Husk tros- og religionsfrihed i udenrigspolitik

Det er dybt bekymrende at læse den årlige USCIRF-rapport, der samler aktuel information fra hele verden om tros- og religionsfrihed, skriver tværpolitisk netværk

Tros- og religionsfrihed er et bolværk mod ekstremisme, når den sikrer den enkeltes frihed til at antage eller forlade en religion. Tros- og religionsfrihed bør også tænkes med, når vi fordeler bistands- og udviklingsmidler, mener tværpolitisk netværk.
Tros- og religionsfrihed er et bolværk mod ekstremisme, når den sikrer den enkeltes frihed til at antage eller forlade en religion. Tros- og religionsfrihed bør også tænkes med, når vi fordeler bistands- og udviklingsmidler, mener tværpolitisk netværk.

RØRER MAN VED et menneskes frihed til at tro, rører man ved noget af det dyrebareste og mest følsomme i menneskelivet. Derfor er trosfrihed en helt afgørende frihedsrettighed.

Den 2. maj blev der offentliggjort to vigtige rapporter: regeringens udredning af udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i form af Taksøe-Jensens rapport, og den seneste årlige rapport fra den amerikanske regerings kommission for international religionsfrihed (USCIRF).

Peter Taksøe-Jensens rapport indeholder en central anbefaling om, at danske interesser i højere grad skal være i fokus. Dansk udenrigs- og udviklingspolitik er netop et område, hvor interesser og værdier brydes. For os er det vigtigt, at kampen for trosfrihed ikke opgives. Det er nemlig dybt bekymrende at læse den årlige USCIRF-rapport, der samler aktuel information fra hele verden om tros- og religionsfrihed.

Rapporten bekræfter det dystre billede, som medierne har tegnet af situationen i mange lande: Krænkelse af tros- og religionsfrihed er udbredt. Tusinder forfølges eller mister livet på grund af deres tro og overbevisning. I en sådan verden er der brug for at navigere efter værdier, ikke kun efter interesser.

Hidtil har frihedsrettigheder været et vigtigt element i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Vi har støttet lande og regeringer, der viser respekt for menneskerettigheder og demokrati, samt demokratisk indstillede grupper i lande, hvor rettigheder krænkes. Disse erfaringer kan bringes i spil i kampen for større tros- og religionsfrihed. Tros- og religionsfrihed er et bolværk mod ekstremisme, når den sikrer den enkeltes frihed til at antage eller forlade en religion. Tros- og religionsfrihed bør også tænkes med, når vi fordeler bistands- og udviklingsmidler. Vi ved nemlig, at anerkendelsen og respekten for tros- og religionsfrihed er en vigtig brik i udviklingen af fredelige og stabile samfund.

Desværre bevæger tros- og religionsfriheden sig den forkerte vej i mange af de lande, som Danmark samarbejder med om handel og udvikling. De seneste måneder har vi set en række drab på rettighedsaktivister i Bangladesh. Senest er to aktivister for homoseksuelles rettigheder og en universitetsprofessor, der blev anklaget for at være ateist, blevet myrdet med macheter på åben gade.

I EGYPTEN HAR stramninger i forhold til civilsamfunds- organisationer siden oktober 2014 ført til, at alle organisationer skal registreres og underkaste sig regeringens fulde kontrol. Regeringens særlige Ministerium for Social Solidaritet har bemyndigelse til at lukke aktiviteter og kan kriminalisere organisationer og grupper. Lukkede kontorer og indefrosne bankkonti er blevet almindelige forhindringer for minoriteternes religiøse organisationer. På dette område efterlyser vi et klart signal over for Egyptens totalitære regering.

Vietnam har i efteråret 2015 arbejdet på en ny lov omkring religion og religiøse samfund. Snarere end at sikre tros- og religionsfrihed vil loven gøre det nemmere at regulere religiøse organisationer og forhindre uønsket religiøs aktivitet. Der er brug for at inddrage etniske og religiøse minoriteter i lovgivningsprocessen, hvis ikke resultatet skal blive et angreb på borgernes tros- og religionsfrihed. Også her er der brug for et klart signal til Vietnams regering.

Mere overordnet mener vi, at EU’s anerkendelse af IS, Islamisk Stats fremfærd i Irak og Syrien som et folkedrab bør følges op af det danske Folketing og den danske udenrigsminister. Vi opfordrer den danske regering til at sætte sig i spidsen for, at IS’ voldelige undertrykkelse og forfølgelse af yazidier, shiiter og kristne anerkendes som folkedrab i FN-systemet.

Indsatsen for forfulgte kristne er som bekendt skrevet ind som en speciel prioritet i den nuværende regerings grundlag, men indtil nu er der ikke taget konkrete initiativer.

Vi opfordrer til, at anbefalingerne i Taksøe-rapporten i en konkret politik-udmøntning skal sikre stærkere fokus på tros- og religionsfrihed. En rettighed, hvis krænkelse bør føre til markante reaktioner, uanset hvilken farve den danske regering måtte have i de kommende år.

Underskriverne er medlemmerne af det tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed: Daniel Toft Jakobsen (S), Mette Hjermind Dencker (DF), Mette Bock (LA), Ulla Sandbæk (Å), Christian Juhl (Ø), Yildiz Akdogan (S) og Christina Egelund (LA)