I to artikler den seneste tid, er søndagsskolerne i Norge omtalt her i Kristeligt Dagblad, da de har oplevet vækst i antal de seneste år. Det er en udvikling, vi i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har fulgt på nærmeste hold. I Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har vi ikke set samme vækst, selvom vi i 2011 indtil dato har fået 16 nye klubber tilsluttet.
LÆS OGSÅ: Søndagsskoler har succes i Norge
Hvorfor oplever vi ikke lige så stor vækst i Danmark? Noget af svaret ligger i, at den norske stat støtter initiativer, der kan styrke børns og unges tro, idet der ikke længere er kristendomsundervisning i skolerne. Tilmed er den norske kirke en stærk institution, som har en større plads i samfundet end det, vi ser i Danmark. Men der må også være andre grunde.
Børnene er kirkens nutid og fremtid. Cape Town-erklæringen siger det klart. Og når jeg hører mennesker sige det, bliver jeg begejstret! Men i virkeligheden er jeg ikke begejstret. For ikke altid oplever jeg, at børn vægtes højt i det kirkelige arbejde.
Jeg kunne ønske mig flere knagerækker i børnehøjde i kirker og sognehuse. Jeg kunne ønske mig, at programmet for børnene hver gang blev tilrettelagt med lige så stor iver og engagement som de voksnes. Jeg kunne ønske mig, at ordet børnepasning forsvandt fra det kirkelige ordforråd. Jeg kunne ønske mig, at børnene blev i kirkerummet næste søndag, og at de voksne kunne gå til voksenpasning imens!
Hvem er blevet ringet op en halv time før en gudstjeneste eller et møde med spørgsmålet: Hey, kan du lige lave noget for de voksne i dag? Bare find på noget !. Nogle gange er det den virkelighed, vi serverer for vores børn.
Undersøgelser for år tilbage gav indtryk af at cirka 80 procent af dem, der som voksne kalder sig kristne, har hørt evangeliet som børn. Som biskop Elisabeth Dons Christensen skrev her i avisen den 20. december 2008: Det handler om, at vi som kirke selv er nødt til at bruge den tid og de kræfter, som skole og hjem tidligere brugte på at fortælle bibelhistorier og lægge spor af hele det kristne menneskesyn ind i hovedet på vore børn. Det hedder dåbsoplæring. Og vi skal i gang nu.
Både den officielle kirke og de frivillige organisationer står i dag over for en fælles udfordring, når det gælder kristen oplæring af børnene. Jeg glæder mig derfor over, at vi i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler oplever, at mange præster og sognemedhjælpere kontakter os for at lave et samarbejde. Lad os tale med hinanden i stedet for om hinanden.
Som frivillig organisation har vi en masse at byde ind med i kirken. Udrustning af frivillige ledere, konsulenthjælp, hjemmesider og så videre. Og vi udgiver i 2012 et materiale til brug for Kirke for børn, der på samme måde som det succesfyldte norske materiale bugner af idéer, tidens virkemidler, medier og nutidig pædagogik. Vi er omstillingsparate og laver søndagsskole på nutidens præmisser.
Tidligere koncentrerede den officielle kirke sig mest om gudstjenester og kirkelige handlinger samt undervisning af konfirmander. I dag kan jeg se, at der i kirkerne satses på mange forskellige områder, som før var de frivillige organisationers domæner. For eksempel konceptet Messy Church bare for at nævne noget af det, vi i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har lanceret i Danmark, og som mange kirker nu arbejder med.
De kan så meget i Norge. Men vi kan også rigtig meget i Danmark! Jeg ser derfor med glæde på den nye anordning for børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse, der sætter temaet på dagsordenen. I Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er vi klar med relevant og tidssvarende inspiration.
Lad os sammen sætte børn på dagsordenen. For søndagsskolen kirke for børn bør altid være i fokus i kirken.
Bent Molbech Pedersen,
landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler,
Genvej 16, Løsning