Prøv avisen

Dannelse er mere end uddannelse

10. KLASSE: De fleste unge bliver meget bedre rustet til livets udfordringer, hvis de får lov at bruge et år eller to mere på deres livsuddannelse

Sætter man tænderne i en veludviklet banan, der ikke har fået tid til at modnes, ved man, at de bedste frugter får man kun ved at have tålmodighed. Får bananen lov til at hvile en dag eller to ved den rette temperatur, er det derimod en stor fornøjelse at tage en bid af den.

Tak til Marie Munk Povlsen for kommentaren den 31. marts. Det er godt at læse, at en så velformuleret pige ser vigtigheden af, at teenagere får tid til at modnes ved et år i 10. klasse – og meget gerne på en efterskole – inden de går videre i uddannelsesforløbet.

Selv har jeg aldrig et øjeblik fortrudt, at jeg forlod den slagne vej for en kort tid set i forhold til et helt arbejdsliv. Der går ikke mange dage, uden at jeg på en eller anden måde med stor glæde og taknemmelighed mindes mine – i regeringens øjne – to spildår i min ungdom.

Da jeg sluttede i anden real (niende klassetrin), kunne jeg have valgt gymnasiet. Efter mine karakterer at dømme skulle jeg nok kunne klare det, men jeg var slet ikke menneskeligt moden til videreuddannelsen dengang. Da jeg året efter stod med mit realeksamensbevis i hånden, var jeg måske moden nok til gymnasiet. Alligevel fulgte jeg mine forældres råd om, at uddannelse til livet også kan ske andre steder end i gymnasiet. Jeg fik lov til at gå i 11. klasse på en efterskole. Det var et år, hvor jeg fik mulighed for at udvikle mig både fagligt og socialt i helt andre rammer end realskolens og gymnasiets eksamensorienterede undervisning.

Efter mit 11. skoleår var jeg ung pige i huset i et år. Ud over madlavning, rengøring og børnepasning – som jeg allerede havde lært en del af hjemmefra – lærte jeg større ansvarlighed for mig selv og andre mennesker, at administrere min økonomi, og jeg fandt ind i gode fritidsaktiviteter, hvor jeg fik opbygget et netværk, som fik stor betydning for mig, da jeg endelig som 18-årig begyndte min HF-uddannelse og fortsatte på lærerseminariet.

Som lærer havde jeg bl.a. i fem år fornøjelsen at undervise teenagere i ottende, niende og 10. klasse på en efterskole. Det var interessant at se den udvikling, der skete med de unge i den tid, de gik på skolen. Nogle var meget usikre, andre ville være nogle vældige seje typer, uden at de havde så meget at have det i. Først når de nåede et godt stykke hen i 10. klasse, kan man tale om, at de var modne til at gå videre i uddannelsessystemet enten på gymnasiet, HF eller med en praktisk uddannelse alt efter deres faglige evner. Det er muligt, at unge mennesker kan gennemføre en faglig uddannelse hurtigere, ved at gå direkte videre fra niende klasse, men mange vil blot ligne veludviklede grønne bananer. De fleste unge bliver meget bedre rustet til livets udfordringer, hvis de får lov at bruge et år eller to mere på deres livsuddannelse. Og de bliver til større glæde for samfundet på lang sigt.

Ninna T. Rasmussen,

Nymarksvej 84,

Fredericia