En lidt overset, men skelsættende, beslutning i den globale medieverden er sat i værk fra begyndelsen af denne måned: Amerikanske CNN er nemlig begyndt at skære i mængden af breaking news-historier ”for ikke unødigt at alarmere seerne”, siger direktør Chris Licht ifølge flere medier. ”Fremover”, fortsætter han, ”skal ’breaking news’ betyde, at noget virkelig stort sker”.
Når CNN-beslutningen er vigtig, skyldes det ikke mindst, at netop breaking news har været en vigtig del af tv-stationens dna. Og fordi satsningen på at viderebringe både stort og småt i samme øjeblik det sker, har dannet skole for medier over hele verden. Også herhjemme, hvor brugen af alarmerende, gule nyhedsbjælker ikke sjældent virker ufrivilligt komisk.
Om der fandtes en pris for bundskrabere i genren, står B.T. stærkt i feltet med en breaking-historie fra 2012 med overskriften ”Drama før dronningerunde: Mette Frederiksens nederdel er gået i stykker”. Ekstra Bladet vil også gerne være med opløbet om en bundskraberpris, for som avisen berettede om den socialdemokratiske statsminister på sin hjemmeside i december sidste år: ”Mette F. uden mundbind på shoppetur”. Endelig kandiderer også DR i feltet med en overskrift fra kommunalvalgaftenen i november: ”De første valgsteder er optalt – Avernakø var først af alle”.
Nyhedssmedene på de nævnte mediers redaktioner kan selvfølgelig argumentere for, at det skam er noget skidt med en revnet nederdel på vej til Dronningen, at det ikke duer med en statsminister på indkøb uden mundbind midt under coronaen, og at nogen jo skal være først til at få talt stemmerne op. Argumenterne er sådan set gode nok, men kan bare ikke bære, at begivenhederne præsenteres som noget ganske særligt og stort.
Barren er ganske enkelt sat for lavt, når betydningsløse nyheder bliver prioriteret som øjeblikkelige tophistorier. Det er lidt som at råbe ”ulven kommer” i utide. Ingen bliver klogere, og gradvist vil flere og flere vende ryggen til ikke bare de ligegyldige, men alle nyheder, fordi det i praksis kan være svært at finde ud af, hvad der er til at stole på. En undersøgelse fra det anerkendte britiske Reuters Institute viser således, at medier over hele verden har problemer med deres troværdighed blandt brugerne.
Danmark ligger relativt godt i undersøgelsen – 59 procent tror for det meste på det, de læser, hører og ser – mens tallene i splittede og polariserede lande som Storbritannien, Frankrig og USA er på 36, 30 og 29 procent. Forkerte eller fordrejede fakta er en del af forklaringen på lav troværdighed, bias i nyheder er en anden del, og en tredje er betydningsløse og ofte voldsomt strammede breaking news-overskrifter.
Set i denne sammenhæng vil CNN’s beslutning om at bringe færre breaking news-historier forhåbentlig smitte af i hele verden. Også herhjemme, hvor en slankekur er tiltrængt.
Kurt Strand er journalist og underviser.