Vi skal åbenbart vænne os til at være et historieløst folk

Der er mærkeligt nok stor folkelig interesse for historie, inklusive dansk historie. Men hvorfor må man ikke arbejde med det seriøst i skolen, spørger Stig Wørmer

Det er et ånds- og kulturfattigt folk, der ikke gider lære sin egen historie. Og politikerne? Bortset fra enkelte ronkedorer af håbløs gammeldags karakter aner de jo heller ingenting. Det er ren ynk, skriver lektor
Det er et ånds- og kulturfattigt folk, der ikke gider lære sin egen historie. Og politikerne? Bortset fra enkelte ronkedorer af håbløs gammeldags karakter aner de jo heller ingenting. Det er ren ynk, skriver lektor. Foto: Thomas Lekfeldt.

UNDERTEGNEDE SKREV for en del år tilbage en kommentar i Kristeligt Dagblad om ”danmarkshistoriens nødvendighed”. I dag ville jeg bare skrive ”historiens nødvendighed” eller nødvendigheden af selv en lille smule viden om historien.

For ikke længe siden var der et indlæg fra folkeskoleside i en anden avis om, hvordan de lokale kommunale myndigheder valgte historieundervisningen fra, når de fandt det opportunt. Det sker åbenbart tit.

Vi skal åbenbart vænne os til at være et historieløst folk. Det handler slet ikke om at kunne kongerækken udenad, nej, det handler om historisk viden overhovedet. For hvad skal alt det gamle ragelse egentlig bruges til, ikke sandt? Vi har jo samfundsfag.

Undertegnede har undervist i gymnasiet i en del år. For mere end 20 år siden lavede jeg undersøgelser i nye 1.g-klasser om, hvor meget/hvor lidt historie de havde haft i de tre sidste år i folkeskolen: Omkring hver femte person havde aldrig haft faget.

Det kan altså lade sig gøre at forlade folkeskolen uden at have haft faget. En stor del af de øvrige havde haft lige så meget historie, som historielæreren havde lyst til at lære dem. Det fulgte lærerens private præferencer.

Vidste man alt om heksebrændinger, kendte man ikke til besættelsestiden eller 117 andre ting. Kendte man alle store krigsslag i Anden Verdenskrig, havde man slet ingen anden viden. Faget sejlede som en synkefærdig skude. Skvulp-skvulp!

I gymnasiet er der krav om en kanonviden, men den er totalt overfladisk. For et syns skyld. Der er ingen sammenhængende lineær viden om hverken dansk eller international historie, heller ikke rudimentær viden.

I hf er faget smasket sammen med religion og samfundsfag og kaldes ”kulturfag” og er et rent emneorienteret fag. Gamle dages hf-historie er begravet. Hvad skal man også bruge det gamle skidt til. Vi har jo samfundsfag.

Og dansk historie? Ja, her må der grines eller grædes. Ikke engang danmarkshistoriens spændende og dramatiske områder kommer systematisk med. Heller ikke de store folkelige bevægelsers historie. Faktisk er der jo spændende og dramatiske områder, ikke?

Det er et ånds- og kulturfattigt folk, der ikke gider lære sin egen historie. Og politikerne? Bortset fra enkelte ronkedorer af håbløs gammeldags karakter aner de jo heller ingenting. Det er ren ynk.

Det er derfor, det er så nemt for smarte modernistiske typer i undervisningsministeriet at renoncere på sammenhæng, forståelse og rodfæstet viden. Og der er ingen personligheder i Folketinget, som kan sætte dem på plads.

Mærkeligt nok er der dog stor folkelig interesse for historie, inklusive dansk historie. Men hvorfor må man ikke arbejde med det seriøst i skolen?

Stig Wørmer, lektor i historie, Amagerfælledvej 36, København S