Dansk Institut mod Tortur: Danmark tager et vigtigt skridt i kampen mod krigsforbrydelser

Det er glædeligt, at et politisk flertal vil kriminalisere krigsforbrydelser i Danmark. Det er vigtigt, at de kommende straffebestemmelser omfatter tortur, og at politiet har de nødvendige ressourcer til at efterforske krigsforbrydelser

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har taget et vigtigt skridt ved at indføre en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk straffelov, mener organisation.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har taget et vigtigt skridt ved at indføre en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk straffelov, mener organisation. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Danmark tog for nylig et stort og vigtigt skridt for at bidrage til retfærdighed og oprejsning for de krigsforbrydelser, herunder tortur, som begås under den russiske angrebskrig i Ukraine.

Det skete, da justitsminister Peter Hummelgaard (S) den 21. marts fra Folketingets talerstol slog fast, at regeringen vil foretage en "forholdsvis grundlæggende" ændring af straffeloven og indføre en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Ministerens melding kom under behandlingen af et beslutningsforslag fra SF. Peter Hummelgaard begrundede regeringens kursskifte med, at "vi er i en særlig tid" i lyset af netop Ruslands overfald på Ukraine.

Selvstændig kriminalisering af tortur og andre krigsforbrydelser har været en mærkesag for Dansk Institut mod Tortur, Dignity, i mange år. Indtil nu har modargumentet fra skiftende regeringer været, at grove forbrydelser som drab, vold og voldtægt jo i forvejen er strafbare i Danmark. Men at straffe torturbødler og krigsforbrydere efter de samme lovbestemmelser, som gælder borgere, der i privat regi begår alvorlige voldsforbrydelser, vil ikke afspejle den særlige karakter og alvor, som er kendetegnende for tortur og krigsforbrydelser. Som fastslået af internationale domstole er der her tale om de alvorligste internationale forbrydelser, som har helt et særligt gerningsindhold. 

En selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser er derfor et vigtigt skridt for at forhindre, at Danmark bliver et fristed for krigsforbrydere. Det er også et vigtigt symbolsk skridt for ofrene. I vores klinik i København behandler vi hver dag torturoverlevere, og vi ved, at retsforfølgning af bødlerne kan have en stor og positiv betydning for overlevernes oprejsning. 

Nu begynder et lovforberedende arbejde i det udvalg, som justitsministeren har bebudet nedsat, så der i første halvdel af 2024 kan fremsættes og vedtages et lovforslag, som særskilt kriminaliserer alvorlige internationale forbrydelser. Her bidrager vi naturligvis gerne med vores ekspertise.

Det er blandt andet vigtigt, at alle torturhandlinger, som er omfattet af definitionen i FN’s Torturkonvention, inkluderes i den nye lovgivning. Det gælder både fysisk og psykisk tortur.
Det er også vigtigt, at straffebestemmelserne omfatter tortur, der begås i fredstid såvel som under krig.

Strafferammen i straffelovens kommende torturbestemmelse bør afspejle forbrydelsernes alvor. Vi kan passende skele til den norske straffelov, hvor tortur efter paragraf 174 kan straffes med op til 15 års fængsel, mens straffen kan stige til fængsel i 21 år, hvis der er tale om grov tortur efter paragraf 175. Den norske straffelov kan også tjene som inspiration i kraft af lovtekstens klare definition af tortur og det særlige kapitel om internationale forbrydelser.

Kampen mod alvorlige internationale forbrydelser er ikke vundet alene ved at ændre straffeloven. Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) må have de nødvendige ressourcer og redskaber til opsøgende og proaktivt at efterforske internationale forbrydelser, så de skyldige kan stilles til ansvar – enten ved danske domstole, udenlandske domstole eller internationale tribunaler.

Opprioriteringen af NSK’s arbejde med at efterforske internationale forbrydelser er derfor et naturligt og supplerende skridt i Danmarks kamp mod krigsforbrydelser. 

Elna Søndergaard og Rasmus Grue Christensen er henholdsvis juridisk seniorrådgiver og direktør i Dignity.