Psykolog: Mænd skal blande sig mere i debat om børneliv

I debatten om hjemme-pasning har det fortrinsvis været kvinder, der har diskuteret. Det tager bare tid at vende en kultur, der har eksisteret i årtusinder, mener psykolog Svend Aage Madsen

Psykolog: Mænd skal blande sig mere i debat om børneliv
Foto: Leif Tuxen.

DEBATTEN OM HJEMMEPASNING har raset den seneste uge, og kvinder har delt deres holdninger for og imod det forslag, Dansk Folkeparti kom med, hvor familier, hvor den ene forælder går hjemme, kan modtage op til 19.000 kroner om måneden. Men hvor er fædrene i debatten? Og hvordan har mændene det med at gå hjemme og passe børn?

Svend Aage Madsen, du er psykolog og har i mange år arbejdet særligt med mande- og faderrollen. Hvorfor er der så få mænd, der har blandet sig i den forgangne uges debat om hjemmepasning?

”Det er et godt spørgsmål! Jeg tror, at når det handler om omsorg, er det traditionelt kvinderne, der melder sig på banen. Men det er altså for dårligt, at mændene ikke blander sig, de må også ud og blande sig og forholde sig til deres børns liv! Men – og det er ikke en undskyldning, men måske for at give noget forståelse – mændene er også i gang med langsomt og skrøbeligt at komme mere på banen. Jeg ser os i en overgangssituation, hvor mændene bevæger sig mere og mere ind på de familiære relationer. Og man skal ikke forvente, at det hele sker på et øjeblik.”

Debatten har handlet en del om, at kvinder bliver sendt tilbage til kødgryderne, hvis de vælger at gå hjemme. Men mænd kan lige så godt gå hjemme, men vælger det sjældent. Handler det om, at mænd slet ikke har lyst til at gå hjemme og passe børn?

”Nej. Der er en stor tilslutning til, at mænd skal have mere barsel. Men det er ikke så let at bryde en million års arbejdsfordeling. Som da kvinderne kom på arbejdsmarkedet og startede med deltidsjob, hvor man brugte de ekstra penge på rejser, og til at de i dag arbejder lige så meget som mændene som noget helt naturligt. Det er en proces, der tager tid. Barsel til mændene bliver en del af udviklingen på familieområdet, og om lidt vil det være mere naturligt at se mænd gå rundt på gaden med barnevognen og være i ’fars legestue’. Men vi skal udvikle, hvad det vil sige at være en mand, der går hjemme. Det bliver på nye måder, hvor mændene skal finde sig selv i det.”

Hvad kan det betyde for fader- og manderollen, hvis far går hjemme eller tager en stor del af barslen?

”Det betyder en stor forandring i, hvad det vil sige at være mand og hele maskuliniteten. Der sker noget, når man ikke længere ses som forsørgeren, der er fraværende og har en afstand til sine børn. Nu begynder fædrene at bevæge sig, og jeg tror, at den største forandring i maskuliniteten er, at manden i modsætning til de seneste mange tusind år ikke bare går væk fra hjemmet, og så foregår alle de nærværende relationer, mens han er væk, og så kommer han tilbage og har misset det hele.

Det er sat meget stereotypt op, men det er i gang med at ændre manderollen, at han tager en større og mere aktiv del af det relationelle i forhold til familien. Vi vil opleve, at man ikke kaster al maskulinitet på porten ved at tage barsel.

Man kan godt være maskulin og være tæt på sin familie på samme tid. Det er den nye måde at være mand på, som giver flere muligheder, og det tager ikke noget væk fra det at være mand. Og der tror jeg, at en udvidet barselsorlov for mændene vil være et nøgleled i den udvikling.”