Dansk Teologisk Tidsskrift mister støtter: Dansksproget forskning er nødvendig, men trues på livet

Dansk Teologisk Tidsskrift har fået afslag på tidsskriftstøtte på grund af manglende internationalisering. Det udfordrer den dansksprogede forskning, når man ikke kan få støtte, fordi man ikke er international nok, mener tidsskriftets redaktør

Forskning i Johannes Sløks teologi og K.E. Løgstrups fortolkning af Hölderlin bliver udfordret, hvis dansksproget forskning ikke bliver støttet.
Forskning i Johannes Sløks teologi og K.E. Løgstrups fortolkning af Hölderlin bliver udfordret, hvis dansksproget forskning ikke bliver støttet. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix.

I fredags læste jeg et indlæg i Weekendavisen, hvor redaktørerne af det danske tidsskrift Kulturstudier reagerede på et afslag fra Det Frie Forskningsråd. Her begyndte jeg at ane en tendens, for jeg har som hovedredaktør af Dansk Teologisk Tidsskrift (DTT) selv fået afslag på tidsskriftsstøtte. Tidsskrifter kan søge om støtte for tre år ad gangen, og DTT har så længe, jeg kan huske, fået støtte fra Forskningsrådet.

Nu er det et vilkår ved fondsmidler, at der ofte ikke er midler til alle. Alligevel bør afslagene rejse en principiel debat. Begrundelsen for afslagene var fælles til både Kulturstudier og DTT: Vi var ikke internationale nok.

Internationalisering er et væsentligt anliggende for Forskningsrådet, og det giver god mening. Jeg repræsenterer selv et forskningsfelt med en betydelig international dimension, hvor der i høj grad skrives artikler på ikke bare engelsk, men også tysk.

I opslaget fra forskningsrådet står der imidlertid også: ”Der tages dog hensyn til, at visse områder af den humanistiske forskning fortrinsvis henvender sig til danske læsere.” Det teologiske fagområde hører i denne sammenhæng ind under humanistisk forskning. Og fordi teologi også har brug for dansksproget forskning, har vi altid søgt under denne forudsætning og hidindtil med succes.

Når vi nu får afslag med henvisning til manglende internationalisering viser det, at dansk forskningspolitik ikke i tilstrækkelig grad har reflekteret over forholdet mellem dansk som forskningssprog og ønsket om internationalisering – og over hvordan man sikrer det første. Det påpeges for eksempel, at der mangler udlændinge i redaktion og rådgivende udvalg, men de danske forskere, der er i redaktion og udvalg er alle på højt internationalt niveau, så udlændinge her vil ikke i sig selv sikre højere kvalitet.

Forskningsrådet giver kun støtte til tidsskrifter med åben digital adgang og dækker ikke trykkeudgifter. Da abonnementstallet for DTT på grund af den digitale adgang var faldet til et niveau, der ikke var rentabelt, valgte vi at opgive den trykte version. Overgangen til fuld åben adgang har for 2021 betydet, at vi har kunnet registrere ca. 35.000 artikelbesøg og downloads. Det er mange! Til sammenligning havde vi godt 200 abonnenter. Der er altså efterspørgsel på dansksproget forskning.

Dansk Teologisk Tidsskrift er med til at skabe forbindelse mellem universitet og samfund, både ved at holde dansk levende som forskningssprog, dels ved at publicere artikler om emner, som kun i begrænset grad har international interesse, men i høj grad dansk: Eksempelvis danske børnebibler og bibeloversættelser, Grundtvig og dansk dåbsliturgi, Sløks teologi, Løgstrups fortolkning af Hölderlin og så videre. Det er deprimerende, at færre forstår nødvendigheden af dansksproget forskning. Det er også deprimerende, at den digitale succes begynder at ligne et dødskys.

Bo Kristian Holm er professor mso, hovedredaktør for Dansk Teologisk Tidsskrift og centerleder på Lumen-centeret ved Aarhus Universitet.