Prøv avisen

Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors

Karimi Ghoman Habib er afvist asylansøger fra afghanistan. Han er kristen og frygter for sit liv i Afghanistan. Foto Foto: Søren Staal.

Dansk Røde Kors lader til at vil holde sagen om chikanering af kristne asylsøgere hemmelig for offentligheden. Spørgsmålet er hvorfor?

Efter nogle dejlige dage i Aarhus sætter jeg mig her i ferien med stakken af aviser fra de seneste par uger, som jeg ikke har haft tid til at kigge i. Så læser jeg i avisen fra fredag den 14. oktober om de forfølgelser af kristne asylsøgere, der pågår, ikke i deres hjemland, men her i Danmark, når de kommer til asylcentret her.

LÆS OGSÅ: Kristne flygtninge kæmper for asyl i Danmark

De beder endda ofte selv personalet om ikke at fortælle, de er kristne, fordi de frygter det værste fra deres medflygtende muslimske landsmænd.

Souschefen i Dansk Røde Kors, som har den overordnede opgave med at passe de asylsøgende på centrene i Danmark, Carsten Isaksen, siger, som vi har hørt det sagt snart i mere end 25 år, at der ikke er andre problemer på centrene end de problemer, der er genereret af for mange flygtninge på værelserne. Så det problem håber nævnte Isaksen, at politikerne vil gøre noget ved.

Altså ikke et ord om chikanen af kristne asylsøgere. Men i samme avis, altså Kristeligt Dagblad fra den 14. oktober, kan man om samme sag læse et andet sted i avisen, fra et asylcenter i Hanstholm, at kristne bliver fragtet 200 meter bort fra asylcentret for at blive kørt til kirke, så de ikke bliver chikaneret eller overfaldet af muslimerne.

Hvis nu, som en af cheferne i Røde Kors siger det, at problemerne i asylcentrene blot er et spørgsmål om fnidder på grund af for mange mennesker på værelserne, hvorfor i al verdens riger og lande er det så nødvendigt at gøre, som de gør i Hanstholm, for at kristne ikke skal forulempes?

Det hænger jo slet ikke sammen. Men det ser tværtimod ud til, at Dansk Røde Kors simpelthen ønsker at skjule problemerne for offentligheden. Man kan ikke rigtigt forestille sig hvorfor. Men for en umiddelbar betragtning ville det måske ikke se så godt ud, hvis det kom frem, at en asylsøger, som angiveligt er flygtet fra diktatur og religiøst vanvid, giver sig til at forfølge kristne medasylsøgere fra sit eget land efter ankomst til et asylcenter i Danmark. Ethvert retskaffent menneske måtte vel da så spørge: Hvor meget asylsøger er man så?

Det fremgår af Kristeligt Dagblad den 14. oktober, at Dansk Røde Kors i denne sag har et troværdighedsproblem værre er det dog, at den manglende troværdighed her synes at dække over nogle unødige lidelser, som asylsøgere påføres her i landet på grund af deres tro.

Ole Buchardt Olesen,

Poppelvang 20, Gilleleje