Brød fra Himlen

”Det er det brød, Herren giver jer at spise.”

Anden Mosebog 16, 15

For nogle måneder siden talte jeg ved et møde i Aalestrup nord for Viborg. Emnet var Josef, som vi kender fra Det Gamle Testamente. Med glæde nævnte en ældre dame, at det var jo en beretning, vi alle kender fra bibelhistorien, og det kan vi jo kun være enige om.

Da Josef bliver slave i Egypten, avancerede han hurtigt til en slags statsminister. Nu var han Safenat-Panea, verdensfrelseren, der skaffede brød til de sultne. Dermed blev han en slags forbillede på vor Herre Jesus, som kom med livets brød til os mennesker, da han med sit hellige, fuldkomne liv og sin død fuldbragte alt til vor frelse.

For omkring 60 år siden var vi to store drenge, der skulle udnytte kommunens tilbud om en gratis rejse for skoleelever inden for landets grænser. Altså tog vi til Bornholm, hvor vi lånte et par cykler eller kom omkring med bus og tog. Jo, der var tog fra Rønne til Nexø dengang!

Da vi den sidste dag havnede i Rønne, var pengene brugt op. Der var cirka fem kroner tilbage, og for dem købte vi en pakke rugbrød og noget leverpostej. Så havde vi en madpakke til resten af turen, og til det formål er rugbrød og leverpostej ganske udmærket. Måske havde wienerbrød og flødeboller været mere spændende, men det kan man jo ikke leve af. Da er det alene rugbrød, som er livsnødvendigt.

Det livsnødvendige brød var det, Israels folk fik, da de kom til Josef. Det livsnødvendige brød gav vor Herre Jesus os gennem sit liv, sin lidelse, død og opstandelse.

Midt i fastetiden bliver vi mindet om denne virkelighed, og det eneste fornuftige er at sætte sig på det sted, hvor dette brød rækkes os. Det er derfor, vi går i kirke. Det er derfor, vi knæler ved nadverbordet. Salmedigteren Grundtvig ved noget om, hvad der er sandt, og hvad der er tant (pjat), og med ham kan vi derfor synge disse linjer, som præsten i sin tid nævnte ved nadveren i min hjemkirke:

Ene det på jorden véd

Jesus og hans menighed,

verdens tænker, det er tant,

hjertet føler, det er sandt,

at til støv er dalet ned

livet i Guds kærlighed.

(Den Danske Salmebog nummer 459, vers 6)

Frede Møller er pastor emeritus