministeriet fremlagt tal for, hvor gode skolerne er til at løfte eleverne fagligt set i forhold til det ventelige ud fra deres baggrund. Her er skolerne i Odsherred Kommune landets syvendedårligste skoler. Skolerne i Lolland Kommune er landets fjerdedårligste, og skolerne i Vordingborg er landets tredjedårligste.

Må jeg i al stilfærdighed opfordre borgmestrene til at få effektiviseret deres kommuner. Klynk er ikke vejen til at redde Udkantsdanmark.

Henrik Christoffersen er forskningschef i Cepos