JURIDISK SET er der med det såkaldte burkaforbud tale om et maskeringsforbud, men hånden på hjertet: Loven er jo ikke til for at kriminalisere deltagerne i fastelavnsløjer eller vinterklædte borgere med elefanthue. Det er derimod 0,07 promille af den kvindelige befolkning, der bærer en ansigtsdækkende klædedragt, som har fået Christiansborg til at trutte i alarmhornet, iføre sig rustning og fældet Don Quixotes lanse. Nu skal de stakkels kvinder reddes fra undertrykkelse.
Problemet er alene, at hvis kvinderne af deres mænd er påtvunget den heldækkende dragt, rammer loven offeret, mens skadevolderen går fri. Er det derimod af fri vilje, hun har iført sig kostumet, er loven et udtryk for en totalitær stat, der bestemmer over borgerens påklædning.
Burkaforbudet er udtryk for demokratisk afmagt over for den frie tanke. Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og regeringspartierne har ikke andre værdier at tilbyde de muslimske kvinder, og i frustration over ikke at kunne lægge tanker i lænker ender de med at angribe det, der er oven på hovedet i stedet for det, der er indeni.
Forventeligt var det, at Socialdemokratiet anført af Mette Frederiksen ville ofre de borgerlige frihedsrettigheder til fordel for en allestedsnærværende, kontrollerende stat. Integration, kvindefrigørelse, fritidsliv, alderdom – alt lægges i faste institutionelle rammer, så ingen skejer ud. Det foruroligende er Venstres knæfald for populismen. Her kunne partiet ellers have løftet sig ud over middelmådigheden og givet modspil. I stedet blåstempler og støtter de holdningen, at staten har ret over individet, og igen bliver det Kristendemokraternes lod at forsvare marginaliserede dagsordener som tros-, tanke- og ytringsfrihed. Men er ideologi noget bras?
Søren Kierkegaard gav udtryk for, at vil man flytte sin modpart, må man se sagen fra vedkommendes synsvinkel. Og det er problemet: Partierne på ”Borgen” kender ikke til religionens væsen; at et menneske kan pålægge sig selv mængder af regler og forbud i sin stræben for at blive perfekt. Det projekt er en ond, slidsom byrde, der bæres af ufatteligt mange mennesker med eller uden tro, men det politiske establishment har lullet sig ind i den virkelighedsforståelse, at helbredelsen sker gennem mere stat, velfærdsinstitutioner, penge mellem hænderne – og hvis det ikke virker, så et forbud eller 10. Men det er manglen på tro og nærvær, der er hovedårsag til, at danskere konverterer til islam. De savner noget at leve for! Derfor er flertallet af burkaklædte kvinder etniske danskere, mens de muslimske indvandrere betakker sig.
Det provokerer mig personligt, at en kvinde iklæder sig en heldragt med glughul for ikke at blive offer for mit synsfelt.
Det værste er dog, at hun udelukker sig fra samfundsfællesskabet. Men lovgiver vi imod omvandrende eremitter, skal borgerne så også juridisk pålægges at give hinanden hånden? Nu skal jeg vogte mig for at give Dansk Folkeparti flere gode idéer, for de har allerede barslet med et tørklædeforbud. Dermed bliver nonners påklædning kriminel, men mantraet synes at være: ”Hvor der handles, der spildes.” Og Venstre ved vi ikke, hvor vi har.
Vi skal styrke retten til at tænke, tro og tale frit, og forståelsen af, at alle mennesker har værdi, alene fordi de er mennesker. Vi skal støtte det kristne livssyn og menneskesyn i samfundet for at undergrave ekstremistiske bevægelser af både religiøs og politisk karakter. Det største, jeg personligt kunne ønske for mine medmennesker, var, at de måtte opleve friheden i kristendommen.
Men modsat regeringen, Socialdemokratiet og ikke mindst Dansk Folkeparti, kunne jeg ikke drømme om at lovgive om mine medmenneskers overbevisning.
Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne.