Polakkerne føler sig historisk svigtet af Europa

Mange polakker føler den dag i dag en stærk antipati over for Tyskland og Rusland, og de har ikke kunnet tilgive resten af Europa for at have ladt Polen i stikken. Der er en kollektiv bevidsthed om at blive handlet og ladt i stikken, og det vil polakkerne for ingenting i verden opleve igen, skriver debattør

Forsiden af den nyeste udgave af det konservative og regeringsvenlige ugemagasin w Sieci viser et billede, der under overskriften ”Sammensværgelse mod Polen” viser et kort over Polen, hvor den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den tyske EU-parlamentariker Martin Schulz og en rokoko- og pudderparykklædt kvinde, der kunne være den russiske kejserinde Katarina den Store, peger på forskellige dele af Polen, som de tilsyneladende er ved at dele imellem sig.
Forsiden af den nyeste udgave af det konservative og regeringsvenlige ugemagasin w Sieci viser et billede, der under overskriften ”Sammensværgelse mod Polen” viser et kort over Polen, hvor den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den tyske EU-parlamentariker Martin Schulz og en rokoko- og pudderparykklædt kvinde, der kunne være den russiske kejserinde Katarina den Store, peger på forskellige dele af Polen, som de tilsyneladende er ved at dele imellem sig.

HVORFOR ELSKER et flertal af polakkerne regeringspartiet Lov og Retfærdighed og bakker op om love, som EU-Kommissionen stempler som antidemokratiske?

Sidste skud på stammen er medieloven, der giver regeringen kompetence til at udpege bestyrelse, direktører og chefer på statsejet tv og radio. Derudover har regeringen fået vedtaget en lov, der hindrer indsættelsen af fem dommere i forfatningsdomstolen, der var udpeget af den tidligere liberale og EU-venlige regering, og indsat egne kandidater. Samtidig skal forfatningsdomstolen nu have to tredjedeles flertal mod simpelt flertal for at kunne blokere vedtagelsen af en ny lov.

For at få et svar behøver jeg bare at foretage et telefonopkald til mine forældre, der er herboende indvandrere fra Polen. Selvom mine forældre har boet i Danmark i over 40 år, følger de lidenskabeligt med i den politiske udvikling i deres fædreland. Det er ikke så underligt, fordi deres skæbne på mange måder er formet af Polens politiske historie.

Min far er født i 1934 og var som ganske ung politisk fange under den mørkeste æra i efterkrigstidens Polen, nemlig Stalin-tiden. Min mor er født i 1948. Hun var apolitisk i Polen, men længslen efter at blive gift med min far bragte hende væk fra hjemlandet.

Mine forældre er begejstrede for regeringspartiet, og det er ikke kun, fordi min moster har repræsenteret partiet i Sejmen - den polske pendant til Folketinget.

Historien om regeringspartiets succes begynder i 1500-1600-tallet. Dengang var Polen en politisk stormagt. Spørg en polak om Polens storhedstid, og du vil få historien om, hvordan Polen reddede Europa fra en muslimsk invasion. I 1600-tallet truede Osmannerriget med at invadere Europa. I 1683 var den osmanniske hær nået til Wien, og slaget faldt kun ud til europæernes gunst, fordi den polske kong Jan Sobieski III og hans tapre kavaleri førte an.

Siden da er det stort set gået ned ad bakke. Polen ramte det absolutte nulpunkt i slutningen af 1700-tallet, hvor Polen blev delt mellem Rusland, Preussen og Østrig-Ungarn.

MELLEM Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig var Polen igen selvstændigt, men det varede kun til 1939, hvor tyskerne besatte Polen, og resten af Europa så passivt til. Det blev ikke bedre af, at Polen igen blev handlet efter krigens afslutning og endte i Sovjetunionens jernnæve.

Mange polakker føler den dag i dag en stærk antipati over for Tyskland og Rusland, og de har ikke kunnet tilgive resten af Europa for at have ladt Polen i stikken. Der er en kollektiv bevidsthed om at blive handlet og ladt i stikken, og det vil polakkerne for ingenting i verden opleve igen. Lov og Retfærdighed-partiet stiller sig som garant for, at Polen ikke bliver løbet over ende en gang til. Det er derfor, et flertal af polakkerne elsker regeringspartiet.

FORSIDEN AF den nyeste udgave af det konservative og regeringsvenlige ugemagasin w Sieci sætter billede på denne kollektive bevidsthed.

Under overskriften ”Sammensværgelse mod Polen” bliver et kort over Polen holdt oppe af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den tyske EU-parlamentariker Martin Schulz og en rokoko- og pudderparykklædt kvinde, der kunne være den russiske kejserinde Katarina den Store. Der er store smil og ivrig pegen på forskellige dele af Polen. Det er tydeligt, at der bliver handlet og delt - igen.

Med afsæt i mine egne forældre har jeg tænkt, at den kollektive bevidsthed om at blive handlet og ladt i stikken begrænser sig til de ældre generationer. Generationer, der husker Anden Verdenskrig og det kommunistiske Polen.

En rundtur på ugemagasinets hjemmeside afkræfter min hypotese. Ugemagasinet skriver selv, at det henvender sig til læsere i alderen 35-60 år. Jeg noterer mig, at læserne ivrigt benytter sig af muligheden for at efterlade kommentarer til artiklerne. Det fordrer it-færdigheder, mine forældre ikke er i besiddelse af.

Min konklusion er, at den kollektive bevidsthed om at blive handlet og ladt i stikken ikke vil dø med mine forældre og deres generationer.

Så længe partiet Lov og Retfærdighed forstår at tage hånd om polakkernes ængstelse, vil de finde opbakning blandt landets 38 millioner indbyggere. At EU-Kommissionen kritiserer medieloven og andre love for at være antidemokratiske, preller af som vand på en gås. Ingen andre skal bestemme over Polen end polakkerne selv.

Ewa Siekierski arbejder som fuldmægtig i staten og bor på Frederiksberg