Jeg så dokumentaren ”DR 1 Dokumentaren: Løgn eller chikane i Mariager” med stor interesse, da jeg som talsmand for FrikirkeNet og for Pinsekirkerne har talt med mange journalister om denne sag.
Det har i de snart halvandet år, der er gået, siden sagen rullede i medierne, undret mig, at ingen tilsyneladende evnede at stille de kritiske spørgsmål til Tulle Krøyers historie.
Min oplevelse har været, at de journalister, jeg talte med fra regionale og nationale aviser og tv-stationer, fuldstændig havde glemt deres kritiske sans i forhold til en chikanehistorie, som alle kan blive enige om, at man bør tage afstand fra. Altså indtil den 22. februar, hvor DR fremviste resultatet af et grundigt stykke journalistisk gravearbejde.
Der var i alle medier stort set fuldstændigt medløb for at inddrage den lokale Pinsekirke som arnested for alskens snæversyn og homofobi. Med hvilken begrundelse? Fordi kirken ligger tæt på den familien Krøyers bopæl, og fordi man her, ligesom de fleste kristne over hele verden, ikke vil vie homoseksuelle.
Rationalet synes at være, at hvis den påståede gerningsmand var medlem af denne frikirke, så måtte han nok have hentet inspiration til sit sygelige tankegods herfra.
Nu ved offentligheden så, at den sigtede hedder Carsten Anhøj, og at han og familien kommer i Mariagerfjord Frikirke, dog uden at være medlemmer.
I forhold til religionsfriheden er vi tilsyneladende kommet til et punkt i Danmark, hvor man som trosfællesskab risikerer offentlig mistænkeliggørelse og mobning af Mediedanmark, hvis ikke man klapper hælene sammen og mener som flertallet. Så meget for det danske frisind.
Min virkelige anfægtelse i forhold til hele sagen gælder dog den sigtede og hans familie. Hvordan kan det lade sig gøre i et retssamfund, at man er sigtet i over 400 dage, uden at politiet beslutter sig for, om de vil føre sagen i retten eller ej?
Det har for mig været rystende at følge, og det har grundlæggende ændret min tillid til, at jeg som almindelig borger vil være rimeligt beskyttet, hvis jeg pludselig skulle blive ramt af en urimelig anklage.
Det er svært at undgå den tanke, at politiet opretholder sigtelsen, fordi sagen har haft stor mediemæssig opmærksomhed. De har tydeligvis ikke haft travlt med at få den efterforsket.
Først bruger de omkring ni måneder til at finde ud af, at de henlægger den. Dernæst rejser de den igen. Vi taler om skrald i en have og beskeder i en postkasse!Og i dette spil ofres så en familie, som i et lille samfund må leve med at være offentligt hængt ud.
Nu har mariagergenserne i det store hele ikke mistet deres kritiske sans, og sagen har tilsyneladende heller ikke haft konsekvenser for den sigtedes jobsituation eller familieliv.
Men sagen er, at det kunne det jo lige så godt have haft. Det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt.
Tonny Jacobsen er talsmand for FrikirkeNet og for Pinsekirkerne