NÅR DANMARK på fredag markerer 100-året for salget af De Vestindiske Øer, er det også en markering af, at Danmark dermed satte det endegyldige punktum i et over 200 år langt kapitel som imperiemagt. Som slavenation nåede Danmark at købe 100.000 ghanesiske slaver, der blev udnyttet til den arbejdskrævende dyrkning af sukker og opvartning af danske plantageejere. En historie, som trækker tråde til nutiden.
Det er nok de færreste danskere, der kender historien bag de mange mursten, som pryder bygninger og palæer i Københavns indre by. Bredgade, Amaliegade og Dronningens Tværgade er eksempler på steder, hvor du kan betragte bygninger og palæer, som er finansieret af profitten fra den transatlantiske slavehandel.
Når vi i dag markerer salget af De Vestindiske Øer, ville det være fantastisk at sige, at vi lever i en verden fri for slaveri. Sådan forholder det sig desværre ikke. Langtfra. I dag går slaveri under betegnelsen moderne slaveri, som blandt andet omfatter børnearbejde, gældsslaveri og tvungent arbejde. Ifølge International Labour Organisation lever og arbejder mere end 21 millioner mennesker under slaveforhold i 2017. Faktisk er mange af de produkter, som vi er afhængige af i hverdagen, produceret gennem billig arbejdskraft i nogle af verdens fattigste lande.
Fra Østen bliver store dele af verden, herunder Danmark, forsynet med alt godt fra havet. Thailand bryster sig af at være verdens tredjestørste fiskeeksportør, men er også blandt lande med store problemer i forhold til moderne slaveri. Trafficking, tvungent arbejde og sexslaveri blandt fattige fiskere er nogle af de basale brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder, som kan findes i Thailands milliardstore fiskeindustri.
På den anden side af jorden, i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), tvinges børn helt ned til otte år til at arbejde i livsfarlige miner for mindre end to dollars om dagen. Disse børn er med til at forsyne verdens it-virksomheder med blandt andet kobolt og coltan – metaller, som bruges til produktion af vores smartphones og computere. Dette er blot to eksempler på moderne slaveri – en praksis, der desværre frarøver mænd, kvinder og børn, verden over, deres frihed og dermed retten til et værdigt liv.
I Dansk Initiativ for Etisk Handel oplever vi, at flere virksomheder, ngo’er og offentlige instanser arbejder ambitiøst for at fremme etisk handel og samfundsansvar – hele vejen fra jord til bord. Deres indsatser mod moderne slaveri omfatter et øget fokus på konstruktiv dialog og samarbejde med leverandører, som arbejder i de fjerneste led af leverandørkæden. Et af de seneste tiltag, der er med til at fremme arbejdet mod moderne slaveri, er Modern Slavery Act, en britisk lov fra 2015. Loven kræver, at store virksomheder med virke i Storbritannien rapporterer om de tiltag, de har søsat for at bekæmpe moderne slaveri.
Det er ikke kun virksomheder og leverandører, der kan gøre en positiv forskel. Efterspørgsel på etiske varer blandt forbrugere kan nemlig også være et vigtigt element i kampen mod moderne slaveri.
Mette Boye er direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).