Prøv avisen

Dannelsesbegrebet er truet

TRO OG VIDEN: Langt ind i den humanistisk- og teologisk-akademiske verden møder man ofte en skræmmende mangel på naturvidenskabelig dannelse

KRISTELIGT DAGBLAD bragte lørdag den 14. juli på forsiden og på side 2 stort opsatte artikler om danskernes manglende naturvidenskabelige dannelse. Samme dag blev artiklerne uddybet i en kommenterende leder om Tro og Videnskab.

Jeg er tilbøjelig til at give artiklerne og lederen ret. Ikke blot hos danskere i almindelighed, men langt ind i den humanistisk- og teologisk-akademiske verden møder man ofte en skræmmende mangel på naturvidenskabelig dannelse. Til gengæld møder man ofte hos naturvidenskabens og teknologiens folk en lige så skræmmende mangel på erkendelsesmæssig og filosofisk dannelse.

Udtrykket dannelse fik på et tidspunkt en gammeldags, støvet klang, som stadig hænger ved. Noget i retning af Emma Gad, latinske gloser og data om gamle dage. Øgenavnet Old-ævl blandt gymnasieelever fortæller, at det er ikke lykkedes at give dannelsens fundament et vedkommende og nutidigt indhold.

Dannelse af personlighed, dannelse af meninger, dannelse af teorier om , dannelse af resultater af og i den naturvidenskabelige og teknologiske verden dannelse af beviser for , er et hele, som ikke kan adskilles, men som sammenhængende giver den dannelse, der tydeligt mærkes, når man kommer i nærheden af den.

Når en teknologisk forsker gang på gang hos humanistiske universitets-kolleger møder udsagnet: Ja, ja det er jo ikke alt, der kan måles og vejes, så er det ikke mærkeligt, at denne meningsløse opsplitning af virkeligheden også florerer ude i hverdagen blandt mennesker med en mindre teoretisk tilgang til virkeligheden.

Udsagnet afslører en mangel på forståelse for, hvordan naturvidenskabelige og teknologiske resultater dannes. Men værre, udsagnet roder begreberne i den klassiske dannelse sammen. De begreber, som netop skulle være humanioras og teologiens styrke.

MÅLINGER OG VEJNINGER er sammenligninger, slet og ret. Det ved ingeniørstuderende. Bibelen fortæller om store og små profeter, og om Johannes Døberen, som siger: ... Han som kommer efter mig er stærkere end jeg. Kunsthistorien taler om store og små komponister og kunstnere. Sproget om tungtvejende argumenter. I intet tilfælde er det skulderhøjder eller kilogram, der tales om. Man sammenligner, man hverken tæller, bruger tommestokke eller kilogram.

Ikke mindre afslørende er det, når man fra hjerneforskningen hører, at forelskelse og andre følelsesmæssige tilstande kan beskrives som elektrokemiske signaler i nervesystemet. Ingen tvivl om, at der løber signaler i vores nervesystemer, når vi er forelskede. Men at hævde, at de signaler er forelskelsen, det svarer til at påstå, at postbudet er brevets indhold, eller at musik er den lyd, der kommer ud af instrumenterne eller sangerens mund.

Forelskelse er et forhold mellem to mennesker, musik et budskab, fra afsender til modtager. Et forhold, et budskab kan formidles på papir og udbringes af postbudet. Det kan spredes ved lydbølger gennem luften eller ved elektrokemiske signaler i nervesystemet. Men indholdet, budskabet, oplevelsen er hverken brevet, postbudet, lydbølgerne eller nervesignalerne.

Som vignet på titelbladet i en teknologisk metodelære skrev jeg engang:

Ingen teori og ingen model

dækker virkeligheden,

kunne de det,

var de overflødige.

Det ville være enklere da

at regne på virkeligheden.

Men teorier og forenklede modeller

er nyttige værktøjer,

når man arbejder

med virkeligheden.

Allerede i slutningen af 1800-tallet opdagede man i fysikken, at virkeligheden ikke lader sig opdele i det håndgribelige og ikke-håndgribelige. Niels Bohr uddybede det med sin teori om komplementaritet. Matematikeren Kurt Gödl påviste i 1930erne, at intet system kan forklare sig selv. Alle naturvidenskabelige og teknologiske forklaringer indledes da også med udsagnet: Under forudsætning af ..., så .... De forudsætninger er antagelser, netop antagelser som systemet og teorien hverken kan bekræfte eller afkræfte.

Gør man sig ikke det klart, åbnes sluserne for al slags dogmatisk teoretisering, hvad enten det så kalder sig intelligent design eller påstår, at alt har en naturvidenskabelig forklaring.

Poul Mandrup Larsen

pens. universitetslektor ved et tværvidenskabeligt institut på Aalborg Universitet