Det betaler sig på alle måder at bygge bro til fællesskaber for udsatte børn

Siden 2002 har Broen hjulpet børn fra udsatte familier til sport, spejder, musik med videre ved at betale for kontingent og nødvendigt udstyr. Det har hjulet mange og sparet samfundsøkonomien for store ressourcer, menr Peter Poulsen, Lisbeth Zornig og Henrik Dam Kristensen (S)

Siden 2002 har Broen hjulpet børn fra udsatte familier til sport, spejder, musik med videre ved at betale for kontingent og nødvendigt udstyr. Fra begyndelsen et privat initiativ, båret af frivillighed. Modelfoto.
Siden 2002 har Broen hjulpet børn fra udsatte familier til sport, spejder, musik med videre ved at betale for kontingent og nødvendigt udstyr. Fra begyndelsen et privat initiativ, båret af frivillighed. Modelfoto. .

Vi kan sagtens blive frustrerede over nyheder om ulighed i et velfærdssamfund som det danske og over børn, der vokser op med misbrug om ørerne, og som får lyst til at trække sig ind på værelset med computer/tablet/telefon/tv eller ingenting.

Men vi kan også glæde os over, at så mange vil hjælpe foreningen Broen og andre gode aktører med at gøre vores bedste for, at det ikke rammer de udsatte børn og unge i så høj grad, at de ikke kan være en del af gode fællesskaber i fritiden i lokale klubber og foreninger.

Siden 2002 har Broen hjulpet børn fra udsatte familier til sport, spejder, musik med videre ved at betale for kontingent og nødvendigt udstyr. Fra begyndelsen et privat initiativ, båret af frivillighed.

Den nybagte pensionist Hans Søgaard glædede sig til at passe sin have i Horsens og træne ungdomsbowlingspillere – og selv trille nogle strikes. Men datteren, der arbejdede med misbrugsbehandling, havde andre planer for sin fars otium.

Hun så, at det offentlige satte mange ressourcer af til den voksne misbrugers behandling. Men også, at man overså misbrugernes børn, eksempelvis hos en anden forælder, der ofte selv kæmpede med misbrug eller andre vanskeligheder. Pointen var, at det gik ud over to drenge i en lille familie. De ville spille fodbold. Men der var ingen penge, selvom der måske var penge til misbruget.

Hans Søgaard tog affære og skaffede penge til drengene. Endda så rigeligt, at han kunne hjælpe en god håndfuld mere. Det blev starten til Broen. Baseret på frivillige, et godt samarbejde med fagpersoner i kommuner og lokale idrætsforeninger med videre. Broen bliver støttet af især private midler, men også af offentlige tilskud.

I dag findes der 22 lokalforeninger over hele landet, alle inspireret af eksemplet fra Broen Horsens. De cirka 200 frivillige ildsjæle hjalp samlet set over 3000 børn og unge i 2015, og det tal er steget over årene. Det er en enkel og effektiv model, som bygger bro på flere måder: Fra barn til forening; fra fagpersoner i kommuner til frivillige og mellem aktører med forskellige kompetencer.

Fordelene synes vi er klare: gode fritidsvaner for foreningsuvante børn; bedre fysisk og psykisk trivsel; bedre sociale kompetencer; mere tillid til omgivelserne; mindre risiko for isolation og radikalisering og større sandsynlighed for aktiv samfundsdeltagelse frem for passiv forsørgelse.

Kan det betale sig? Ja, siger Skandia-modellen og Rockwool Fonden. Cirka 15 millioner kroner sparet for hver ung, der kommer til at klare sig selv.

Det taler for at bygge mere bro.

Peter Poulsen er formand for Broen Danmark og kontaktperson for Broen Køge. Lisbeth Zornig Andersen er protektor for Broen Danmark og leder Huset Zornig. Henrik Dam Kristensen (S) er tidligere medlem af bestyrelsen Broen Danmark, medlem af Folketinget og tidligere minister og præsident for Nordisk Råd