Der var engang, hvor brevkasser om livsspørgsmål var forbeholdt såkaldte dameblade. Det var vel ikke rigtig noget, man fandt i seriøse aviser. Det er der siden blevet lavet om på. Kristeligt Dagblad indførte sidst i 1990’erne brevkassen ”Spørg om livet”. Nogle år efter fulgte DR med ”Mads & Monopolet”, hvor skiftende paneler af kendisser giver danskerne gode råd om hverdagens små og store dilemmaer. Og nu har også Information og Weekendavisen brevkasser om livsspørgsmål. Mere seriøst kan det vist ikke blive. Og populært.
At brevkasser i virkeligheden altid har været ret seriøse, er DR 2’s ”Kære Tove” et godt eksempel på. Forfatteren Tove Ditlevsen besvarede i sine knap 20 år som brevkasseredaktør på Familiejournalen mere end 4000 breve fra læserne. I ”Kære Tove” får vi indblik i nogle af de svar, som Tove Ditlevsen gav læserne, og hvad svarene betød for de mennesker, der havde søgt råd. Onsdag gjaldt det spørgsmålet om skilsmisse, hvor vi mødte Ellen, som skrev til Tove Ditlevsen, fordi hendes mand var hende utro. Skulle hun lade sig skille?
Tove Ditlevsen var selv både gift og skilt fire gange, men hun havde, som en historiker forklarer, ikke problemer med at skelne det fornuftige fra det ufornuftige. Hun var selv tiltrukket af det ufornuftige, og havde meget sans for de situationer, kvinder havnede i, hvis de handlede ufornuftigt. I 1950’erne var en fraskilt kvinde uden uddannelse ikke i en gunstig position. Ellen fik da heller ikke det svar, hun forventede. Tove Ditlevsen frarådede skilsmisse, og Ellen blev hos sin mand og fik 53 år sammen med ham. Hun havde ikke fortrudt, lød det. ”Kære Tove” giver interessante indblik i kvindeliv gennem flere årtier. I 1970’erne var situationen anderledes end i 1950’erne, og Tove Ditlevsen tøvede ikke med at tilråde en 28-årig veluddannet kvinde skilsmisse. Tove Ditlevsens svar var korte, næsten lakoniske, blottet for moralske pegefingre og ganske ofte overrumplende, distancerede.
Hvad er det, der gør, at Tove Ditlevsen var så god som brevkasseredaktør? Hendes eget liv var kompliceret og tumultuarisk og langt fra et eksempel til efterfølgelse. Et bud på et svar fik man i Radio 4’s kulturmagasin ”Kræs” i sidste uge, hvor forfatteren Stine Pilgaard var i studiet. Hun pegede på utilpassetheden og fornemmelsen af ikke at passe helt ind. Det gav en bevidsthed om ensomheden som grundvilkår – og den er brugbar i brevkassesammenhæng, mente forfatteren, hvis forbillede var netop Tove Ditlevsen, og som i sin seneste roman ”Meter i sekundet” har en hovedperson, der er brevkasseredaktør.
Stine Pilgaard var fascineret af brevkassegenren; hun holdt af anonymiteten i brevkassen og pegede på det smukke i, at brevkassen er et af de steder, hvor man kan række hånden ud efter en fremmed og mærke, at ens hånd bliver taget. Et tilfældigt, men ofte afgørende møde.
Det svarer meget fint til, hvordan mange af de ældre brevskrivere i ”Kære Tove” beskriver deres forhold til Tove Ditlevsen og hendes brevkassesvar.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.