Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Dåbsdebatten ender for ofte i en ørkesløs diskussion om, hvorvidt det udøbte barn går fortabt

Dåbens ”før” og ”efter” består i, at man med dåben både får Guds frelsende løfteord at leve af, og noget og nogen at leve for, nemlig det menneske, man møder på sin vej, skriver lektor

Ifølge kronikøren har den afdøde præst og forfatter Jakob Knudsen et budskab om dåb - eller manglen på samme - som bør tages til (gen)overvejelse. Genrefoto.
Ifølge kronikøren har den afdøde præst og forfatter Jakob Knudsen et budskab om dåb - eller manglen på samme - som bør tages til (gen)overvejelse. Genrefoto. . Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Men så sker der noget i ham. Orgelet sætter i med forspillet til 'O Kristelighed'. Snart rejser menighedens stemmer sig i et brus, for synge kan de, og, banalt sagt, løsnes der noget i Karl. 'O vidundertro, du slår over dybet din gyngende bro', hans barndom blandt disse mennesker, hans konfirmation, det hele står pludselig så stærkt for ham, at han kommer til at græde. For det er jo ikke den og den slyngel og profitmager, der er en levende menighed, som uden al storhed og forsiring holder gudstjeneste. Sådan følte vi til Lenas barnedåb.”

Det samme gælder spørgsmål om, hvorvidt det så er frelse eller velsignelse, dåb handler om. Eller også går samtalen i stå der, hvor vi river os på et af dåbsbønnens bud på dåbens ”før” og ”efter”, der, hvor der tales om dåben ”hvori du gør os til dine børn”.