Charlie Hebdo: En idé, der ikke kan dræbes, men som stadig skiller vandene

Seks år efter terrorangrebet på satiremagasinet i Paris raser debatten stadig, og den globale værdikamp, som Charlie Hebdo og terrorangrebet inkarnerer, er ikke slut, hvilket drabet på historielæreren Samuel Paty understregede

Seks år efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker blev slået ihjel, er Charlie Hebdo blevet et symbol på ytringsfrihed, en idé. ”Og en idé kan ikke dræbes,” sagde Charlie Hebdos advokat inden jul. Her ses et vægmaleri i Paris af ofrene for angrebet. – Foto: Dmitry Kostyukov/The New York Times/Ritzau Scanpix.
Seks år efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker blev slået ihjel, er Charlie Hebdo blevet et symbol på ytringsfrihed, en idé. ”Og en idé kan ikke dræbes,” sagde Charlie Hebdos advokat inden jul. Her ses et vægmaleri i Paris af ofrene for angrebet. – Foto: Dmitry Kostyukov/The New York Times/Ritzau Scanpix.

Den 7. januar 2015 klokken 11.33 blev 12 mennesker dræbt, deriblandt otte tegnere og andre medarbejdere ved Charlie Hebdo. To terrorister trængte ind i det satiriske blads lokale i Paris og mejede det meste af redaktionen ned.

Seks år efter har de overlevende til dels lært at leve med sår, som aldrig vil læges. Det retlige efterspil blev afsluttet i december, da i alt 14 medskyldige i den terrormekanik, der blev sat igang i januar 2015, blev idømt straffe fra fire års til livsvarigt fængsel. Men debatten raser stadig, og den globale værdikamp, som Charlie Hebdo og terrorangrebet inkarnerer, er ikke slut.

Man dræber stadig i muslimernes profet Muhammeds navn, som terrordrabet på historielæreren Samuel Paty midt under retssagen i oktober illustrerede.

Få uger inden forsøgte en anden terrorist at dræbe to mennesker foran Charlie Hebdos tidligere lokaler i Paris, hvor angrebet fandt sted.

Men som Charlie Hebdos advokat, Richard Malka, sagde i sin sidste plædering ved retssagen lige inden jul, er Charlie Hebdo blevet til et universelt symbol, ”vores allesammens historie”.

”Avisen er blevet en bunker. Men med terrorangrebet har terroristerne gjort avisen til et symbol. Charlie er blevet en idé. Og en idé kan ikke dræbes, om de så slår os allesammen ihjel,” sagde han ved retsmødet, hvor han resumerede en af Europas vigtigste, skelsættende konflikter, der begyndte med drabet på den hollandske filmmager Theo Van Gogh, dræbt i 2004, og især med Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005.

Men denne idé er stadig genstand for polemik og uenighed.

Ytringsfriheden er blevet lakmusprøven på muslimske organisationers accept af demokrati og sekulære retsprincipper. Men Europa er langtfra færdig med en debat, der ikke kun skiller muslimer og ikke-muslimer. Daværende kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Roses forsvar for Muhammed-tegningerne og retten til at håne og latterliggøre religion er ikke blevet mere afklaret.

Dele af Frankrigs katolske kirke har aldrig været fan af Charlie Hebdos ofte vulgære tegninger af paven og katolske præster.

Og ærkebiskoppen i Toulouse i det sydvestlige Frankrig, Robert Le Gall, er ikke tilhænger af at benytte religionsforhånende karikaturer som led i undervisningen af franske skoleelever.

”Det forekommer mig, at man nogle gange kaster olie på flammerne i stedet for at dæmpe konflikterne. Karikaturerne er rettet mod muslimerne og mod den kristne tro. Ytringsfriheden har grænser ligesom enhver anden frihed. Jeg foretrækker friheden til at leve fredeligt sammen og tale sammen i stedet for at skrige ad hinanden,” siger ærkebiskoppen i et interview med den lokale radiostation France Bleu .

At netop troende skal finde sig i hån og latterliggørelse betragtes af nogle katolikker, men også af nogle religionssociologer, som sekularismens opgør med religion. Dette synspunkt er vundet frem især efter terrordrabet på historielæreren, hvor en række politikere krævede obligatorisk undervisning i Charlie Hebdos karikaturer.

”Det skal sikre, at alle forstår vore medborgeres ret til at leve i fred og frihed,” som lederen af regionsrådet i Nice, Renaud Muselier, sagde efter angrebet på tre katolikker i en af byens kirker.

Men dermed bryder man én af forudsætningerne for ytringsfriheden og Charlie Hebdos ret til karikaturer: De, der ikke bryder sig om dem, behøver ikke at købe Charlie Hebdo.

I et indlæg i dagbladet Le Monde mener religionssociologen Jean-Louis Schlegel, at ”denne mobilisering for at pådutte ekstreme religionskarikaturer næppe har den effekt, Renaud Muselier henviser til. Og det afholder næppe terrorister fra at dræbe”.

”De verdslige frihedsværdier er universelle, og man skal ikke give en tøddel køb på ytringsfriheden. Men vi risikerer også at kamme over i en tendens til at ville tvinge bestemte værdier ned over hovedet på alle på et tidspunkt, hvor religiøse og troende mennesker er truet af fanatikere på den ene side og af sekularismen på den anden,” skriver Jean-Louis Schlegel.