Danmarkshistoriens største skibskatastrofe overgår Titanic

Julenat for 200 år siden indtraf danmarkshistoriens største skibskatastrofe, hvor 1.400 søfolk omkom, skriver Carl P. Behrens

Orlogsskibene St. George og Defence strandede den 24. december 1811 langs Jyllands vestkyst. 1400 søfolk omkom. Her ses en model af skibet St. George fra Strandmuseet i Thorsminde.
Orlogsskibene St. George og Defence strandede den 24. december 1811 langs Jyllands vestkyst. 1400 søfolk omkom. Her ses en model af skibet St. George fra Strandmuseet i Thorsminde. Foto: Brian Rasmussen.

Juleaften 2011 er det 200 år siden, at danmarkshistoriens ubetingede største skibskatastrofe fandt sted ved Thorsminde på den jyske vestkyst, hvor to store engelske orlogsskibe, HMS Sct. George og Defence, i en decemberorkan strandede, og 1391 unge søfolk omkom i det frådende og iskolde hav i løbet af få timer.

LÆS OGSÅ
: Søfolk begraves efter 189 år

Årsagen til denne skibskatastrofe, der er større end Titanics forlis 100 år senere, skal findes ved Rødsand ud for Lollands kyster, hvor Sct. George under en voldsom storm den 15. november 1811 blev blæst ind mod kysten og sad så eftertrykkeligt fast med roret i sandbanken, at kaptajnen måtte give ordre til at kappe det gigantiske ror (12 meter højt og 3 meter bredt).

Denne novemberstorm har været så voldsom, at hele 44 engelske skibe forliste ud af en samlet flåde på 120. Efter krigen mod Danmark var englænderne nødt til at beskytte deres handelsskibe ved at sende en række bevæbnede orlogsskibe fra den britiske marine med på sejladserne.

Sct. George var en af giganterne med hele tre kanondæk til at beskyde fjendtlige skibe og kapere.

Da stormen havde lagt sig, fortsatte Sct. George mod Göteborg, hvor det i løbet af den næste måned blev udstyret med et nødror, så skibet kunne klare sejladsen til egen havn i England. Den 21. december gav kaptajnen ordre til at sætte kursen mod England til trods for flere dages kraftig storm.

Hele konvojen nåede nord om Skagen, men pludselig slog vinden om. Nogle kovendte og kom sikkert i havn den 26. december i hjemlandet. Men i den kraftige storm kunne Sct. George ikke klare en sådan kovending. Den 24. december så kaptajnen på Defence i julenattens mulm og mørke, at der blev brændt blålys og fyret minutskud af fra Sct. George som tegn på havari.

I sørapporten kan man læse: Ved 2-tiden flængedes hans store stagsejl, og Defence lå underdrejet for mesanen. Kort efter så man den hvide brænding i mørket så stødte Defence både for og agter, og nogle minutter efter knækkede alle masterne.

192 år senere blev det manglende ror fra Sct. George fundet under udgravninger til vindmøller ved Rødsand. Mandskabet på dykkerskibet Cable One måtte bruge adskillige timer på at få det 8,5 ton tunge ror gravet fri og efterfølgende kørt på blokvogn til museet i Thorsminde, hvor man i år har højtideligholdt 200-års dagen for forliset af de to store britiske flådefartøjer.

I VORE DAGE med plastik- og glasfiberbåde i mængde kan man næsten ikke forestille sig, at der gik mere end 2000 store egestammer til at bygge et linjeskib på størrelse med Sct. George.

Da det var færdigbygget, blev det bemandet med en besætning på 865 personer, hvoraf yngste mand var den kun 11-årige kadet William D. Ross. Ellers var de engelske matroser i alderen omkring 16-21 år.

Det samlede tabstal fra danmarkshistoriens største skibskatastrofe kom op på 1391 druknede og kun 18 personer fra de to skibe blev reddet. Befolkningen på vestkysten havde travlt med at begrave de unge søfolk i klitterne, som siden blev kaldt dødemandsbjerge.

I dag er der rejst et smukt mindesmærke i klitterne syd for Strandingsmuseet i Thorsminde, hvorfra der i sommer ved kanonlauget Aurora fra Aabenraa blev afgivet såkaldt dansk løsen med tre kanonskud som æressalut for de mange omkomne.

Carl P. Behrens,

præst,

Soldalen 12, Gårslev, Børkop