Mette Bock: Lad de unge lave en Danmarkskanon version 2.0

Haarder bør udskrive en konkurrence, hvor skoleelever inviteres til at ”oversætte” værdierne til en Danmarkskanon version 2.0. For de unge. Måske vil de kalde andelsbevægelsen for ”dele-økonomi”. Og fællesskab vil i den 17-åriges ordbog sikkert blive til ”netværk”, skriver Mette Bock i kanten

"Jeg kan ikke sige noget som helst kritisk om værdier som sproget, den kristne kulturarv eller andelsbevægelsen. Til gengæld tvivler jeg på, at de siger den 17-årige på Vesterbro eller i Varde ret meget," skriver Mette Bock.
"Jeg kan ikke sige noget som helst kritisk om værdier som sproget, den kristne kulturarv eller andelsbevægelsen. Til gengæld tvivler jeg på, at de siger den 17-årige på Vesterbro eller i Varde ret meget," skriver Mette Bock. . Foto: Steen Brogaard.

Hvor mange 17-årige kan forklare, hvad andelsbevægelsen har betydet for det danske samfund? Næppe mange.

Kirke og kulturminister Bertel Haarder (V) har sat gang i en spændende diskussion om en Danmarkskanon. Jeg er ikke meget for den slags ”kanoner”, især ikke, hvis de opfattes som en facitliste. Eller som udtryk for, at vi har noget i ”reservatet Danmark”, som er helt vores eget, og som ikke findes andre steder. Vi er som et lille land altid blevet påvirket udefra, og det skal vi ikke være kede af, selvom det indimellem har været smertefuldt.

Det var det for eksempel, da vi mistede en tredjedel af fædrelandet og mange unge liv i 1864. Vi ville bestemt hellere have været det foruden, men ikke desto mindre blev de følgende årtier nogle af de rigeste og mest identitetsskabende i vores historie. Her blev værdier og institutioner, som har præget Danmark siden, formet og udviklet.

De 2425 forslag, der er indsendt til Bertel Haarders Danmarkskanon, er nu reduceret til en liste på 20 værdier, som alle kan stemme på, så de 10 væsentligste værdier kan udpeges. Haarder har kaldt sin Danmarkskanon et dannelsesprojekt, der skal bevidstgøre os om vores historie, traditioner og identitet. Det er klogt. Det er ikke det glittede papir, der er det vigtigste.

Men læser man de 20 værdier, er de i min optik udtryk for drømmen om Danmark, som det formede sig fra slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet. Det Danmark, som alle modne og ældre danskere er vokset op i, og som vi kender og holder af. Jeg kan ikke sige noget som helst kritisk om værdier som sproget, den kristne kulturarv eller andelsbevægelsen. Til gengæld tvivler jeg på, at de siger den 17-årige på Vesterbro eller i Varde ret meget.

Haarder bør derfor udskrive en konkurrence, hvor skoleelever inviteres til at ”oversætte” værdierne til en Danmarkskanon version 2.0. For de unge. For at kunne svare, bliver de nødt til at finde ud af, hvad for eksempel andelsbevægelsen er.

Aha, vil de udbryde – det er jo det, vi kalder ”dele-økonomi”. Eller hvad med værdien fællesskab? Det vil i den 17-åriges ordbog sikkert blive til ”netværk”.

Pointen er, at en Danmarkskanon ikke kun skal vende blikket bagud, men også fremad. Det kan de unge hjælpe med. Ja, det skal de faktisk. Det er bare om at komme i gang.