NÅR MAN SER BORT FRA Rasmus Paludan fra Stram Kurs, har den overståede valgkamp i det store og hele været præget af fairness og fravær af mudderkastning. Det har på det seneste også været en fornøjelse at opleve overdragelsesforretningerne i de enkelte ministerier, der var præget af en munter venskabelighed.
Det gjaldt også i Statsministeriet, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) holdt en veloplagt improviseret tale, og hvor Mette Frederiksen (S) ifølge Berlingske kvitterede med at takke for ”en fair valgkamp og en mangeårig indsats for Danmark”.
I Politiken har journalisten Bettina Heltberg, som ikke ligefrem er fan af den afgåede statsminister, måttet overgive sig. Om Lars Løkke Rasmussen hedder det:
”Lige så uenig man kunne være (...), er han et symbol på et demokratisk Danmark, hvor vi lister af på sommerferie uden hjertesorg.”
Den politiske fred har for en stund sænket sig over Danmark.
Pædagogisk paradigmeskifte?
Mange dagblade har i ugens løb været fyldt af velmente råd til de færdigudklækkede studenter. Ikke ét eneste sted støder man på formaninger som: ”Tillykke med huen – og skynd dig så med din videregående uddannelse.” Stort set alle vender sig mod det, der kaldes uddannelsesræset.
”Giv dig tid, student. Du skal nok nå det hele,” konkluderer en lederartikel på forsiden af Politiken.
”Slap af – det skal nok gå,” lyder det i Ekstra Bladet fra juristen Leif Donbæk, som ubeskedent tilføjer:
”Jeg bliver en markant bedre advokat om lidt, fordi jeg ved en del mere om, hvordan klienterne lever livet, end de af mine kollegaer, der blev færdige som advokater som 27-årige uden at forlade den trampede sti.”
”Dyrk hverdagens vidunderlige ensformighed,” lyder det fra kulturdebattøren Kasper Støvring i Kristeligt Dagblad. I samme avis finder man lederartiklen ”Glædeligt opgør med testkultur”, der hilser de varslede tiltag fra den nye regering velkommen. Ifølge det såkaldte forståelsespapir vil man satse på tiltag, som fremmer elevernes trivsel, og som vender sig mod præstationsræset og en fremmedgørende digitalisering af undervisningen. Lederartiklen slutter med ordene: ”For det, børn har brug for, er ikke en iPad, men derimod læring i dybden og åndelig tilstedeværelse, der kan befordre dannelse og styrke fællesskabet.”
Er vi mon på vej mod et pædagogisk paradigmeskifte i det danske uddannelsessystem?
Information har bragt en artikel, der kaster et misliebigt skær over præsten og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King. Siden mordet på ham i 1968 har han opnået en nærmest sakrosankt status – ikke bare i USA, men over hele verden.
Utallige gader er blevet opkaldt efter ham, blandt andet en i Københavns sydhavnskvarter. Hans fødselsdag den 15. januar fejres i USA som en national helligdag.
Han har kort sagt opnået en næsten urørlig ikonisk status som en martyr, der uforfærdet kæmpede for retfærdighed, ligestilling og frihed. FBI har tidligere lækket rygter om hans alkoholmisbrug, utroskab og omgang med prostituerede, uden at det har svækket hans moralske autoritet nævneværdigt.
Kongens fald med årtiers forsinkelse
Men nu forlyder det, at Martin Luther King i 1964 på sit hotelværelse overværede, hvorledes en af hans venner og præstekollegaer voldtog et kvindeligt medlem af menigheden. Episoden skulle være foreviget på et af de mange aflytningsbånd fra FBI, som slavisk har overvåget Luther King døgnet rundt.
Båndet skulle ovenikøbet afsløre, at Martin Luther King morede sig over voldtægten og kom med opmuntrende tilråb. Foreløbig kendes episoden kun gennem nogle interne FBI-notater. Selvom båndet først frigives i 2027, har notatet vakt stor bekymring blandt mange amerikanere.
Har MeToo-kampagnen nu ramt selveste Martin Luther King med 51 års forsinkelse?
Det spørgsmål tumler mange med. De fleste håber på et dementi af anklagerne. For kort tid siden skrev den højt agtede journalist og professor Lance Morrow i The Wall Street Journal:
”Vi har fået for nemt ved at slå vores helte ihjel. I mine øjne har vi ikke råd til også at miste dr. King.”
Fænomenet Martin Luther King er pumpet op med så megen symbolværdi, at han vil trække for meget med sig i faldet. Han er larger than life i Guds eget land og kan ikke tåle at skrumpe ind til naturlig størrelse som et almindeligt eller måske ualmindeligt lastefuldt menneske.
Herhjemme under nordeuropæiske himmelstrøg er der til gengæld tradition for at bevare en vis sund proportionssans, takket være Martin Luther Kings 500 år ældre navnebror.
Man kan for eksempel genkalde sig den store tyske filosof Hegel, der i sin historiefilosofi konstaterer:
”For en kammertjener findes der ingen helte!”.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.