Danskere under 50 år oplever nu varemangel for første gang – hvad kommer det til at betyde?

Danske forbrugere oplever i disse måneder en overraskende ny virkelighed, hvor ventetider og varemangel har afløst frit valg fra alle hylder. For første gang siden oliekrisen i 1970’erne er det ikke blot rådighedsbeløbet på dankortet, der styrer forbruget

De fleste danskere har vænnet sig til grænseløst forbrug som på den helt store indkøbsdag Black Friday i november, men den aktuelle varemangel forstyrrer vores forbrugeradfærd, påpeger flere iagttagere.
De fleste danskere har vænnet sig til grænseløst forbrug som på den helt store indkøbsdag Black Friday i november, men den aktuelle varemangel forstyrrer vores forbrugeradfærd, påpeger flere iagttagere. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Det er et samtaleemne. Cykel-netbutikken i Roslev nord for Skive, der må melde om ventetider på både nye cykler og reservedele til at reparere de gamle. Isenkræmmeren i Hjørring, der ikke kan skaffe en bestemt populær kasserolle. Den unge kvinde fra Nordsjælland, der lige har fået sit drømmejob i Næstved og har besluttet at købe sin første bil for at holde transporttiden nede. Det skulle være en Skoda Fabia. Drømmefarven var grå. Den blev hvid. Det var den, der var tilbage på centrallageret i Danmark.

For første gang siden oliekrisen i 1970’erne oplever et utal af danskere, at det ikke kun er et spørgsmål om at have penge nok i lommen eller på dankortet, når de køber ind. I en række tilfælde kan man ganske enkelt ikke få den vare, man havde tænkt sig.

”Det er en chokerende oplevelse for mange. Vi er ikke vant til at blive stoppet i vores forbrug. Det er en eksistentiel krise for mange, at de ikke længere kan nyde fra alle hylder,” siger Lykke Pedersen, etnolog og seniorforsker ved Nationalmuseet, hvor hun forsker i nyere tids kulturhistorie, blandt andet forbrug.

Hun bidrager til den undersøgelse, som museet har sat i gang om de forandringer, danskerne har oplevet under coronakrisen, og peger på, at den nuværende forsyningskrise bidrager til følelsen af begrænsning.

”Vi har måttet sande, at der er noget, der er større end os selv. Folk er blevet rystet på mange planer over, at de er underlagt nogle vilkår, der sætter en bom ned for mange ting,” siger hun.

Forbrug er en rettighed

For de ældre generationer er det trods alt lettere at forsone sig med, at der kan opstå mangel på bestemte varer. Er man fyldt 60 år, kan man huske oliekrisen og de bilfrie søndage fra sin ungdom. Er man endnu ældre, er man fra en tid, hvor en god julegave kunne være en vaskeklud. Nøjsomhed og sparsommelighed var dyder, man voksede op med.

”Dermed ikke sagt, at de ældre ikke forstår at forbruge, men de har en erindring om, at tiderne kan ændre sig. De har været gennem nogle bølger med oliekrise og fattigfirsere, som de unge ikke har været en del af,” siger Lykke Pedersen.

Der er ingen tvivl om, at især de unge generationer står over for en uhørt oplevelse, når de får at vide, at de for eksempel ikke kan få repareret deres iPhone 12 Pro den første måned, fordi der er ventetid på bestemte mikrochips, siger Mikkel Thelle, lektor i kulturhistorie ved Aarhus Universitet og redaktør af bogen ”Forbrugets kulturhistorie”.

”Der er flere generationer, der kun har været på en lang bølge af vækst. For dem føles det ekstremt ufrit ikke at have adgang til forskellige ting. Det opleves som et kæmpe overgreb,” siger han.

Ifølge Mikkel Thelle er der siden 1950’erne, hvor forbrugersamfundet for alvor tager form, sket en gradvis udvidelse af forbrugsområdet, så vi i dag ikke bare opfatter rindende vand og varme i alle stuer som en naturlig rettighed, men også adgangen til blandt andet tøj, elektronik og oplevelser.

”De unge i dag har en ekstrem forbrugspalet i forhold til deres bedsteforældre, og de er vokset op med, at den kan indfries. Forbrug opleves som en del af vores frihedsrettigheder,” siger han og fortsætter:

”Det begyndte i USA, denne sammenkobling af frihed og forbrug, men vi ser det også vinde indpas i Danmark og Norden, måske særligt i løbet af 1980’erne. Det hører med til ens personlige frihed, at man kan sammensætte sin identitet gennem sit tøj, sin bil og så videre. Derfor kan man få otte forskellige slags hættetrøjer. For nogle er det præcis den med den gule snor, der gør forskellen.”

Derfor kan det opleves som et chok, når det går op for en, at man som dansk forbruger er knyttet til nogle globale strukturer, hvor det er internationale råstoffer, produktion og containerfragt, der afgør, om varer når frem til de danske butikshylder.

”Den boble, vi ellers har levet i som vestlige forbrugere, brister lidt. Når jeg kører i bus, kan jeg høre, at folk er ængstelige: Hvor ender det her? Hvor meget skal vi affinde os med at vente på?”, siger Mikkel Thelle.

Interessant nok står manglen på visse varer dog ikke alene. For mens køleskabe, sofaer og Playstations er i restordre, er forbruget af blandt andet streamingtjenester eksploderet.

”Noget forhindres vi i at forbruge, til gengæld vokser forbruget af andre ting,” siger historikeren.

Vi rammes af egen forkælethed

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker med en baggrund i statskundskab og psykologi og grundlagde i 2004 virksomheden Futuria. Når hun ser ind i coronakrystalkuglen, har hun svært ved at forestille sig, at de danske forbrugere for alvor kommer til at lære mangelsamfundet at kende.

”Vi er langt fra Anden Verdenskrig og tider med rationering og alvorlig knaphed. Det er svært at tale om mangelsamfund, når vi er så rige, som vi er. Det er en overskuelig virkelighed, vi er ramt af. Det er højst vores egen forkælethed, vi bliver konfronteret med,” siger hun.

”Vi er alle sammen blevet lullet ind i en forbrugerisme, hvor vi vil have det hele første gang, vi ser det. Derfor bliver vi overraskede nu, og det fylder i snakken over middagsbordet, men det vil ikke ændre os særlig meget. Vi har stadig et behov for selvrealisering og for at vise omgivelserne, hvem vi er. Hvis vi ikke kan få den nye sofa, så gør vi en dyd ud af genbrug eller finder andre veje til at markere os,” siger Anne-Marie Dahl.

Set i et bredere samfundsperspektiv er det kun sundt for danskerne at møde en smule begrænsninger på det endeløse forbrug, mener Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i forbrugssociologi.

”Det grænseløse forbrug undergraver fællesskabsfølelsen. Hvis de politiske ambitioner om at gøre noget i forhold til klimaet skal have en chance, kan det være sundt med nogle begrænsninger,” vurderer hun.

Bente Halkier peger på, at det under alle omstændigheder er lettere for den enkelte at give afkald på et forbrug, hvis det er et fælles vilkår. Man er i samme båd: ”Når begrænsninger er fælles for alle, er de nemmere at affinde sig med. Så kan man lettere bare trække på skuldrene og sige, at det er ærgerligt.”

Helt så afslappet tror Anne-Marie Dahl dog ikke, at alle forbrugere vil tage de aktuelle forsyningsudfordringer.

Hun kan godt forestille sig, at der vil opstå nogle hamstringsbølger.

”Jeg mærkede selv en snert af det, da jeg for nylig skulle købe ny toner til min printer og havde problemer med at få fat i en. Da det lykkedes, havde jeg da lige tanken om, hvorvidt jeg skulle købe en ekstra, hvis nu de blev ved med at være udgået,” siger Anne-Marie Dahl.

”Vi kan godt blive lidt egernagtige. Det kan der komme et skvulp af.”