Prøv avisen
Etisk set

Gid vi altid var taknemmelige for at bo i Danmark

Danmark er et dejligt land, og vi har i årevis været et af de lande, som har givet mest i udviklingshjælp. Når jeg nu rejser hjem til dejlige Danmark igen, kan jeg ikke undlade at tænke på, at jeg håber, at vi i Danmark stadig kan bevæges af synet af sådanne børn, skriver Tove Videbæk om mødet med gadebørn i Nicaragua.

Uanset om vi er enige med den ene eller den anden minister, glemmer vi ofte i den daglige trummerum, hvor godt vi faktisk har det, skriver Tove Videbæk

JEG HAR NU PAKKET MIN KUFFERT efter at have været i Nicaragua i et stykke tid. Jeg har besøgt et børnehjem og en skole med videre, hvor gadebørn og andre børn, som har haft det yderst svært, nu har et hjem, får sund mad hver dag og går i skole - samt lærer praktiske håndværk, så de får mulighed for at forsørge sig selv.

Mange af disse børn har vi set på gaden, hvor de i lyskryds vasker bilruder eller tilbyder småting for at få nogle mønter af bilisterne. Ligeledes har vi set dem slikke tomme pizzabakker, spise halve sandwiches (som bilisterne smed ud til dem) eller sniffe lim.

Det er hjerteskærende at se børn helt ned til femårsalderen dér. Og lige så hjerteskærende er det at se, hvor børnene holdt til om natten. Det kunne være i plastic eller pap i grøfter, under et hjemmelavet plastictag eller i træer.

Men endnu mere hjerteskærende er det at tænke på, at der er tusinder af andre børn, der lever på samme måde som dem, vi har set. Og her er det, jeg tænker: Danmark er et dejligt land. Gid vi altid var taknemmelige for at bo i et så skønt land.

MEN I DEN DAGLIGE trummerum glemmer vi ofte, hvor godt vi faktisk har det i Danmark. Uanset om man er enig med den ene eller den anden minister. Med den ene politiker eller den anden. Og uanset om der er ting i systemet, man er utilfreds med.

Danmark er blandt andet kendt for at være et af de lande, hvor der er mindst korruption. I mange andre lande ender en stor del penge, både i det offentlige og i det private system, desværre i forkerte lommer. Og ikke der, hvor de kunne være med til at bygge op eller fremme udvikling i landet. Det er ærgerligt, for netop i disse lande er der behov for rigtig mange penge til udvikling. Og korruption kan desværre virke demotiverende på donorer, som skal tage beslutning om udviklingshjælp.

Gadebørn og andre dårligt stillede børn kan ikke gøre for, at der er nogle voksne, der stikker pengene i forkerte lommer. Det er ikke deres skyld, at de ikke får ordentlig mad. Det er ikke deres skyld, at de skal sove under plastik og pap. Der er simpelthen nogle voksne, der har svigtet dem.

Danmark er et dejligt land, og vi har i årevis været et af de lande, som har givet mest i udviklingshjælp. Når jeg nu rejser hjem til dejlige Danmark igen, kan jeg ikke undlade at tænke på, at jeg håber, at vi i Danmark stadig kan bevæges af synet af sådanne børn.

Hvis disse børn får sund mad, husly, skolegang og lærer praktiske færdigheder, så kan de være med til at udvikle deres land. De kan måske etablere en lille virksomhed. Klare et lille landbrug. Eller få et job, så de ikke blot kan forsørge sig selv, men også være med til at få deres land på fode.

Men det kan de kun, hvis vi i dejlige Danmark stadig vil være med til at række hånden ud til disse børn, ikke svigter dem, men hjælper dem med at udvikle deres land, så det måske med tiden kan blive lige så dejligt som det Danmark, vi elsker.

Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris