Sognepræst: Verden er blevet corona-inficeret, og medierne er den store smittebærer

Der er gået corona i myndigheder og i medier, i aktiemarkeder og i samfærdslen, i samtaler og i sjæle. Hvem kan sige sig helt smittefri?

Man kan anføre, at intens mediedækning nærer frygten, men det ville givet være tifold værre, hvis folk fik det indtryk, at der var noget, som blev skjult og fortiet for offentligheden. Løse rygter er benzin på tåbelighedens bål, skriver sognepræst Jesper Bacher.
Man kan anføre, at intens mediedækning nærer frygten, men det ville givet være tifold værre, hvis folk fik det indtryk, at der var noget, som blev skjult og fortiet for offentligheden. Løse rygter er benzin på tåbelighedens bål, skriver sognepræst Jesper Bacher. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix.

Da vi i fredags fejrede min fødselsdag, var sygdom det største samtaleemne. Ikke fordi vi er plaget af sygdom i familien. Vi er, så vidt vides, ved godt helbred. Det var derimod corona-virussen eller covid-19, som fyldte i samtalen, ligesom den fylder trindt om land og ud over hele verden. Ikke fordi de smittede fylder særligt meget blandt verdens over syv milliarder individer. I skrivende stund er der ifølge Statens Serum Institut 85.203 rapporterede tilfælde af corona, deriblandt 3 danskere, og 2921 mennesker, som er døde af sygdommen. De tal er sikkert blevet højere, når denne mediekommentar bringes.

Når de smittede opgøres af sundhedsmyndighederne, tæller man imidlertid kun dem, som har fået corona i kroppen, men der er mange, mange flere, som har fået corona på anden vis. Der er gået corona i myndigheder og i medier, i aktiemarkeder og i samfærdslen, i samtaler og i sjæle. Hvem kan sige sig helt smittefri? Verden er blevet corona-inficeret, og medierne er den store smittebærer. Dagens breaking-historier handler om nye tilfælde, i Danmark og resten af verden. Historier om de ramte og deres familier, om dem, som er sat i karantæne, om de økonomiske, sociale og praktiske konsekvenser af corona. Corona har ikke ligefrem fået verden til at gå i stå, men der er meget, som er blevet aflyst eller sat på pause. Også mindre CO2-udledning kan give flere panderynker.

Jo, medierne spreder uafladeligt nyheder om corona, men sådan må det være, når corona spreder sig. Man kan anføre, at intens mediedækning nærer frygten, men det ville givet være tifold værre, hvis folk fik det indtryk, at der var noget, som blev skjult og fortiet for offentligheden. Løse rygter er benzin på tåbelighedens bål.

Desto vigtigere er det, medierne informerer uden at skabe panik. At slå koldt vand i blodet er også public service. Det er jo mildest talt, og Gud ske lov, ikke Den Sorte Død, vi har med at gøre. I 80 procent af tilfældene giver corona milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på et sygehus.

Godt, at TV 2-nyhederne også bringer statistikken over de, som er helbredt fra corona. Der er trods alt 42.139 mennesker, som er kommet sig. Jo, der er meget større dræbere end corona, men corona løber sikkert med opmærksomheden, fordi den opstod i verdens anden-største økonomi og er fortsat til Vesten.

Og så er corona en påmindelse om, at verden er et ustyrligt og usikkert sted. Sygdomme kan opstå og gå deres gang på tværs af grænser og kontrol. Nok er vi globalt set trygge og rige, men vi er altså også skrøbelige og dødelige. Corona kan være en kold tyrker for tryghedsnarkomanien. Tryghed er et kosteligt gode for mennesker og samfund, men vi bør også se i øjnene, at verden ikke er i vores hånd, at vi er mennesker, ikke små guder.

Egentlig er der brug for et dobbelt beredskab mod corona, det sundhedsfaglige og det åndelige. Et mod corona i kroppen, et andet mod corona i sjælen. Et, som tager hånd om de syge, et andet, som siger: ”Alt står i Guds faderhånd”.

Jesper Bacher er sognepræst