Dansk alkoholkultur har taget overhånd

Mit håb er, at udviklingen vil gå den anden vej, og at vi om nogle år vil se en undersøgelse, hvor danskerne ikke oplever et nej til alkohol som et tegn på misbrug eller sygdom - men som noget helt normalt

Dansk alkoholkultur har taget overhånd
Foto: colourbox.com.

Er han mon alkoholiker? Det er der sikkert mange, der i deres stille sind spørger sig selv om, når jeg afslår at drikke alkohol til private middagsselskaber og andre festlige lejligheder. For der må der være noget galt med ham Karl, når han ikke vil have bare et enkelt glas?

En undersøgelse, der for nylig blev belyst her i Kristeligt Dagblad, løftede sløret for danskernes tanker om personer, der ikke drikker alkohol. Og en ud tre danskere tænker, at personer, der ikke drikker, enten har alkoholproblemer, er syge eller undlader at drikke af religiøse grunde. Og syv procent betragter de afholdende som decideret kedelige. Undersøgelsen stemmer utroligt godt overens med de reaktioner, jeg selv har fået, fordi jeg ikke drikker alkohol.

Jeg kan dog berolige alle med, at jeg hverken har alkoholproblemer, er syg eller er særlig religiøs. Og jeg synes heller ikke, jeg er specielt kedelig, selvom det naturligvis må være op til den enkelte at vurdere. Jeg kan ganske enkelt bare bedre lide at være ædru og opleve verden uden at være påvirket af alkohol. Dermed ikke sagt, at jeg mener, at andre også skal lade være med at drikke. Men jeg må indrømme, at jeg synes, at den danske alkoholkultur har taget overhånd.

Bekymrende er det i hvert fald, at omkring 200.000 danskere er afhængige af alkohol, mens 300.000 danskere drikker mere end den anbefalede genstandsgrænse. De danske unge har ligeledes i årevis haft europarekorden i druk, ligesom 2500 børn og unge hvert år ryger til udpumpning på grund af akut alkoholforgiftning. Og undersøgelser viser, at de store mængder alkohol påvirker de unges skolegang eller arbejde negativt, ligesom det ulykkeligvis også ofte fører til et utal af alkoholforgiftninger, skænderier, vold, ubeskyttet sex, kriminalitet, trafikuheld og ulykker.

Alt dette tyder på, at vi trænger til at få gjort op med den herskende, danske drikkekultur, hvor man skiller sig ud ved ikke at drikke. Det burde være lige omvendt. SF?s mål er, at forbruget af alkohol skal sænkes med en tredjedel af det nuværende forbrug.

Dette mål bliver blandt andet til virkelighed ved, at vi uddanner de unge i de farer, der er forbundet med indtagelse af alkohol gennem målrettede kampagner i de unges skolemiljøer og i deres eget sprog.

Det er ligeledes vigtigt, at vi ved lovgivning gør alkohol mindre tilgængelig – for alle undersøgelser viser klart, at tilgængelighed spiller en afgørende rolle, når det handler om at forebygge et misbrug.

Samtidig ønsker SF, at aldersgrænsen for køb af alkohol, ligesom tobak, skal hæves til 18 år – ligesom reklamer for produkter, der indeholder alkohol skal forbydes – da dette er en af de mest oplagte måder at få børn og unge til at drikke mindre alkohol på. Derved forsøger vi at ændre den nuværende ødelæggende alkoholkultur og det forhold, at vores børn og unge påføres tidlige drikkevaner, der kan få uoverskuelige konsekvenser for dem.

Mit håb er, at udviklingen vil gå den anden vej, og at vi om nogle år vil se en undersøgelse, hvor danskerne ikke oplever et nej til alkohol som et tegn på misbrug eller sygdom – men som noget helt normalt.

Karl H. Bornhøft er sundhedsordfører for SF