Prøv avisen
Debat

Danske missionsorganisationer: Vi risikerer, at nødlidende mennesker dør på grund af vores egoisme

Den aktuelle flygtningesituation i verden skaber et akut behov for at gentænke hvordan midlerne til humanitær bistand og udvikling anvendes, skriver formænd fra danske missionsorganisationer

DEN EU-LEDEDE AKTION til bekæmpelse af menneskesmugling over Middelhavet må ikke stå alene. Ellers risikerer vi, at nødlidende mennesker går til grunde, fordi vi er materielt og sikkerhedsmæssigt egoistiske.

Vi er dybt berørt af nyhederne og billederne af bådflygtningene i disse måneder. Og vi har dyb respekt for de politikere, som må træffe vanskelige beslutninger. Men vi frygter alvorligt, at de hidtidige løsninger primært kommer til at handle om at beskytte ”Fort Europa” og vores velstand og livsform imod at blive oversvømmet af fattige og forfulgte mennesker.

I det lys appellerer vi til, at militære aktioner kombineres med så massiv hjælp i nærområderne, at det virkelig gør en forskel. Det kan kun ske ved, at vi i velstående Nordeuropa kaster øgede ressourcer i det.

Vi må være rede til at sætte vore egne interesser til side. Derfor vil vi også appellere til, at den kommende valgkamp ikke får sit fokus i snævre danske interesser og beskyttelse af vores livsform. I stedet må vi alle ansvarligt debattere, hvad Danmark kan bidrage med i en verden i nød.

NÅR VI NU SER flygtninge og migranter, der drukner i håbløs kamp for at nå Europa, er det et tegn på, at der er brug for en ny øget indsats i forhold til udvikling og bistand.

Danske kirkelige organisationer er involveret i udviklingsarbejde i stater, som har været præget af krig og flygtningestrømme. Vores arbejde bygger på partnerskaber med lokale kirker.

Der oplever vi et stort behov for at gentænke, hvordan Danmark bruger de midler, der er sat af til udvikling og humanitær bistand. For kirkelige organisationer handler det ikke kun om økonomisk støtte fra danske menigheder til mennesker i nød, men om tværkulturel forståelse, langvarige partnerskaber og varige forandringer for mennesker.

Missionsorganisationerne fungerer som arme for danske menigheder, der vil række ud til mennesker. Kirkerne ude i verden er til stede dér, hvor folk har brug for det - lige fra slummen i arabiske storbyer til fattige landområder i Afrika.

MEGET AF DEN udvikling i Mellemøsten og Afrika, som danske kirkelige organisationer er engageret i, er begyndelsen på og forudsætningen for en fortsat økonomisk udvikling i de sårbare samfund, som er ”leverandører” af flygtninge og migranter. Det er her, vi må understøtte udviklingen for de udsatte og marginaliserede dele af befolkningen.

FN's Flygtningshøjkommissariat, UNHCR, anslår, at der i 2014 var flere end 218.000 flygtninge og migranter, som krydsede Middelhavet. Omkring halvdelen af disse kom fra forskellige vestafrikanske lande, mens den anden halvdel kom fra Syrien og Eritrea.

Dette tal ligger tre gange over antallet i 2011, da det såkaldte arabiske forår var på sit højeste. I 2014 omkom 3500 mænd, kvinder og børn i forsøget. I de første måneder af 2015 anslås det, at 60.000 personer er sejlet over Middelhavet, og at mindst 1800 personer er døde under forsøget, heraf 800 for mindre end en måned siden.

Vi må gribe ind nu. Vi står i fare for at ende i en situation, hvor vi og kommende generationer vil krumme tæer over vores manglende indsats, da verden sitrede lige uden for vores dør.

Jens Ole Christensen er generalsekretær i Luthersk Mission. Mogens Kjær er generalsekretær i Danmission. Peter Fischer-Nielsen er generalsekretær i Mission Afrika. Bodil Skjøtt er generalsekretær i Israelsmissionen. Frede Ruby Østergård er generalsekretær i Promissio. Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd

Andre læser lige nu