Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Danmark mister snart to pladser i Europa-Parlamentet. Hvorfor har parlamentsmedlemmer ikke ret til barsel?

Interne EU-regler betyder, at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har ret til at indkalde suppleanter, hvis de skal på barsel. Det er et demokratisk problem, skriver to danske EU-parlamentarikere, som begge er på vej på barsel

Der er ingen suppleanter, som kan tage over, når Europa-parlamentsmedlemmer Linea Søgaard-Lidell (V) og Nikolaj Villumsen (EL) går på barsel senere i år.
Der er ingen suppleanter, som kan tage over, når Europa-parlamentsmedlemmer Linea Søgaard-Lidell (V) og Nikolaj Villumsen (EL) går på barsel senere i år. . Foto: Philip Davali/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Danmark står snart overfor at miste indflydelse i Europa-Parlamentet – og det er vores skyld, det indrømmer vi blankt.

Hvor Danmark normalt har 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, ændres dette meget snart. I de kommende måneder vil vi begge på grund af et helt naturligt forekommende fænomen være skyld i en midlertidig reduktion af antallet af danske EU-parlamentarikere til 12.

Det naturlige fænomen er ganske enkelt: børn. Vi er begge, eller er ved at blive, velsignet med nye små udgaver af slagsen. Børn betyder barsel og tid med de små. Det betyder bleskift, tandløse smil og søvnløse nætter, både for mødre og fædre, men når man er medlem af EU-Parlamentet, betyder det også, at man opgiver sin stemmeret og indflydelse i EU’s eneste direkte folkevalgte organ. Vi står altså i en situation, hvor dansk indflydelse i Europa-Parlamentet bliver mindre i en periode, og hvor en del almindelige danskere altså ikke vil være repræsenteret af en politiker. Simpelthen fordi, at Parlamentet har indrettet sine regler på en måde, hvor man skulle tro, at alle dets medlemmer var midaldrende mænd født i 1950'erne.

Det er et problem for demokratiet, mener vi. Hvis vi vil have flere unge mennesker til at tage ansvar i toppolitik og i øvrigt i erhvervslivet, så er det helt afgørende, at der er mulighed for at gå på barsel. Ellers mister vi muligheden for at fremtidssikre vores arbejdsmarked og i øvrigt sørge for større diversitet. Vi frygter også, at den manglende fleksibilitet i forhold til privatlivet helt kan afskrække nogle fra at gå ind i politik.

Selvom der efterhånden er mange unge medlemmer af Europa-Parlamentet, og at det heldigvis ikke længere er den elefantkirkegård, det førhen ofte blev sammenlignet med, så virker det alligevel som om, at noget så selvfølgeligt som en barselsorlov stadig kommer som en overraskelse for systemet.

Som valgte EU-politikere er der ikke mulighed for at få en reel barselsvikar til at træde til under en orlov. En ordning man ellers for længst har indført i Folketinget i Danmark. Hvis man som europaparlamentariker skal føde et barn under mandatet, eller hvis man insisterer på at holde den barsel, som man i det øvrige samfund har ret til, så må man desværre affinde sig med, at ens indflydelse går tabt.

I sidste ende tror vi, at Danmark er bedre tjent med politikere, der også vedkender sig den menneskelige side af tilværelsen. Selv hvis det betyder, at vi går glip af nogle afstemninger og vigtige sager

Nikolaj Villumsen (EL) og Linea Søgaard-Lidell (V)

Lad os gøre det klart med det samme og sige, at formålet med denne kronik ikke er at synge en klagesang på vores egne vegne. Vi ved, at vi er privilegerede. Så privilegerede, at vi kan vælge at tage fri fra vores arbejde for at tilbringe tid med vores børn – noget der ikke er alle forundt. Det er da også netop det, der kommer til at ske: Selvom vi ikke har ret til at tage barsel, så tager vi det alligevel. Vi holder os væk fra EU-Parlamentet, kommer ikke til afstemninger og kommer ikke til at deltage i det samme antal debatter og slagsmål via pressemeddelelser, Twitter-opslag og skarpe kommentarer.

Så nej, det handler ikke om blot at brokke os. I stedet handler det om, at de problemer, der er med barsel på vores arbejdsplads, EU-Parlamentet, desværre er meget symptomatiske for de problematikker, der er mange andre steder.

Det er helt fundamentalt, at både mænd og kvinder i Europa får mulighed for at gå på reel barselsorlov med løn. Det gælder i private virksomheder, det gælder i det offentlige, og det gælder i folkevalgte organer. Det er også derfor, at vi er glade for at se, at flere virksomheder er begyndt at tilbyde betalt forældreorlov til alle forældre – for eksempel Volvo, der tilbyder 24 uger med 80 procent løn. Der er et klart behov for, at den slags ordninger breder sig til flere arbejdspladser.

Det gælder også vores egen. Det er omkring 14 år siden, at billederne af en tidligere dansk EU-parlamentariker, Hanne Dahl, gik verden rundt, da hun havde sin baby med i plenarsalen. Billeder, der senere er blevet gentaget af andre politikere, i samme situation.

Alligevel er intet blevet gjort ved den manglende mulighed for barsel, og det på trods af, at der har været forsøg på at ændre problemet politisk. Situationen er stadig den, at man ikke har tilpasset systemet til, at der selvfølgelig også findes folkevalgte i en alder, hvor børn er forventelige.

Ud over de mere formelle muligheder for at tage barsel i den enkelte familie, så har vi også oplevet, hvor mange fordomme man skal trækkes med, når man tager lidt andre valg, end dem der bliver betragtet som ”traditionelle”. Vi oplever begge at få mange reaktioner, når vi hver især nævner, at vi snart skal på barsel. Nogle er positive, nogle negative og andre er simpelthen forældede.

Som kvinde står man overfor en del stereotypiske kommentarer og spørgsmål. Kommentarer, som hvorvidt man burde have tænkt over, at man ville have børn, før man stillede op til politik. Der kan være spørgsmål om, hvordan man tillader sig at holde få måneders barsel i stedet for at blive længere hjemme og tage sig af børnene. Antydninger, og mere end det, af, at man svigter sine børn ved at have et arbejde, der betyder, at man er meget væk. Ligesom de stik modsatte om, at man svigter alle dem, som har stemt på en, når man er væk. Tit og ofte spørgsmål, der kun rettes mod den kvindelige forælder.

Som mand, er der ofte andre ting der kan møde en. Dels er der dem, der roser en for, at man som mand også tager barsel. Man fremhæves som et godt eksempel på trods af, at man blot gør, hvad man bør gøre. På den anden side kan det også mærkes, hvordan der også er mange, der mangler forståelse for det at tage orlov. For hvorfor tager man dog barsel som mand og ikke mindst, hvis der ikke er et krav om det? Det er en holdning, man møder i Danmark, men bestemt også på europæisk plan, hvor kulturen omkring barsel fortsat er et helt andet sted.

Vi er sikre på, at vi begge i de kommende måneder nok skal få vores del af kritik over vores måde at føre familie på – ikke mindst i diverse kommentarfelter på de sociale medier. Sådan er det, og det overlever vi uden tvivl.

Selvom vi er brandærgerlige over at miste vores stemmer og vores indflydelse i Europa-Parlamentet for en periode, så ved vi også godt, at verden ikke falder sammen, fordi to danske europaparlamentarikere i en periode går mere op i babylyde end i nyhederne. Vi mener endda, at det er sundt og godt for demokratiet at have politikere, som er forskellige steder i livet, og ikke blot har overstået det der med børnefødsler for længst.

I sidste ende tror vi, at Danmark er bedre tjent med politikere, der også vedkender sig den menneskelige side af tilværelsen. Selv hvis det betyder, at vi går glip af nogle afstemninger og vigtige sager.

Vi er også fælles om at ville forsøge at ændre situationen. Og vi har sammen rettet henvendelse til EU-Parlamentets formand for endnu engang at rejse spørgsmålet, og for at påpege at det ikke kan være rigtigt, at Europa-Parlamentet udtaler sig og lovgiver om barsel over hele EU, men selv stadig har rod i butikken.

Det er vores håb, at vi bliver sidste generation af ikke blot EU-parlamentarikere, men også af EU-indbyggere, der skal stå i den situation, at systemet ikke er klart til at håndtere, at børn kommer til verden. Vi er fra to meget forskellige partier, og derfor er vi heller ikke altid enige om præcis, hvordan barsel skal håndteres og fordeles, men vi er helt enige om, at den er vigtig. Og den skal være en selvfølge.

Så må Danmark leve med to færre EU-politikere i en periode. Forhåbentlig for sidste gang.

Nikolaj Villumsen går på barsel fra den 18. juli, mens Linea Søgaard-Lidell går på barsel fra september.