Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet bør ikke skammes ud

Danmark fik for århundreder siden et københavnsk universitet, der startede teologisk konfessionelt og blev drevet af den katolske kirke, skriver teolog Jens Lomborg

Igen: Den videnskabelighed, vi bryster os af i dag i Danmark, har historisk dybe rødder i konfessionel teologi. Grunden til, at Københavns Universitet findes i dag, var, at der skulle forskes i konfessionel teologi. Det er vel en tanke værd?, skriver debattør.
Igen: Den videnskabelighed, vi bryster os af i dag i Danmark, har historisk dybe rødder i konfessionel teologi. Grunden til, at Københavns Universitet findes i dag, var, at der skulle forskes i konfessionel teologi. Det er vel en tanke værd?, skriver debattør.

Den 5. november kan man læse en forsideartikel på Københavns Universitets universitetsavisen.dk, hvor skribenten karakteriserer Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut som ”en slags søndagsskoler”.

Baggrunden er, at danske medier - med Ekstra Bladet i spidsen - i de seneste dage har rettet søgelyset mod forskningsminister Esben Lunde Larsens cv. Esben Lunde Larsen har som led i sine teologistudier fulgt supplerende undervisning på en konfessionel uddannelsesinstitution i Norge, som har en samarbejdsaftale med Dansk Bibel-Institut i København.

Det hører med til billedet, at teologi af konfessionel karakter var hovedårsagen til, at man for over 500 år siden byggede og drev Københavns Universitet (dertil kom jura, medicin og filosofi). Det var den katolske kirke, som stiftede stedet, og senere den lutherske kirke, som var primær drivkraft bag udviklingen af stedet.

Sådan er det ikke mere i dag. Og den udvikling er en selvfølge for alle andre fakulteter end lige præcis det teologiske.

Danmark fik for århundreder siden et københavnsk universitet, der startede teologisk konfessionelt. Og som sådan drives teologistudier og præsteuddannelser stadig verden over. Men ikke i Danmark. Her fastholdes et konfessionsløst, teologisk uddannelsesmonopol.

Bør teologi være konfessionel? Er det ikke en god ting at adskille det videnskabelige fra det konfessionelle i uddannelsen af teologer?

Når de fleste teologer nu faktisk ender som præster i en luthersk, konfessionel folkekirke, hvorfor afkræver folkekirken ikke en større forpligtethed/afklarethed over for kirkens grundlag hos sine kommende ansatte?

Sådan fungerer det som sagt i det meste af verden, hvor man vil ryste på hovedet over et udsagn om, at videnskabelighed og konfessionel binding ikke kan forenes.

Igen: Den videnskabelighed, vi bryster os af i dag i Danmark, har historisk dybe rødder i konfessionel teologi. Grunden til, at Københavns Universitet findes i dag, var, at der skulle forskes i konfessionel teologi. Det er vel en tanke værd?

Den lille rest af konfessionel teologisk uddannelse, der er tilbage i Danmark i dag, bør ikke skammes ud, men behandles mere fair og ligeværdigt.

Man kan begynde med at ophæve de teologiske fakulteters konfessionsløse uddannelsesmonopol, og tildele SU til studenterne på de institutioner, der uddanner sig på et luthersk, konfessionelt grundlag. Måske ville det endda løse folkekirkens præstemangel.

Jens Lomborg er cand.theol. og præst i Skjern Bykirke