Prøv avisen

Burka som forstørrelsesglas

Der er ingen afgørende forskel på islam og islamisme. Islamismen er blot islams forstørrelsesglas, skriver Henning Duus. -

Muslimerne stiller kravene, vi tilpasser os. Der skal jo være plads til alle, siger vi. Men det hverken kan eller skal der være i islam. Der skal kun være islam!

I FORÅRET 2000 så jeg udstillingen Gud har 99 navne på Kulturhuset i Stockholm. Her vistes blandt andet en film, der skulle demonstrere, hvor let det var at komme overens med alle uanset religiøs overbevisning.

Unge mennesker fra alle de store religioner skulle spise sammen, og de skulle spise den samme mad. Vi så nu diskussionen i hele gruppen om, hvad man så skulle vælge, og vi så, hvordan mindre grupper efterhånden skilte sig ud, i takt med at vanskelighederne med at blive enige viste sig.

Forsøget blev gentaget flere gange og hver gang med det samme resultat. Uanset hvad man kunne komme i tanke om af mad, var der nogen, der ikke ville spise det. Snart var det det ene tabu og påbud, der spændte ben, snart det andet. De eneste, der altid kunne spise med, uanset hvad man foreslog af mad, var de kristne! De andre religioner stillede ultimative krav, de kristne tilpassede sig.

Jeg kom til at tænke på dette, da jeg så og hørte diskussionen i Ærligt talt efter TV-avisen den 8. maj mellem Pia Kjærsgaard og programlederen Kåre Quist. Hvorfor vise en annonce med en burkaklædt dommer, når det nu konkret drejer sig om et tørklæde? Og hvorfor overhovedet gøre tørklædet til et problem? Det er vel kun 30 gram stof? sådan spurgte Kåre Quist. Ærligt talt! Ja, og hagekorset vejer formentlig endnu mindre, så det må vel være et endnu mindre problem, skulle en dommer ønske at have et fikst lille et af slagsen på armen?

Jeg mener, at det er helt afgørende for Danmarks fremtid som et moderne vestligt samfund, at hverken dommere, læger og sygeplejersker, hjemmehjælpere, politibetjente, soldater, lærere eller andre, der har deres gang i offentlige institutioner eller udøver et offentligt hverv tillades at bære tørklæder eller andre symboler for islam.

Diskrimination? Nej, bestemt ikke! Hvis islam kun drejede sig om personlig frelse, ville det være diskrimination at stille muslimer anderledes end kristne, men i islam er personlig frelse ud fra sit trosindhold og sin historie uløseligt knyttet sammen med, at samfundet indrettes i overensstemmelse med shariaen. Alt andet er blasfemi!

DERFOR ER DER heller ingen afgørende forskel på islam og islamisme. Islamismen er blot islams forstørrelsesglas. Derfor synes jeg også, at valget af burkaen i annoncen er godt. Burkaen er et forstørrelsesglas for tørklædet.

En tørklædebærende kvindelig jurastuderende, Sabba Mirza, som gerne vil være dommer, udtalte til Nyhedsavisen den 7. maj, at hun aldrig kunne drømme om at indføre sharia i danske retssale. Hertil må vi andre sige, at det tror vi ikke på!

Hendes udtalelse er udtryk for taqiya i islam. Ifølge taqiya er det tilladt muslimer at lyve, når man er blandt vantro. Tankegangen hviler på sura 3 (v. 28-29) og sura 16 (v. 106) og hadith. Hos Sahid al-Bukhari, der er den mest ansete hadith-samling inden for sunni-islam, står i bd. 1, bog 2, nr. 54: Jeg aflagde troskabsed til Allahs apostel angående at være ærlig over for og tale sandt til alle muslimer. (Fortalt af Jarir bin Abdullah). Muslimer er således ikke forpligtet til at tale sandt til ikke-muslimer!

Det er også vigtigt at forstå, at islam er et ultimatum til alle vantro et ultimatum, ,som de gør klogt i ikke at afvise, da der i så fald kan ske mange ubehagelige ting. Muslimerne stiller kravene, vi tilpasser os. Der skal jo være plads til alle, siger vi. Men det hverken kan eller skal der være i islam. Der skal kun være islam!

Henning Duus er cand. mag. i samfundsfag og idehistorie