Lidt efter klokken 15 fredag eftermiddag vil store dele af Mediedanmark rette opmærksomheden mod festsalen på Nationalmuseet i København. Efter indledende taler, præsentation af de nominerede og tilhørende klapsalver vil Cavlingprisen 2017 blive overrakt, mens et par hundrede forsamlede journalister, redaktører og kommunikationsfolk lavmælt diskuterer med hinanden, om det var den eller de rigtige, der fik den.
Cavlingprisen og den tilhørende statuette af Politikens redaktør 1905-1927 Henrik Cavling er den mest eftertragtede og prestigefulde, en journalist kan få i Danmark. Jeg ved det, for jeg var selv som medlem af Journalistforbundets Cavling-komité med til at beslutte og overrække statuetter og hæder i årene 1998-2013. Prisens status skyldes, at den er en kollegial og faglig anerkendelse til en eller flere journalister, som har begået artikler, bøger eller radio- og tv-indslag, der hæver sig over det forventede og gennemsnitlige.
”Cavling-journalistikken” er således karakteriseret ved, at den vil gøre en forskel. Et generelt fællestræk er, at den vil gøre os klogere, sætte dagsordener og måske endda afsløre magtmisbrug, nepotisme og korruption. Dermed lever den op til en af journalistikkens vigtigste grundsætninger: at den aldrig må være ligegyldig, og at dens udøvere altid skal ville noget med det, de laver.
Denne grundsætning lever de nominerede til årets pris alle op til:
To journalister fra Information, som med en artikelserie har fortalt en fascinerende historie om et sårbart menneskes hæmningsløse jagt på kærlighed i internettet globale virvar.
En journalist fra Århus Stiftstidende, som har afsløret bestikkelse, chikane, nepotisme og rådden kultur blandt embedsmænd i Aarhus Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
To journalisters grundige gravearbejde i 1980’ernes rå rockerkrig, beskrevet i den nyligt udkomne bog ”Bullshit”.
Og endelig ni DR-journalisters omfattende dækning af tre teenagedrenges meningitisdødsfald, der formentlig kunne være undgået.
De nomineredesom altid udvalgt blandt omkring et halvt hundrede forslag. Og fordi de leverer eksempler på kvalitetsjournalistik, der er afgørende for et demokratisk samfunds evne til at fungere og kontrollere sig selv, repræsenterer de samtidig en hilsen til politikerne på Christiansborg, hvor forhandlinger om et kommende medieforlig snart indledes.
Blå Blok-partierne har for længst har varslet drastiske besparelser ikke bare på DR, men også i den støtte, som de fleste private mediehuse – heriblandt denne avis – er stærkt afhængige af. Dagens Cavlingpris-fest kan derfor passende være en påmindelse til folketingsflertallets medieordførere og kulturminister Mette Bock (LA) om, at kvalitetsjournalistik ikke kommer ud af ingenting.
At journalistik koster penge. Og at det næppe vil være klogt at overlade finansieringen til markedskræfterne.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.