Prøv avisen
Etisk set

Martin Ågerup: Christiansborg-psykosen rammer ofte

En gave fra en person, du elsker, kan have en værdi for dig, som langt overstiger prisen i butikken. Denne ekstra værdi kommer af, at du sætter pris på selve hensigten. Politikere lægger meget stor vægt på hensigterne med deres politik. Men det bør derfor være konsekvenserne af deres politik og ikke hensigten med den, der tæller. – Foto: Roman Samborskyi/Iris/Ritzau Scanpix

Politikerne er fremmede, der bestemmer over vores liv. Det bør derfor være konsekvenserne af deres politik og ikke hensigten med den, der tæller

HVAD ER VIGTIGST: hensigterne med en handling eller det faktiske resultat af den? Jo stærkere tilknytning vi har til hinanden, des vigtigere er hensigter. En gave fra en person, du elsker, kan have en værdi for dig, som langt overstiger prisen i butikken. Denne ekstra værdi kommer af, at du sætter pris på selve hensigten. Et kært menneske har tænkt på dig og har gjort sig den ulejlighed at finde dig en gave.

Jo mere flygtige relationer vi har med et andet menneske, des mindre betydning har hensigten. Tjeneren, der har til hensigt at huske vores bestilling, eller mureren, der har til hensigt at lægge fliserne i badeværelset med den rette hældning, så vandet løber mod afløbet, er langt mindre populære hos os end dem, der rent faktisk udfører arbejdet, så hensigten opfyldes. Som kunder på et marked, hvor vi betaler af egen lomme har vi en stærk tilskyndelse til at komme om bag sælgernes erklærede hensigter og forstå konsekvenserne. Får vi dét, vi har betalt for?

POLITIKERE LÆGGER meget stor vægt på hensigterne med deres politik. Og naturligvis er politikernes hensigter ikke ligegyldige. Men de er heller ikke ret vigtige. Politikerne er fremmede, der bestemmer over vores liv. Det bør derfor være konsekvenserne af deres politik og ikke hensigten med den, der tæller.

Men sådan opfører vi os typisk ikke. Det er vanskeligt at gennemskue som vælger, hvad konsekvenserne er af den førte politik. Og tilskyndelsen til rent faktisk at sætte sig ind i disse komplicerede sager er beskeden, fordi chancen for, at man med sin ene stemme får reel indflydelse, er stort set nul.

Det indebærer, at megen politik gennemføres uden nogen evidens for, at den vil virke efter hensigten. Folketinget gennemførte i 2005 en gymnasiereform uden først at teste den på udvalgte gymnasier. Nogle få år senere var der bred enighed om, at reformen var en fejl. Venstres Claus Hjort Frederiksen udtalte med rosværdig ærlighed, at Christiansborg var ”ramt af en psykose”, da man gennemførte reformen.

Christiansborg-psykosen rammer ofte. Da man indførte krav om, at folkeskolelærere skulle undervise i deres linjefag, var hensigten at højne elevernes faglige niveau. Men da kravet blev indført, havde ingen undersøgt, om der kan påvises en sammenhæng mellem læreres linjefag og de resultater, deres elever opnår. Der er efterfølgende gennemført to undersøgelser, som ikke finder nogen effekt.

Tiltaget har ikke den tilsigtede konsekvens og har samtidig uheldige utilsigtede konsekvenser. Kravet om linjefagskompetencer skaber problemer på små skoler, fordi det kan være vanskeligt at finde linjefagsuddannede lærere til alle fag blandt et lille lærerkollegie.

DET BIDRAGER TIL lukningen af små skoler, hvilket ofte er dødsstødet til små lokalsamfund på landet. Så mens politikerne på den ene side sætter en masse dyre initiativer i gang for at stoppe fraflytningen fra ”udkanten”, indfører de ubegrundede reguleringskrav, der fører til fraflytning fra udkanten. Ups.

Og man kunne blive ved. En københavnsk letbane, som analyser viser ikke bliver rentabel. It-projekter, der fejler. IC4-tog. En klimapolitik, der smider milliarder ud ad vinduet uden at gavne klimaet.

Etisk set giver det mening at udvise stor overbærenhed over for fejl begået af dem i civilsamfundet, som er tæt på os – familie, venner, frivillige, naboer – så længe hensigterne er gode. Den samme overbærenhed bør vi ikke udvise over for politikerne, der har påtaget sig det ansvar at udøve magt over os fra Christiansborg eller rådhuset.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.