Begyndervanskelighederne efter Brexit har fyldt britiske medier, efter landet endegyldigt forlod EU ved nytår.
Men hvis man spørger finansredaktør Alex Brummer fra en af de mest læste britiske aviser, Daily Mail, så er det blot nogle små bump på vejen mod en ny glorværdig fremtid for Storbritannien.
”Det vil på kort sigt være et tab for produktionserhvervene, før de har tilpasset sig den nye situation,” forklarer Alex Brummer på et onlinemøde for korrespondenter i London.
Men på længere sigt er han overbevist om, at Brexit vil være til fordel for Storbritannien og britisk erhvervsliv, hvilket han beskriver i sin netop udgivne bog ”The Great British Reboot” (Den store britiske genstart). Daily Mail var en af de aviser, som mest aktivt argumenterede for Brexit op til folkeafstemningen i 2016, og hans bog er med til at cementere budskabet om, at Storbritannien vil komme styrket ud af Brexit.
”Vi er førende, når det kommer til forskning og udvikling og inden for service-tjenester, som omfatter finansielle serviceydelser. Men vi har også den kreative sektor. Den britiske musikindustri er førende, og vi har forfattere som J.K. Rowling, som sælger flere Harry Potter-bøger i Fjernøsten end noget andet sted. Vi har britiske arkitekter, der har været med i alt fra Forbundsdagsbygningen i Berlin til et nyt historisk museum i Washington. Syv procent af landets bruttonationalprodukt kommer fra den kreative sektor,” fremhæver Alex Brummer, som siger, at kun USA takket være Hollywood ligger over Storbritannien.
I bogen omtaler du EU som fastlåst, pedantisk og en spændetrøje. Så hvad er det, Storbritannien kan gøre bedre uden for EU?
”Jeg tror, vi som land kan vokse ud af vores 50 år lange neurotiske besættelse af Europa. Vi kom relativt sent ind i fællesskabet, og vi følte, at vi skulle følge EU-regler og strukturer, og det på en nærmest fanatisk vis. Vi har været så fokuseret på det, at vi har mistet fokus på resten af verden. Samtidig er euroen blevet centralt i EU, og det har været skadeligt og har ramt lande som Spanien, Italien og Grækenland, for hvad der har været godt for nordeuropæiske lande, er ikke altid godt de sydeuropæiske lande.”
Men giver Storbritannien ikke afkald på indflydelse?
”Der har været talt om, at det er bedre at være en stor stemme indenfor, end at stå udenfor. Men jeg følte, at EU var blevet en svag organisation. Vi kan bare se, hvor lang tid det har taget for EU at godkende vacciner. Det er alt sammen gode grunde til at sige, at det nu er en god tid at forlade EU i. Hertil kommer, at mine forældre flygtede fra holocaust. Jeg er alarmeret over tendensen med stigende antisemitisme i Europa i lande som Ungarn, Polen, Femstjerne-bevægelsen i Italien og tilsvarende bevægelser i Frankrig. Det viser, at vi med vores tilstedeværelse i EU ikke har været i stand til at ændre EU.”
Du omtaler virksomheder som Unilever og AstraZeneca som britiske. Men den første er delvist hollandsk og den anden halvt svensk, så ser du ikke på britisk erhvervsliv på en ret partisk vis?
”Måske det er lidt af et glansbillede. Men de virksomheder har deres hovedkvarterer og store forskningscentre i Storbritannien. Jeg forsøger at fokusere på, hvad vi er gode til. Der er naturligvis en vis beundring af britiske virksomheder, og jeg ved godt, at der også er andre områder, hvor vi kan gøre det bedre.”
Hvor skal Storbritannien så orientere sig imod efter Brexit?
”Vi betragter eksempelvis Hongkong som en af vores vigtigste internationale handelspartnere. Alle de store revisionsselskaber, finansvirksomheder, advokatfirmer og banker har afdelinger i Hongkong, og bruger det som base for at sælge deres ydelser til Kina og Sydøstasien. Men vi skal også navigere os gennem spørgsmål om menneskerettigheder i Kina. Når det er sagt, så skal vi huske, at USA er vores største eksportmarked, og vi har ingen aftale med USA. Hvis vi havde en frihandelsaftale, kunne det måske være endnu bedre. Men det handler om, hvorvidt vi vil acceptere klorskyllede kyllinger og hormonbøffer. Frihandelsaftaler er gode at have, men de omfatter typisk ikke serviceerhverv som finanssektoren, som er noget af det, vi er gode til.”