Prøv avisen

Danskhed i middelalderen: Det ”tyske” element overses bevidst

Jeg mener stadig, at Danmark i senmiddelalderen var del af et sammenhængende kulturområde, hvor handel, administration, sprog med mere gik på tværs af landegrænser, men det forholder Böss sig heller ikke til, skriver Sebastian Møller Bak i sit modsvar til lektor Michael Böss. Billedet er fra Dannevirke. Foto: Ulla Koustrup

Emnet ”danskhed i middelalderen” er meget følsomt, og diskussionen herom får ofte en principiel ”enten-eller”-karakter. Efter min mening er det imidlertid synd og skam, skriver Sebastian Møller Bak

Smigrende er det, at jeg af en af dansk historieforsknings helt store kapaciteter regnes for en fagfælle, det vil sige historiker. Jeg er imidlertid ikke historiker, men jeg betragter det som en lille hædersbevisning at blive opfattet således.

Smigrende er det også, at Böss føler sig forpligtet til at svare på min kronik, som ellers blot kunne være blevet tiet ihjel. Og hvilket svar! 

Böss er både vred og skuffet. Vreden skyldes min overfladiske læsning af Böss' anmeldelse, mens skuffelsen skyldes min manglende lyst til at tage stilling til det principielle spørgsmål: Fandtes der folkelige identiteter i middelalderen?

Med hensyn til min overfladiske læsning beklager jeg, at jeg i min kronik gengav nogle af Böss' pointer ganske løst. Om min manglende stillingtagen til det principielle spørgsmål om folkelige identiteter i middelalderen kan jeg kun sige følgende: Mit ærinde var ikke at konkludere, om der fandtes danskhed i middelalderen eller ej.

Som det så tydeligt kommer til udtryk hos Böss, er emnet ”danskhed i middelalderen” meget følsomt, og diskussionen herom får ofte en principiel ”enten-eller”-karakter.

Efter min mening er det imidlertid synd og skam - for ikke at sige problematisk - at reducere fortolkende videnskab til principielle spørgsmål om ”enten-eller”.

Mit ærinde var alene at skabe klarhed om forskningsområdet samt problematisere nogle af de præmisser, som diskussionen i almindelighed bygger på, for eksempel dikotomien dansk versus international. Jeg mener stadig, at det er problematisk at betragte middelalderens Helsingør som en særlig ”kosmopolitisk” by, men det forholder Böss sig ikke til.

Derudover mener jeg stadig, at Danmark i senmiddelalderen var del af et sammenhængende kulturområde, hvor handel, administration, sprog med mere gik på tværs af landegrænser, men det forholder Böss sig heller ikke til.

Til slut skal mit spørgsmål om ”de tysktalende borgere i Holsten” i middelalderen kort berøres. Opklarende kalder Böss det for ”meningsløst” at tale om sådanne, hvilket vel er rigtigt, for så vidt man ikke regner anden halvdel af 1400-tallet for middelalder.

Derimod ville det have givet god mening at tale om de (neder)tysktalende ”danskere af holstensk og hanseatisk afstamning” i Danmark i middelalderen, for dem var der masser af.

I grunden er det påfaldende, at Böss slet ikke forholder sig til det, man kunne kalde for det ”tyske element” i dansk middelalder, men det skyldes muligvis, at det ikke passer så godt ind i fortællingen om den kollektive danske identitet.

Sebastian Møller Bak, cand.mag., ph.d., underviser ved Roskilde Gymnasium, Ved Mønten 19, 1. tv., København S