”PIA KJÆRSGAARD, hvad føler du, når du ser på dit parti i dag?”.
”Jeg kan sgu lige så godt sige det, som det er: Jeg har det skidt med det hele. Det har jeg.”
Ordvekslingen indleder årets første udgave af DR’s ”Genstart” – udsendt som podcast mandag morgen og på P1 samme dag – med Dansk Folkepartis tidligere leder Pia Kjærsgaard i gæstestolen. Ikke for at fejre nytåret, men for at varme op til et formentlig altafgørende formandsvalg senere i denne måned; fremkaldt af et massivt nederlag ved kommunalvalget i november og Kristian Thulesen Dahls efterfølgende tilbud om at trække sig som partiets førstemand.
Meget er unægtelig sket siden dengang i 2001, da Venstres Anders Fogh Rasmussen overtog Statsministeriet med blandt andre Dansk Folkepartis mandater i ryggen. I flere år var der ikke megen tvivl om, hvem der svingede taktstokken på Christiansborg. Især i udlændingepolitikken, som var afgørende for udfaldet af flere folketingsvalg i 2000’erne.
I 2011 skiftede magten hænder. Dansk Folkeparti trillede ud på et politisk sidespor med indflydelse i svellehøjde, men som ny formand lykkedes det trods alt Kjærsgaards arvtager at få flere end hver femte vælger til at sætte kryds ved liste O fire år senere. Partiet blev større end Venstre; alligevel skulle Thulesen Dahl ikke nyde noget af regeringsmagtens sødme og det ansvar, der uomgængeligt ville følge med.
Og som det lakonisk bliver noteret af ”Genstart”-vært Anna Ingrisch:
”Måske er det allerede her, nedturen begynder.”
En massivt mediedækket og velspinnet flirt med S-formand Mette Frederiksen i begyndelsen af 2017 synes at skubbe til vælgerflugten, ligesom Morten Messerschmidts (DF) kreative brug af EU-midler næppe har været nyttig. At interne stridigheder som følge af både det ene, det andet og noget sikkert helt tredje samtidig har fundet vej til konfliktsultne medier, tæller heller ikke positivt i meningsmålinger og valgresultater.
Men det mest centrale er formentlig, at andre partier med Socialdemokratiet i spidsen har sat sig tungt på Dansk Folkepartis vigtigste mærkevare: en stram udlændingepolitik. Og det er faktisk lidt overraskende at lytte til Pia Kjærsgaards svar, når hun i DR-podcasten bliver stillet det nok vigtigste spørgsmål: ”Er udlændingeområdet stadig Dansk Folkepartis primære kampplads?”.
Svaret lyder, uden tøven: ”Ja, der har vi altså fortsat en meget stor rolle at spille.”
Måske er svaret mere strategisk, end det er rigtigt. Men uanset hvad det er, kommer partiets egen genstart til at ligne et på forhånd mislykket forsøg på at få liv i en forældet IBM-computer fra dengang i 1995, da Kjærsgaard brød med Fremskridtspartiets kaos og satte sig i spidsen for en af dansk politisk største succeser i nyere tid.
Softwaren er forældet, og med hardware i form af mulige formandsnavne som Messerschmidt og Støjberg er der reel risiko for, at tænd og sluk-knappen sætter sig uhjælpeligt fast.
Kurt Strand er journalist og underviser.