Dansk Ungdoms Fællesråd: Hvad så, Mette Bock, er du klar til at løfte arven fra Grundtvig og Hal Koch?

”Er det Mette Bock (LA) sammen med regeringen og Folketingets partier og kultur ordfører, der tager på sig at løfte arven fra Hal Koch, Grundtvig og den danske tradition for folkeoplysning og samtaledemokrati ind i det kommende medieforlig? Det håber jeg,” skriver DUF-formand Kasper Sand Kjær. –
”Er det Mette Bock (LA) sammen med regeringen og Folketingets partier og kultur ordfører, der tager på sig at løfte arven fra Hal Koch, Grundtvig og den danske tradition for folkeoplysning og samtaledemokrati ind i det kommende medieforlig? Det håber jeg,” skriver DUF-formand Kasper Sand Kjær. – . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

VORES KULTURMINISTER og landets medieordførere er dannede og dygtige mennesker, som jeg har stor respekt for. Derfor forstår jeg heller ikke, at debatten om vores medier, om public service og i sidste ende vores demokrati er så kortsigtet og ensporet.

Vores demokrati og den danske folkesjæl slår i disse år revner under vores fødder, men politikerne synes ikke at kunne se skoven for bare træer – eller i det her tilfælde for mellemledere, koncertsale og mangfoldighedskonsulenter i DR.

Dette er et opråb til vores politikere om at lade debatten om fremtidens medielandskab og public service-tilbud handle om mere og andet end DR’s budgetter og sætte medieforliget i et større perspektiv med blik for den historiske arv, vi skal løfte.

”SOLEN STÅR MED BONDEN OP, slet ikke med de lærde,” skriver Grundtvig i sangen ”Er lyset for de lærde blot?”. Sangen blev sunget for første gang i 1839 i foreningen Danske Samfund, der var den første folkelige foredragsforening stiftet af studenter og med Grundtvig som den første formand. Det blev starten på en folkeoplysningsbevægelse, som revolutionerede det danske samfund og gjorde en ende på borgerskabets vidensmonopol. Højskolerne disruptede de eksisterende vidensinstitutioner, og snart kunne også bonden tale med om alt, hvad angik fædrelandet og det at være en god og oplyst borger.

Kimen til verdens stærkeste folkeoplysningstradition var lagt.

Grundtvigs velkendte vers er stadig relevante her 180 år senere. Den revolutionerende tanke om, at alle borgere har ret til oplysning og pligt til at danne sig, er det filosofiske fundament, som vi har bygget oplysningssamfundet Danmark på.

Derfor bør vi også være bekymrede over den spirende tendens, også blandt unge, til at decimere den offentlige samtale om samfundets udvikling til et spørgsmål om personlig interesse på lige fod med crossfit, hot yoga og vinterbadning. Arven fra Grundtvig fortæller os, at værdier, etik og politik netop er lige så vedkommende for håndværkeren eller pædagogen som for akademikeren.

Public service er et vigtigt redskab til at folkeliggøre samtalen om samfundet, og hvordan vi gør det i 2018, bør være kernen i det kommende medieforlig.

HVOR GRUNDTVIG GAV Danmark folkeoplysning, gav teologen Hal Koch os samtaledemokratiet. I 1930’erne satte han bedre end nogen anden ord på demokratiets styrker, mens resten af Europa kun så demokratiets svagheder. Unge som gamle fra hele Europa tilsluttede sig fascistiske idéer om den stærke og handlekraftige mand i front, og med socialdemokraten Hartvig Frischs ord var tredivernes totalitarisme som en pest over Europa.

Situationen i Europa i dag er ikke den samme som i 1930’erne, men nye mærkværdige demokratiforståelser vinder frem. I Viktor Orbáns Ungarn og i Polen taler man om ”det illiberale demokrati” som en legitim demokratiforståelse. Med Trump i USA og hos Putin i Rusland decimeres demokrati til alene at være et spørgsmål om flertallets ret til at vælge ved en afstemning.

En demokratiforståelse, der må få Hal Koch til at vende sig i sin grav, når han i sin bog ”Hvad er demokrati” fra 1945 beskriver demokratiet således:

”Demokratiets væsen er ikke bestemt ved en afstemning, men ved samtalen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesser (…) har man nået den modsatte situation, så er der tydeligt ikke tale om demokrati, men om et diktatur fra flertallets side.”

Den demokratiske samtale, som Hal Koch her beskriver som kernen i demokratiet, har det også svært i Danmark i disse år: En stigende holdningsforskrækkelse i samfundet, hvor flere og flere finder det ubehageligt eller bare uvæsentligt at tage politisk stilling, og en fremherskende værdirelativisme, hvor alle holdninger betragtes som lige gode eller lige ligegyldige og derfor ikke er værd at diskutere.

Vi har derfor mere end nogensinde brug for medier, der kan facilitere en offentlig samtale om vores uenigheder og hjælpe os med at danne og nuancere vores holdninger og politiske ståsted.

I DEBATTEN OM fremtidens public service savner jeg, at vi stiller os selv to grundlæggende spørgsmål:

1) Tror vi stadig på, at folkeoplysning og dannelse er et afgørende element i fremtidens samfund?

2) Tror vi stadig på, at den demokratiske samtale er en vigtig del af vores demokratiforståelse og værd at kæmpe for?

For mit eget vedkommende er svaret et klart ja til begge. Vi har brug for mere oplysning og dannelse, ikke mindre. Vi har brug for at styrke den demokratiske samtale, ikke udvande den.

For mig går der en lige linje fra Grundtvig og Hal Koch til diskussionen om nutidens medieforlig. Derfor ser jeg med stor bekymring og tiltagende frustration på den stadig mere og mere ligegyldige og visionsløse diskussion om størrelsen på DR.

Vi står i dag som i 1840’erne og 1930’erne over for store demokratiske og samfundsmæssige udfordringer. Store tænkere som Hal Koch og Grundtvig udviste i deres tid lederskab og rykkede demokratiet frem ad.

Hvem påtager sig det lederskab i dag? Er det Mette Bock sammen med regeringen og Folketingets partier og kulturordfører, der tager på sig at løfte arven fra Hal Koch, Grundtvig og den danske tradition for folkeoplysning og samtaledemokrati ind i det kommende medieforlig? Det håber jeg.

Kasper Sand Kjær er formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.