Danmarks Sproglærerforening: Regeringen er bange for fremmedsprog

Lærere i fremmedsprog har i årtier efterspurgt en national strategi for fremmedsprog. Alligevel bliver den gang på gang nedprioriteret af de siddende regeringer, skriver formand for Danmarks Sproglærerforening

Formanden for Danmarks Sproglærerforening mener, at regeringen har berøringsangst for at lave en strategi, der kan få flere unge til at blive bedre til fremmedsprog.
Formanden for Danmarks Sproglærerforening mener, at regeringen har berøringsangst for at lave en strategi, der kan få flere unge til at blive bedre til fremmedsprog. Foto: Per Gudmann Denmark.

Jeg har netop læst et debatindlæg af Hanne Leth Andersen, Lisbeth Verstraete Hansen og Bodil Due bragt i avisen den 19. september under overskriften Fremmedsprog i Danmark. Det er efterhånden en by i Rusland. På vegne af Danmarks Sproglærerforening har jeg stor lyst til at bakke debatindlægget op. Når det er gjort, føler jeg samtidig, at indlægget har brug for en opfølgning.

I indledningen af deres kommentar nævner de tre indlægsholdere: Situationen for fremmedsprog (bortset fra engelsk) i folkeskolen, på læreruddannelserne, i gymnasiet og på de videregående uddannelser er hurtigt overskuet.

LÆS OGSÅ: Fremmedsprog i Danmark. Det er efterhånden en by i Rusland

Der er stort set tilbagegang overalt. Både når det handler om antallet af sprog, antallet af timer, der udbydes, og desværre også interessen og niveauet.

At situationen for fremmedsprog i folkeskolen, gymnasiet og på læreruddannelserne er så hurtigt overskuet, at disse uddannelser overhovedet ikke nævnes i det videre indlæg, kan måske være et tegn på, at skribenterne har et andet ærinde, hvilket naturligvis er ganske legalt.

ALLIGEVEL FINDER jeg det underligt, at indlægget peger på manglende sammenhæng eller koordination i fremmedsprog gennem hele uddannelsessystemet og tilsyneladende blot bruger en linje på at antyde, at selve grunduddannelserne folkeskole og gymnasium ikke er tilfredsstillende med hensyn til at kunne opfylde kravene i de videregående uddannelser. Her må det gøre sig gældende for fremmedsprog som tysk, fransk, spansk med mere. Engelsk holdes uvist af hvilken grund udenfor i indlægget. Måske bør vi i Danmark betragte engelsk som vores andet sprog, a la lingua franca?

På vegne af Danmarks Sproglærerforening, hvis medlemmer fortrinsvis består af undervisere i fremmedsprog i folkeskolen, vil jeg gerne supplere overnævnte debatindlæg med denne udmelding: Lærere i fremmedsprog har i årtier efterspurgt en national strategi for fremmedsprog. Alligevel bliver den gang på gang nedprioriteret af de siddende regeringer.

Den tidligere regering nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger i forhold til undervisningen i fremmedsprog. Sidste år udgav den en rapport med 42 anbefalinger.

LÆS OGSÅ:Professor: Engelsk, fransk og tysk er stadig de sprog vi bør lære tale i fremtiden

Men nu er planerne om en national strategi blevet droppet af den nuværende regering, og det kommer bag på de heldigvis mange med interesse for en styrkelse af fremmedsprogenes situation i Danmark.

Regeringen har fået det hele serveret på et sølvfad med arbejdsgruppens anbefalinger. Alligevel er den for berøringsangst til rent faktisk at lave en strategi på området. Hvad er regeringen mon bange for? Der er slet ikke nok danske elever, som kan tale mere end ét fremmedsprog, og det er bekymrende.

FREMMEDSPROGENE bliver ofte overset af politikerne, og på den baggrund efterspørges en udmelding om sammenhæng for undervisningen på samtlige uddannelsesniveauer.

Tiltagene på området kommer lidt her og der som lappeløsninger, men der er ingen, der har gennemtænkt, hvordan fagene hænger sammen op igennem uddannelsessystemet. Vi savner en konsensus, så fremmedsprogslærerne ved, hvad det er, de skal lære deres elever, så det også giver mening, når eleverne skal videreuddanne sig. Der mangler simpelthen sammenhæng i fremmedsprogsundervisningen. Sproglærerforeningen håber, at der kommer mere fokus på fremmedsprogene i folkeskolereformen. Vi vil gerne have, at alle elever får engelsk fra 1. klasse og enten tysk eller fransk fra 5. klasse. Derudover skal eleverne tilbydes et tredje fremmedsprog fra 8. klasse.

I det hele taget ønsker Sproglærerforeningen, at flest mulige elever lærer så meget fremmedsprog som muligt og på så højt et niveau som muligt.