I SVØMMEHALLEN i Tingbjerg i det nordvestlige København er der som led i et offentligt støttet integrationsprojekt oprettet et kønsopdelt svømmehold for børn, fremgår det af Berlingske. Hovedstadens Svømmeklub garanterer, at der kun er instruktører af samme køn, og at fædre ikke på noget tidspunkt kommer til at overvære deres døtre boltre sig i vandet. Her er kun mødre velkomne.
Mikkel Elsinger er far til en seksårig datter, og han har henvendt sig til Københavns Kommune og klaget over denne ordning. Mikkel Elsinger har af kommunen fået besked på, at hvis han er utilfreds, må han finde et andet svømmehold til sin datter.
Berlingskes lederskribent stejler over den besked: ”Budskabet er jo reelt, at man beder folk om at segregere sig. Muslimer og ikke-muslimer må svømme hver for sig.” På den måde bliver muslimer ikke en del af det danske samfund. Ja, bevægelsen er nærmest omvendt, sådan at det ”helt officielle mål (bliver, red.) at tilpasse os mellemøstlige skikke”.
Lederskribenten noterer sig således, at Odense Kommune har givet efter for muslimske forældres krav om, at svømmeundervisningen på Abildgårdskolen skal være kønsopdelt.
Det er klogt kun at modtage kristne
Da fænomenet med kønsopdelt svømmeundervisning blev debatteret i 2016, lod den formentlig kommende statsminister ikke vælgerne være i tvivl om, hvor hun stod i det spørgsmål. Mette Frederiksen (S) skrev på sin Facebook: ”Som mor og politiker – men mest som kvinde – er jeg så meget imod kønsopdelt svømning og tonede ruder i svømmehallen.”
Siden har det vist sig, at kønsopdelt svømmeundervisning også finder sted i Lyngby, ifølge Berlingske. Er danskerne mere ivrige efter at tilpasse sig indvandrernes kultur end omvendt? Kritiske iagttagere vil finde antagelsen bestyrket af en video fra Youtube, der florerer på de sociale medier netop nu.
Tilsyneladende foregår optrinnet på en dansk skole med overvejende etnisk danske elever. Her instruerer en dreng i muslimsk mundering sine kammerater i islamisk bøn. Det foregår tydeligvis i undervisningstiden, idet den kvindelige lærer siger til sin klasse: ”Allahu akbar? Vi prøver.” Derpå beder hele klassen til Allah, alt imens de råber ”Allahu akbar!” (Allah er større, red.).
Hvad siger forældrene til det?
Det ved vi i skrivende stund ikke, men vi ved, at tidligere chefredaktør Bent Falbert er godt og grundigt træt af muslimske flygtninge her til lands. I Ekstra Bladet skriver han:
”Jo mere jeg læser om muslimske flygtninges måde at te sig på, jo sikrere er jeg på, at det er klogt kun at modtage kristne, der forstår vore normer og derfor opfører sig ordentligt (…). Det vil slå tre fluer med et smæk: Dels vil vi leve op til internationale forventninger om, at Danmark bærer sin del af flygtningebyrden. Dels vil vi slippe for yderligere vanartede muslimske krav om, at vi skal ændre vores samfund for deres skyld. Dels vil Mette (Frederiksen, red.) lukke munden på den yderste venstrefløj og De Radikale, fordi vi faktisk gør noget ædelt. Lad så nationer, der er i bedre overensstemmelse med muslimske idealer, tage imod deres åndsfæller.”
Flyv ikke med dårlig samvittighed
Snart står sommerferien for døren. Og mange danskere vil sætte sig ind i et fly mod en feriedestination i Syden. Og da vi konstant får at vide, hvor skadeligt det er for klimaet at flyve, er der nok en del danskere, som vil drage på ferie med dårlig samvittighed. Men det er der ingen grund til, forsikrer direktør Martin Ågerup fra den liberale tænketank Cepos.
I sin blog ved Morgenavisen Jyllands-Posten forklarer han hvorfor.
Sagen er den, at flybranchen er underlagt EU’s CO2-kvotesystem, og hvis vi anlægger en klimapolitik herhjemme, som kraftigt reducerer antallet af flyrejser, bliver der er en del CO2-kvoter tilovers. De kan så blive opkøbt af andre lande som eksempelvis Polen, der herigennem kan øge deres kulkraftproduktion og dermed fremme omfanget af drivhusgas:
”En flyskat vil altså ingen effekt have på klimaet overhovedet. Den eneste effekt vil være at gøre danskerne fattigere og forære velstand til borgerne i andre EU-lande.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.