Prøv avisen
Debatinterview

Professor: Storkonflikt kan køre en uge, maksimalt to uger

Der har tidligere været arbejdskonflikter i Danmark. I 2008 strejkede sygeplejerskerne i 70 dage, mens det i 2013 var den meget omtalte lærerlockout (billedet) med efterfølgende lovindgreb, som blev konsekvensen. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

En storkonflikt truer, og 440.000 offentligt ansatte kan blive lockoutet. Danmark vil gå i stå, advarer flere parter. Risikoen for konflikt er lige nu meget stor, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen. Men hvad bliver konsekvensen?

DET ER DE NÆRE FUNKTIONER i dagligdagen, der risikerer at blive ramt af den storkonflikt, som lige nu er på bordet som et reelt skrækscenarie i de offentlige overenskomstforhandlinger. 440.000 offentligt ansatte risikerer at blive lockoutet, hvis stat, kommuner, regioner og fagforeninger ikke lander en overenskomst inden begyndelsen af april. Konsekvensen kan blive tog, der ikke kører, skoler og børnehaver uden lærere og pædagoger og udskudte operationer på hospitalerne. Velfærdsdanmark, som vi kender det, kan gå i stå.

Og vi er tæt på. Selvom der stadig er gode muligheder for at indgå et forlig, er risikoen nu til at tage og føle på, vurderer Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus fra Aalborg Universitet.

”Vi har haft et sammenbrud i forhandlingerne og er derhenne, hvor parterne er blevet indkaldt af Statens Forligsinstitution. Det signalerer jo, at parterne ikke selv er klar til at lave et forlig. Vi har fået strejkevarslerne og lockoutvarslerne, så lige nu er vi et sted, hvor der er en meget stor risiko for, at det her ender i konflikt,” siger Flemming Ibsen.

Parterne skulle oprindeligt have været enige allerede den 28. februar. Det skete som bekendt ikke, Statens Forligsinstitution er nu trådt til, og innovationsminister Sophie Løhde (V) varslede i onsdags lockout på statens område. ”Jeg er klar over, at en lockout er en stor ting. Men jeg ser ingen anden udvej,” sagde Sophie Løhde. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fulgte trop og varslede ligeledes lockout. Det er med andre ord potentielt kaotiske tilstande, der gælder for de i alt 745.000 offentligt ansatte, der er omfattet af de igangværende overenskomstforhandlinger.

MAN SKAL BLANDT ANDET blive enige om arbejdstid for lærerne, betalt frokostpause og lønramme. Umiddelbart kan det lyde simpelt, men det er sværere end som så, fortæller Flemming Ibsen. Fagbevægelsen har inden overenskomstforhandlingerne indgået en ”musketer-ed”, en solidaritetserklæring med lærerne med aftale om, at en overenskomst ikke bliver forhandlet, før en aftale om lærernes arbejdstid er indgået. De store udfordringer bliver således arbejdstid og den betalte frokostpause, mens lønrammen ifølge Flemming Ibsen bliver nemmere at løse.

”Fagbevægelsen har taget en chance med solidaritetserklæringen til lærerne, fordi de ved, hvor svært det er at løse problemet. Nu skal forligskvinde Mette Christensen sidde med Michael Ziegler (konservativ borgmester, der er chefforhandler for Kommunernes Landsforening, red.) og Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening, red.) en gang til. Hvad kræver lærerne, skal loven rives helt i stykker? Og hvordan skal den arbejdstidsaftale se ud? Det bliver meget, meget svært for hende,” siger Flemming Ibsen.

Han tilføjer, at han dog ikke ikke kan forestille sig, at ”solidariteten rækker til en storkonflikt udelukkende på baggrund af lærernes arbejdstid”.

ENDER DET MED EN KONFLIKT, er det dog langtfra første gang i danmarkshistorien. I 2008 strejkede sygeplejerskerne i 70 dage, mens det i 2013 var den meget omtalte lærerlockout med efterfølgende lovindgreb, som blev konsekvensen.

Denne gang bliver en eventuel konflikt endnu mere omfattende med lockout af over halvdelen af de offentligt ansatte og kan dermed blive ”helt enestående”, siger Flemming Ibsen. Har man intet lært af tidligere strandede forhandlinger, er det oplagte spørgsmål, men det er ifølge ham svært at sammenligne den eventuelle kommende konflikt med tidligere tider.

”Det handler jo om, at de tidligere konflikter har været isolerede konflikter med bestemte grupper. Socialrådgiverne i en række konflikter i 1980’erne, to konflikter med sygeplejerskerne i 1995 og 1999, som også blev stoppet af et lovindgreb. Så har du haft sygeplejerskerne i 2008 og en isoleret gruppe med lærerne i 2013.

Det her er fuldstændig enestående med 440.000 offentligt ansatte. Det svarer nærmest til, at du lukker hele den offentlige sektor ned. Det ville være en meget voldsom konflikt, som vi aldrig har set før i danmarkshistorien, og det rammer jo hundredtusindvis af borgere, der ikke kan få børnene passet, og transportsystemet vil gå i stå,” siger Flemming Ibsen.

Skulle en storkonflikt komme, vil den være så omfattende, at regeringen hurtigt vil gribe ind, siger Flemming Ibsen. Den vil blive ”kort og blodig”.

”Jeg mener, storkonflikten kan køre en uge, maksimalt to uger,” siger Flemming Ibsen og tilføjer, at det kan skabe yderligere et problem for regeringen.

”For hvad kommer indgrebet til at indeholde? Hvis der ikke ligger et forslag eller en skitse, parterne har været inde over, bliver det svært for regeringen at lave. Også fordi de bliver nødt til at tage hensyn til fagbevægelsens krav, ellers bliver der et ramaskrig. I 2013 ved lærerlockouten lavede regeringen et lovindgreb, hvor de havde kopieret arbejdsgivernes krav. Nu skal parterne til at skrive overenskomsten selv, og det er en politisk balancegang, hvor de bliver nødt til at tage nogle af fagbevægelsens krav med,” siger Flemming Ibsen.

Han opfordrer dog til at trække luft ind.

”Når alt dette er sagt, mener jeg, der fortsat er masser af muligheder for at lave et forlig. Der er tid nok til det, for forligskvinden har helt indtil den 4. april,” siger Flemming Ibsen.

Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix