”Bred” og ”smal” public service

Hvis politikerne mener noget med deres ord om mere satsning på ”smal” public service, skal de også sikre de nødvendige rammer

Netop som et samlende element er ”X Factor” noget af det mest omdiskuterede, når kulturpinger, lederskribenter og medieordførere ytrer sig om, hvilke opgaver det licensfinansierede DR skal løse – og ikke løse.
Netop som et samlende element er ”X Factor” noget af det mest omdiskuterede, når kulturpinger, lederskribenter og medieordførere ytrer sig om, hvilke opgaver det licensfinansierede DR skal løse – og ikke løse. . Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Presse.

Adskilt af omkring 30 meter vand i Emil Holms kanal fandt to store begivenheder sted på nogenlunde samme tid fredag aften i DR Byen i København. Den ene havde fået masser af foromtale såvel i DR’s egne som i en lang række andre medier. Den anden var lidt mere upåagtet.

Begge var arrangeret og blev sendt af DR på to forskellige tv-kanaler og en digital radiokanal. Og de var så forskellige, som de næsten kunne være. Dog med musik, underholdning og public service som vigtige fællestræk.

Mest opmærksomhed var der som nævnt om den ene begivenhed: finalen i DR1’s ”X Factor”, som fra et fyldt studie 5 formentlig samlede mellem en og halvanden million seere rundt om i landet. Den anden, ”P8 Jazz Alive”, fra et fyldt studie 1 – også kendt som DR’s store koncertsal – havde sandsynligvis højst 100.000 seere og lyttere tilsammen på tv-kanalen DRK og radiokanalen P8 Jazz. Seer- og lyttertallene er med forbehold, fordi de i skrivende stund ikke er offentliggjort, men tendenserne bygger på tidligere målinger. Og de fortæller om meget store forskelle på, hvor mange DR evner at favne med forskellige typer programmer.

Netop som et samlende element er ”X Factor” noget af det mest omdiskuterede, når kulturpinger, lederskribenter og medieordførere ytrer sig om, hvilke opgaver det licensfinansierede DR skal løse – og ikke løse. Om den årligt tilbagevendende dyst mellem håbefulde sangere overhovedet er public service er et sikkert tema, når DR er til debat. Og det vil blive gentaget, når Liberal Alliances kulturminister Mette Bock i løbet af de kommende måneder ventes at tage hul på politiske forhandlinger, som skal munde ud i en ny, fireårig medieaftale fra begyndelsen af 2019.

I medieaftale-forhandlingerne vil fokus overvejende være rettet mod DR, som får omkring to tredjedele af licensen; resten går til blandt andet Radio24syv og TV2’s regioner. På forhånd har kulturministeren med regeringsgrundlaget som fundament talt for lavere licens, ligesom hun sammen med Dansk Folkeparti er optaget af at gøre DR mindre end i dag.

Konkret foreslår Mette Bock og Dansk Folkeparti således, at Koncerthuset sammen med DR’s kor og orkestre overlades til Det Kongelige Teater. Tankegangen synes ædel, især når Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen taler om at ”beskytte” for eksempel symfoniorkestret mod den DR-sparekniv, som i 2014 ramte underholdningsorkestret.

Men måske politikerne – som med stor sandsynlighed vil udpege fredag aftens jazz til at være mere, men også smallere public service end ”X Factor” – skulle overveje, hvordan DR’s muligheder for at præstere et overflødighedshorn på et i reglen underdækket musikområde vil være uden en koncertsal og uden et bigband. Og hvad der i så fald ville blive tilbage til koncertsalens publikum, DRK-seerne og P8-lytterne.

For hvis politikerne mener noget med deres ord om mere satsning på ”smal” public service, skal de også – som fredag aftens ”P8 Jazz Alive” viser – sikre de nødvendige rammer.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.