Prøv avisen
Debat

Dansk Missionsråd: Derfor er tros- og religionsfrihedsarbejdet så vigtigt

”Ofte er det netop minoriteterne, det går hårdest ud over i humanitære kriser og væbnede konflikter, hvad enten de er kristne, yazidier eller shia- eller sunni-muslimer,” skriver to debattører. Her sætter en irakisk soldat korset tilbage på en katolsk kirke i Irak. Kirken var blevet hærget af Islamisk Stat, som nu er fordrevet. Foto: Hussein Malla/AP/ritzau

Etableringen af et kontor for tros- og religionsfrihed i Udenrigsministeriet er en milepæl, når det gælder indfrielse af regeringsgrundlagets ord om en speciel indsats for forfulgte kristne, lyder det fra Dansk Missionsråd

Der har i de senere år også i Danmark været stort fokus på den internationale udvikling inden for tros- og religionsfrihed. I en række af nutidens humanitære kriser spiller religion en rolle: Irak, Syrien, Nigeria, Eritrea og Myanmar. Tab af menneskeliv, frihed og værdighed er konsekvensen af kriserne. Men også manglende tros- og religionsfrihed for minoriteter i disse områder er et påtrængende og vigtigt emne. Og ofte er det netop minoriteterne, det går hårdest ud over i humanitære kriser og væbnede konflikter, hvad enten de er kristne, yazidier eller shia- eller sunni-muslimer.

Den nylige anerkendelse fra den danske regering af vigtigheden af tros- og religionsfrihed er derfor velkommen. Etableringen af et kontor for tros- og religionsfrihed i Udenrigsministeriet er en milepæl, når det gælder indfrielse af regeringsgrundlagets ord om en speciel indsats for forfulgte kristne. Det er danske politikeres fortjeneste, med inspiration fra den norske indsats for tros- og religionsfrihed. De øgede midler fra Danida til de konkrete aktiviteter, som i vanskelige og komplekse kontekster kan fremme tros- og religionsfrihed, er også velkomne.

Danske missionsorganisationer glæder sig over disse initiativer og glæder sig til at komme i gang med arbejdet. Vi tror, at resultaterne vil overbevise om, at det nytter at styrke rettigheder for verdens svageste og mest marginaliserede.

Hvorfor arbejder missionsorganisationer med tros- og religionsfrihed? Eller formuleret mere principielt og abstrakt: Skal kristen mission arbejde på at fremme sekulære frihedsrettigheder? Kristen mission er at være del af Guds befrielse og genoprettelse af verden, sådan som det sker i hans sendelse af sig selv. Det sker gennem kirkens ord og handling, forkyndelse og diakoni – først og fremmest til de mest udsatte. Vores grundlæggende værdi er den enkeltes gudgivne værd, frihed og rettigheder – kristne såvel som ikke-kristne – og realiseringen af denne værdi gennem befrielse og genoprettelse af det enkelte menneske er både for kristne missionsorganisationer motivation såvel som mål.

Det svarer egentlig på spørgsmålet om, hvorfor mission skal arbejde med rettigheder: Fundamentalt for befrielse, genoprettelse og forsoning er håbet om og troen på, at alt kan være glædeligt anderledes, både for den enkelte og for samfundet.

Gennem aktiviteter, relationer og resultater ønsker kristne missionsorganisationer at være en del af denne forandring, som det kristne evangelium peger på. At fremme individers frihedsrettigheder er en konkretisering af den befrielse, genoprettelse og forsoning, som vores kristne evangelium forkynder, uanset om den enkelte er kristen eller ikke-kristen. Derfor arbejder kristne missionsorganisationer med tros- og religionsfrihed for alle.

Hvordan kan tros- og religionsfrihed fremmes? Udfordringerne er ofte store og komplekse. Grundlæggende er der to typer udfordringer: Manglende lovgivning eller manglende implementering af eksisterende national lovgivning, eller socialt pres og diskrimination af minoriteter. De to problemer trives ofte sammen, men kræver to forskellige indsatser: arbejdet for anerkendelse af tros- og religionsfrihed i lovgivning om religion og religiøse samfund og arbejdet for implementeringen af lovgivningen er rettet mod magthaverne og embedsmænd i den pågældende kontekst.

Forsøg på at lempe socialt pres og diskrimination kræver dialog med opinionsdannere, religiøse såvel som sekulære. Kristne missionsorganisationer, som samarbejder med trosbaserede organisationer og religiøse ledere, spiller en nøglerolle på dette område i kraft af deres partneres lokale legitimitet og langvarige involvering.

Lad os nævne et godt eksempel på, hvilken forskel det gør, når trosbaserede organisationer og lokale partnere samarbejder om at fremme tros- og religionsfrihed gennem forsoning og fredelig sameksistens: På Vestbredden i det palæstinensiske område samles en gruppe kvinder i en lokal kirke. De forbereder sig på at mødes med en lignende gruppe kvinder fra det jødiske område. Gruppen forbereder sig på, at de om et par måneder for første gang skal møde hinanden på det neutrale Cypern.

Kvinderne er med i et projekt, som den danske organisation Israelsmissionen og deres lokale partner Musalaha i Palæstina afvikler. De træner lokale kristne og muslimske kvinder til at igangsætte sociale udviklingsprojekter. Som en del af træningen introduceres rettighedstænkningen såvel som konflikthåndtering og forsoningsarbejde – inklusive mødet med almindelige, jødiske kvinder. Sammen vil kvinderne fortælle deres personlige historie og dele erfaringer om at være kvinder og mødre i en tilsyneladende uløselig og uendelig konflikt, hvor religiøs tro ofte tages som gidsel i identitetskampen. De håber, at deres fælles historier kan være med til at forberede en fælles og fri fremtid for deres børn og børnebørn.

Hvad sker der, når tros- og religionsfriheden styrkes? Når individuelle frihedsrettigheder styrkes, så kan alle – uanset oprindelse, køn og tro – se en lysere fremtid for sig i et fælles samfund. Fremtiden åbner sig, når rettigheder anerkendes og respekteres.

Det grundlæggende budskab bliver: Uanset hvem du er, så er der plads også til dig i vores fælles samfund. Det bør derfor heller ikke overraske, når de amerikanske forskere Brian Grim og Philip Connor i 2015 påpegede sammenhængen mellem frihedsrettigheder, økonomisk vækst og velfærd i rapporten ”Changing religion, changing economies”. For os som kristne missionsorganisationer er den helt fundamentale motivation, at respekten for tros- og religionsfrihed udgør en befrielse af det enkelte menneske. En frihed til at finde sin vej og til at realisere sit liv på den baggrund, som den enkelte ser for sig. Kun med en sådan frihed kan frugtbar og sund religiøs tro vokse, trives og bidrage til det fælles bedste.

Regimer og magthavere kommer og går. Men når et samfund forpligter sig på tros- og religionsfrihed, så betyder det en forsikring for religiøse minoriteter – for deres liv, frihed og værdighed. Uanset hvem magthaverne er, så må vi sammen med lokale kirker og organisationer arbejde på at fremme anerkendelse og respekt for individuelle frihedsrettigheder, det vil sige frihed til at tro og tænke såvel som til ikke at have en tro.

Er det naivt? At arbejde for at fremme tros- og religionsfrihed kan siges at være naivt, for der vil nok altid være problemer. Det er et sisyfosarbejde! Men det er et vigtigt – nogle gange livsvigtigt – arbejde for minoriteter i kampen mod ekstremisme, manglende sikkerhed og for universelle rettigheder. Derfor et arbejde, som vi glæder os over regeringens opbakning til, og som vi ser frem til at begynde på.

Jonas Adelin Jørgensen, Dansk Missionsråd, og Peter Blum Samuelsen, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.