Forleden sad jeg i godt selskab. Snakken gik, som den kan gøre i gode selskaber. To af tidens helt store udfordringer med klimaforandringer og mistrivsel blandt børn og unge kom på bordet, som det sikkert gør mange steder i øjeblikket. Med i selskabet var designere og arkitekter, og snakken faldt på, at begge udfordringer kalder på, at vi giver livet nye former.
Vi har råderet over nogle af de livsformer, vi praktiserer, og det er ikke naturgivet, at vi skal være stressede, fortravlede, forjagede og i mistrivsel. Dansk design er endda kendt for det modsatte. Det gode liv, smukke ting og smukke omgivelser skulle være for folket, mente de berømte, ikoniske designere i dansk designs guldalder i efterkrigstidens 1950’ere. Så måske har vi noget at bygge på her? Måske kan dansk design spille en afgørende rolle for, hvordan vi vælger at leve vores liv, også i fremtiden?
Prøv et øjeblik, kære læser, at overveje, hvad der gør danske tv-serier og film attraktive i udlandet? Der er flere forhold. Dygtige instruktører, skuespillere og vigtige strategiske satsninger på de rigtige tidspunkter, men en vigtig dimension er, mener jeg, at man i danske tv-serier og film får indblik i et godt liv – man ser mennesker, der i hovedreglen bor i rare, hverdagslige og smukke omgivelser.
Det er tilsyneladende ret attraktivt, og det er naturligvis lidt et glansbillede, vi indimellem får præsenteret af os selv i det cool new nordic, men alligevel er det værd at tænke over. I en tid, hvor vi ser ud til at have svært ved at have det godt, bør vi måske helt basalt undersøge nærmere, hvad der gør livet rart at leve. Det kunne jo være at omgive sig med smukke ting, godt håndværk og god belysning. Det kunne være at lave god mad og at spise den sammen. Det kunne være at tage del i givende fællesskaber. At sove godt og at bevæge sin krop i naturen. Jeg er klar over, at vi kan være uenige om, hvad der gør livet godt og rart, men vi skal kunne tale om, at det har værdi at have det rart.
Når man slår ordet rart op i ordbogen, så er den første betydning, der nævnes, at man er mild, omsorgsfuld og venlig over for andre. Vi skal være rare over for hinanden. Man kan være rar ikke at nævne noget bestemt, og det kan være rart at få besøg.
Ordets oprindelse er via middelnedertysk rar "sjælden, kostbar" fra latin rarus "sjælden". I "Den danske ordbog" står der, at betydningen sjælden nu er forældet i dansk, men der er alligevel noget at hente. Det rare er måske blevet for sjældent. Kunne det være tid til at gøre det rare mindre sjældent?
Måske skal vi øve os på at have det rart. Det kræver heldigvis ikke noget særligt at være rar eller at have det rart. Det er jo netop kostbart, fordi det er helt almindeligt at være rar. Det er for alle. Det kræver ikke bestemte uddannelser eller titler, men det er noget, vi kan efterstræbe i det fælles nærvær og i den daglige praksis. Jeg hævder naturligvis ikke, at rarhed er en mirakelkur for megastore trends og udfordringer, men jeg vil alligevel påstå, at det har noget for sig, når det gælder menneskelig trivsel.
Vi skal holde fast i det rare, som er tæt forbundet til den danske og skandinaviske designtradition. Vi må lidt mere ned under tæppet og have det rart – det kan oven i købet spare os for noget energi. Jeg tror, at det har noget for sig i fremtiden at have det rart. Det er ikke rart at haste afsted. Det er rart at have god tid, at være omhyggelig. Det er rart at gøre noget godt for andre. Det er vigtigt.
Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, leder af Center for Grundtvigforskning Katrine Frøkjær Baunvig og rektor for Designskolen i Kolding Lene Tanggaard.