Connie Hedegaard: Politikerne må sige ærligt, at grøn omstilling bliver svær

Politikerne skal stå ved, at omstillingen kommer til at kunne mærkes, fordi den griber ind i forbrug, spisevaner og transport, siger Connie Hedegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito og tidligere klimakommissær i EU

Denne uges store rapport fra FN’s klimapanel bekræfter vores viden om klimaudviklingen og viser os, at tidligere rapporters dystre profetier er begyndt at gå i opfyldelse, siger Connie Hedegaard. – Foto:
Denne uges store rapport fra FN’s klimapanel bekræfter vores viden om klimaudviklingen og viser os, at tidligere rapporters dystre profetier er begyndt at gå i opfyldelse, siger Connie Hedegaard. – Foto:.

Rapporten fra FN’s klimapanel, der udkom i denne uge, er blevet kaldt sidste udkald for at redde klimaet. De samme ord er blevet brugt mange gange før. Hvordan adskiller den nye rapport sig fra tidligere klimarapporter?

Den adskiller sig kun derved, at den bekræfter de tidligere rapporter med endnu større sikkerhed. Den opstiller endnu mere præcise scenarier for, hvad der venter, hvis ikke vi handler, fordi klimamodellerne er blevet bedre. For 10 år siden forudså klimarapporterne, at vi omkring 2020 ville opleve flere skovbrande, voldsommere nedbør, uforudsigeligt vejr og afgrøder, der ville tørre væk. Det er det, der sker nu. Den nye rapport siger, at det, vi oplever i dag, kun er begyndelsen, hvis ikke vi gør noget.

Er der overhovedet håb i rapporten?

Rapporten konstaterer, at situationen er vanvittig alvorlig, men siger samtidig, at vi stadig kan nå at undgå de grimme scenarier, hvis vi handler overordentlig seriøst de næste 10-15 år. Hvis vi derimod tror, at vi har tid til at overveje, hvad vi skal gøre, så kommer vi ud i situationer, vi ikke kan håndtere. Et af de scenarier, der advares om, er, at Golfstrømmen holder op med at fungere – med voldsomme konsekvenser for klimaet i Nordeuropa. Det vil være en uoprettelig ændring, som ikke kan gøres om.

I Danmark er der et stigende forbrug, flere biler på vejene og øget udslip fra dele af industrien. Sker der overhovedet fremskridt?

Der sker fremskridt. Salget af el- og hybridbiler er cirka tredoblet fra juni 2020 til juni 2021. Pensionskasser investerer mere grønt. Et af verdens største olieselskaber, Exxon, er blevet stillet over for kravet om, at de skal have klimaaktivister i bestyrelsen. En hollandsk domstol har besluttet, at Shell skal nedbringe sit CO2-udslip med 45 procent. Det er blot eksempler på store drej i retning af grøn omstilling.

Hvor er de største barrierer for at få den grønne omstilling til at lykkes i Danmark?

Der er brug for, at Christiansborg-politikerne siger mere klart til befolkningen, at den grønne omstilling kommer til at kunne mærkes af den enkelte. Vi skal forbruge på en anden måde, og vi skal dyrke vores fødevarer på en anden måde. Folk ved godt, at det ikke bliver nemt, og det skal politikerne stå ved. De har været lidt for bange for at fortælle befolkningen, at det bliver svært. Områder som fødevarer og transport er meget tæt på mennesker. Vi bliver nødt til at være ærlige. Der bliver tale om omlægninger, som kan mærkes af den enkelte. Tempoet skal op. Vi har talt om grøn skattereform, i jeg ved ikke hvor mange år, men der er nedsat et udvalg, der har fået et par år til at kigge på det. Coronakrisen har vist, at politikere kan få befolkningens opbakning til at gøre, hvad der er nødvendigt. Det vandt de respekt på, og den erfaring kan bruges i forhold til klimakrisen.

Hvis ikke Danmark som et af verdens rigeste og mest forbrugende lande skal omstille sig, hvem er det så lige, vi kræver skal gøre det?

Connie Hedegaard

De dystre FN-rapporter kan meget let føre til handlingslammelse. Hvordan skal man opføre sig som ansvarlig samfundsborger ?

Vi må som borgere signalere til politikerne, at klimaet betydet noget, og at vi er indstillet på, at de træffer de nødvendige valg. Udledningen af metan fra husdyrproduktion er for eksempel et af de temaer, der fylder meget i den nye klimarapport. Vi skal spise på en anden måde, selvom det ikke gør det alene. Der skal også strukturelle ændringer til. Som borgere har vi en forpligtelse til at handle på den eksisterende viden uden at blive handlingslammede.

Betyder det, at danskerne skal gå ned i levestandard?

Det tror jeg ikke. Vi skal købe mere holdbare ting, genanvende og bruge tingene op. Der er masser af forbrug, som ikke er skadeligt for klimaet, for eksempel oplevelser og kultur. Corona har betydet, at mange har tænkt over, hvilke værdier der egentlig er vigtige. Og det er måske ikke at forbruge. Samtidig kan vores eksport af grøn teknologi skabe velstand.

Danmark udleder en promille af verdens CO2-udslip, så hvad batter vores indsats?

Hvis ikke Danmark som et af verdens rigeste og mest forbrugende lande skal omstille sig, hvem er det så lige, vi kræver skal gøre det? Samtidig har det vist sig, at resten af verden er interesseret i vores grønne teknologi.

Er det ikke en barriere, at klimatruslen er abstrakt og fjern fra hverdagen?

Det kan godt virke abstrakt, at en bjergskråning styrter sammen i Nepal. Men denne sommer er noget af det, forskerne advarer om, rykket helt tæt på. Omkring 200 mennesker døde i vandmasserne i Tyskland og Belgien, og der er skader for mindst 200 milliarder kroner i Tyskland. Det er sket i et af verdens rigeste samfund, hvor veje og broer er robuste. Mon ikke folk, der har haft øjne og ører en lille smule åbne denne sommer, begynder at forstå, at det er ved at være alvor nu?