CO2-kvoter er vor tids aflad

CO2-kvoter minder om middelalderens salg af afladsbreve, skriver sognepræst Jacob Ørsted

Jacob Ørsted er sognepræst ved Helligåndskirken i Flensborg.
Jacob Ørsted er sognepræst ved Helligåndskirken i Flensborg. Foto: Privatfoto.

Smager den ikke godt og får du ikke en renere samvittighed? Jo, øllen fra Nørrebro Bryghus smager bestemt godt, men om den giver en renere samvittighed, fordi den siges at være CO2-neutral ved jeg ikke rigtig.

I slipstrømmen af den megen tale om miljøet er der mange, der ser deres chance for at slå lidt plat på det.

LÆS OGSÅ: Jacob Ørsteds blog

Forbrugere skal kunne spise, drikke, køre bil og sove trygt, blot de overbevises om, at det, de køber, er CO2 neutralt.

En ren samvittighed kan købes!
I begyndelsen af 1500-tallet rejste munken Johann Tetzel rundt i nabolaget til Luther og solgte afladsbreve. Han var hverken værre eller bedre end tidens andre afladskræmmere; men først og fremmest var han interesseret i, at forretningen gik godt, og dertil brugte han sin drastiske, grove veltalenhed til at faldbyde afladsbreve. Købte man hans afladsbreve, kunne man forsone sig helt med Gud, og kravet om anger og forbedring blev skudt i baggrunden.

Ud over den kendte grønne benzin, der får græsset til at gro på bilen, kan man nu også leje hotelværelser, der er CO2 neutrale. Ikke fordi hotellerne selv har gjort en indsats for at mindske mængden, men fordi de har købt CO2-kvoter.

Når pengene i kisten klinger, sjælen ud af skærsilden springer sang afladskræmmerne. I dag synges der: Når CO2-kvoterne bliver solgt og trukket ud af systemet, reduceres den samlede mængde af kuldioxid, der kan udledes i EU.

Ser man globalt på det, ja, så flytter aben bare med. problemet er ikke blevet løst, men kun visket af samvittigheden for en tid. Sov godt, hvem der kan.